<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

ConfidenceSearch

Arbejdspladsen ligger i Odense kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:25. juni 2025

Ansøgningsfrist:20. august 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Kenneth Toftdal

Primary: 27879453

Arbejdsgiver

ConfidenceSearch

Helgavej 26

5220 Odense SØ

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

021a378e-d458-423f-98a9-441395b64def

    Teknisk salgskonsulent

    Novoferm søger en proaktiv teknisk salgskonsulent

    VIRKSOMHEDEN

    Novoferm Danmark ApS blev etableret i 2003 som datterselskab af Novoferm Group GmbH, med hovedkontor i Haldern, Tyskland (www.novoferm.com).

    Novoferm er en af Europas førende leverandører af stål- og branddøre, industrielle porte, logistiksystemer samt garageporte og automatik til privatmarkedet. Koncernen beskæftiger 3.500 medarbejdere i Europa og omsætter for ca. 750 millioner euro.

    Novoferm Group er en del af Sanwa Shutter Corporation, Japan. Sanwa Shutter er verdens største producent af porte i stål, herunder industriporte og garageporte. Sanwa er børsnoteret i Tokyo, Japan (https://www.sanwa-hldgs.co.jp/english/).

    Novoferm Danmark ApS

    Novoferm har de seneste år styrket sin position på det danske marked for industrielle porte, døre og logistiksystemer med stærk organisk vækst gennem øget salg af industrielle produkter til projektmarkedet i hele Danmark.

    Mere end 60 % af omsætningen sker direkte til projektmarkedet, herunder entreprenører, byggefirmaer og større tømrer- og snedkerforretninger. Novoferms kunder tæller blandt andet store danske og udenlandske entreprenører, og virksomheden leverer til flere store erhvervsbyggerier og logistikcentre samt flere store lejlighedsbyggerier.

    Læs mere på www.novoferm.dk.

    STILLINGEN

    Novoferm søger en proaktiv teknisk salgskonsulent, primært industrisalg til tømrermestre, entreprenører og byggemarkeder. Sekundært vil du også skulle supportere den ansvarlige for salg af garageporte, samt salg af serviceydelser, som i alt bliver en del af din samlede produktportefølje.

    Du kører ud fra din hjemmeadresse, men med ugentlige besøg og koordinering med dine kolleger på kontoret ved Tietgenbyen i Odense. Du vil få store frihedsgrader og fleksibilitet i forhold til at planlægge din egen hverdag, samt opnå egne resultater.

    Du vil referere til den administrerende direktør og have en stor berøringsflade med resten af organisationen.

    Distriktet vil omfatte Fyn og Sjælland

    Arbejdsopgaver
    • Opbygning og udvikling af salget på Fyn og Sjælland
    • Fokus på industrisalg, herunder salg af Novoferms komplette program af døre, porte og logistiksystemer, samt serviceydelser.
    • Direkte kontakt med entreprenører, tømrermestre m.v.
    • Kontakt med relevante byggemarkeder (prof-afdelinger)
    • Gennemgang af udbudsmateriale, tegninger m.v.
    • Opmåling af bygninger ift. tilbud/forespørgsler
    • Udarbejdelse af tilbud baseret på behovsafdækning og rådgivning
    • Ordrebehandling af eget salg, herunder konfigurering og bestilling af varer fra fabrikkerne i tæt samarbejde med indkøb/planlægning.

    KANDIDATEN
    Den ideelle kandidat har:

    • Erfaring med salg til bygge- og entreprenørbranchen vil være en stor fordel.
    • Gode kommunikative færdigheder på både dansk i skrift og tale samt engelsk og/eller tysk på forhandlingsniveau.
    • Gode IT-kundskaber – herunder brug af Office-pakken
    • Nysgerrighed for at tilegne sig ny viden til gavn for virksomheden og kollegerne.
    • Evne til at være selvkørende og tage egne initiativer.
    • Motivation både for relationsskabende salg, men især nysalg.
    • Lyst og evner til at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af forretningen.
    • Du har humor og humør, der smitter af på dine omgivelser

    GAGE OG BENEFITS

    Novoferm tilbyder en konkurrencedygtig gagepakke, der svarer til dine kompetencer og erfaringer. Ansættelse sker i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst med fast månedsløn, fritvalgsordning, bonusordning, frivillig pensionsordning, mobiltelefon, IT/internet og firmabil.

    Du kan forvente et spændende og udfordrende job i en afvekslende hverdag præget af mange forskelligartede opgaver med frihed under ansvar i en virksomhed med en uformel omgangstone og dynamisk, tværfagligt arbejdsmiljø.

    Der er tale om en salgsstilling med høj grad af frihed under ansvar, hvor arbejdstiden kan være fleksibel, men hvor det forventes, at kandidaten er tilgængelig og står til rådighed for kunder og kolleger uden for den normale åbningstid, når det er påkrævet - evt. i forbindelse med projektopstart.

    TILTRÆDELSE

    Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til interviews.

    ANSØGNING
    For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.

    Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket

    Der er 1 ledig stilling