Byggebranchen har brug for de unge

Et stigende antal unge venter med at læse videre direkte efter gymnasiet og holder i stedet et eller flere sabbatår. I 2012 læste hver fjerde student videre umiddelbart efter gymnasietiden, hvor tallet i dag er rekordlavt og nede på 11 procent. 22-årig Benjamin Christiansen fra Aarhus holdt sabbatår og fortsatte på fuld tid i det job, der ellers havde været hans fritidsjob under gymnasietiden, og i dag er endt med at blive hans uddannelsesvej.  

– Da jeg var færdig med niende klasse, viste jeg ingenting om, hvad jeg ville, så jeg tog videre på STX og håbede, at jeg blev klogere på det der. Det gjorde jeg så ikke, og så skulle jeg finde på noget at lave derefter og fik heldigvis fuld tid på mit fritidsjob, fortæller Benjamin Christiansen, som i maj måned i år begyndte på en detailelevuddannelse gennem jobbet, som han regner med at færdiggøre til foråret. Allerede som 20-årig fik han ansvaret for tøjafdelingen i XL-BYG Hadsten A. Gadeberg, og det var med til at give ham blod på tanden i forhold til en karriere i byggemarkedet.

– Det at komme ud i butikken og møde nye mennesker og få nogle relationer er en uundværlig del af jobbet, og noget jeg aldrig havde opdaget, hvis jeg ikke bare havde kastet mig ud i det. Jeg ville da ønske, at jeg havde opdaget uddannelsen lidt før, lyder der fra Benjamin Christiansen, der drømmer om både konsulent- og cheftitler på fremtidens CV.

Det skal være nemmere at skifte spor

– Man kan ikke tvinge nogen til at tage en uddannelse, de ikke vil. Så kan man bruge nok så mange penge på branding og forbedring. Der bliver tænkt for firkantet, og det er på tide at give virksomhederne en større rolle i uddannelsen af de unge, siger Lars Schou, der foreslår, at de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og lokale virksomheder skal arbejde tæt sammen om at sikre, at unge som Benjamin Christiansen kommer hurtigere i gang med en elevuddannelse på en virksomhed, siger rekrutterings- og HR-ekspert Lars Schou og fortsætter:

– Erhvervslivet mangler arbejdskraft nu og ikke om op til 10 år, som den politiske handleplan lægger op til. Giv de skoletrætte unge en mulighed for at tage en arrangeret skolepraktik i en periode og lad dem skifte spor let og fleksibelt. I dag bliver det let en kamp mellem uddannelserne om at tiltrække elever og de medfølgende penge.

– Målet er ikke ensidigt at få de unge til at afslutte en ungdomsuddannelse. Det skal uddannelsessystemet huske på. Det handler om, at de unge finder en motivation for at arbejde og lære noget. Virksomhederne kan sagtens oplære de unge i en periode til at varetage et meningsfyldt arbejde, og så kan de på et senere tidspunkt, når de er motiverede for at videreuddanne sig, bygge ovenpå, påpeger Lars Schou.

På kædekontoret hos XL-BYG er der ingen tvivl om, at der er brug for de unge ude i erhvervslivet, selvom det er svært at hive de unge ind på erhvervsuddannelserne.

- Vi har i årevis talt om, hvordan vi skal få de unge over på erhvervsuddannelserne, og når vi ser så mange gå i stå efter gymnasiet, handler det især om skoletræthed. Det ved vi, fordi flere af dem starter hos os hvert år, og de får meget ofte lyst til at lære igen, når de møder ny viden, der er virkelighedsnær og praktisk, lyder det fra Liselotte Christensen, der er HR- og kommunikationschef for XL-BYG.

Hun understreger, at XL-BYG har et fremragende samarbejde med deres lokale ungdomsuddannelser, og på ingen måde vil konkurrere med dem.

– Men det er rigtigt, at virksomheder som os kan spille en mere aktiv rolle i at give unge, der er kørt af uddannelsessporet på fx STX, lysten tilbage til at uddanne sig indenfor erhvervsrettede områder, og det bidrager vi gerne til, siger Liselotte Christensen.