Odense Kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:22. juni 2026
Ansøgningsfrist:09. august 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Anders Lolk Vestergaard Anders Lolk Vestergaard ()
25 32 12 85
Arbejdsgiver
Odense Kommune
Egeparken 2A
5240 Odense NØ
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
042568a8-5584-4c5f-820e-c9d13ee3fc5c
Søg jobbet
Sikkerheds- og Beredskabskonsulent til Borgmesterforvaltningen
Sikkerheds- og Beredskabskonsulent i Borgmesterforvaltningen
Vil du være med til at styrke sikkerheden og beredskabet i en af Danmarks største kommuner? Har du blik for både detaljer og helhed, og trives du med at samarbejde bredt i en kompleks organisation? Så er det måske dig, som er vores nye Sikkerheds- og Beredskabskonsulent.
Om jobbet
Du bliver en del af en lille, men central enhed i Borgmesterforvaltningen, hvor du bidrager til udvikling og drift af kommunens samlede beredskabs- og sikkerhedsindsats for alle forvaltninger.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Beredskabsplanlægning, herunder vedligeholdelse og videreudvikling, af kommunens beredskabsplaner
- Udvikling og vedligeholdelse af kontinuitetsplaner for både kritiske IT-systemer og kritiske funktioner/afdelinger i Odense Kommune
- Deltagelse i krisestyringsorganisationen
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af beredskabsøvelser
- Udarbejde risikovurderinger
- Evaluering af hændelser og implementering af læringspunkter
- Kvalificere, udvikle og rådgive om sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger i Odense Kommune
- Udarbejdelse af vejledninger, skabeloner og instrukser
- Ad hoc-opgaver inden for sikkerhed og beredskab
Om os
Beredskab og Sikkerhed er en lille, men central enhed i Borgmesterforvaltningen. Vi støtter alle forvaltninger i Odense Kommune i arbejdet med beredskabsplanlægning, øvelser, sikkerhedsarbejde og (næsten) alle andre aspekter inden for beredskab og sikkerhedsområdet. Kontoret består af en koordinator, en konsulent og en studentermedhjælper.
Dagligdagen er alsidig og kan f.eks. bestå af administrativt arbejde, møder i forvaltningerne, gennemførelse af øvelser, udarbejde planer, vejlede og sparre med kollegaer og meget andet.
Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for beredskabsplanlægning, krisestyring, sikkerhed eller lignende og/eller erfaring fra lignende stillinger. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har gode kommunikative egenskaber og kan vejlede kollegaer i kommunen om beredskab og sikkerhed
- Arbejder struktureret og systematisk – også i pressede situationer
- Trives med at samarbejde med mange forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan målrette din kommunikation til modtagerne
- Har blik for både forebyggelse og håndtering af hændelser
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj trivsel og stor vægt på social kapital, åbenhed, respekt og godt humør. Du vil have stor grad af fleksibilitet og mulighed for at præge din arbejdsdag.
Du vil referere til kontorchef for Sikkerhed, Projekter og Stab i Teknologi, Digitalisering og Forretnings-IT i Borgmesterforvaltningen. Kontorchefen er tillige beredskabsansvarlig i Odense kommune og chef for Beredskab og Sikkerhed. I dagligdagen vil du primært referere til Sikkerheds- og Beredskabskoordinatoren.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstiling med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sikkerheds- og Beredskabskoordinator Anders Lolk Vestergaard på telefon 25 32 12 85 eller på alolv@odense.dk. I perioden 9. - 29. juli 2026 kan mulighed for kontakt være begrænset pga. ferie. Send gerne en sms og du vil blive ringet op.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. Samtaler afholdes mandag den 17. august 2026.
Arbejdsstedet er Egeparken 2A, 5240 Odense NØ, men der skal forventes mødeaktiviteter og lign. på andre lokationer i Odense.