<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Svanemøllens Kaserne

Vigtige datoer:

Oprettet:23. januar 2026

Ansøgningsfrist:07. februar 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Charlotte Meinertz Hansen ()

3266 5156

Arbejdsgiver

Svanemøllens Kaserne

Ryvangs Allé 1

2100 København Ø

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

0b3e7a9b-6541-435a-8439-13bf2a98f57d

Søg jobbet

Chef for Udviklingsafdelingen ved Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet etablerer pr. 1. kvartal 2026 en selvstændig Udviklingsafdeling forankret i Forsvarsakademiets stab. Afdelingen skal sikre sammenhæng, prioritering og fremdrift i Forsvarsakademiets samlede udviklingsportefølje.

Vi søger derfor en chef, der kan opbygge og lede den nye afdeling og fungere som central drivkraft for Forsvarsakademiets strategiske udvikling i et komplekst og foranderligt sikkerhedspolitisk og uddannelsesmæssigt landskab.

Om os

Udviklingsafdelingen er nyoprettet og har til opgave at samle, prioritere og drive Forsvarsakademiets udviklingsinitiativer på tværs af organisationen – med stor mulighed for selv at sætte præg på kultur, arbejdsformer og opgaveløsning fra start.”

Om stillingen

Udviklingsafdelingen får et tværgående ansvar for koordinering og styring af Forsvarsakademiets udviklingsopgaver. Afdelingen skal sikre, at udviklingsinitiativer understøtter Forsvarets overordnede prioriteringer og omsættes til konkrete, gennemførlige og effektive løsninger inden for uddannelse, doktrin, teknologi og organisation.

Stillingen indebærer reference til ledelsen i Forsvarsakademiet og tæt samarbejde med vores uddannelsesinstitutioner, værn, øvrige stabe samt eksterne samarbejdspartnere.

Opgaver

Som chef for Udviklingsafdelingen skal du bl.a.:

  • Etablere og lede Udviklingsafdelingen som selvstændig organisatorisk enhed
  • Varetage den overordnede koordinering og prioritering af Forsvarsakademiets udviklingsportefølje
  • Sikre fremdrift og sammenhæng i udviklingsprojekter, herunder:
    • Udvikling og anvendelse af generativ kunstig intelligens til operations- og undervisningsstøtte
    • Værnsfælles og værnsspecifikke udviklingsprojekter
    • Udvikling af tværsektorielle drone- og antidronedoktriner
    • Udviklingsmæssig støtte til opbygning af rummomentet
    • Styrkelse af uddannelsesudvikling på alle niveauer ift. teknologiforståelse
  • Understøtte en systematisk tilgang til udvikling baseret på modenhed, realiserbarhed og risikovurdering
  • Sikre koblingen mellem Forsvarets overordnede udviklingsprioriteringer og Forsvarsakademiets produktion
  • Indgå i dialog med interne og eksterne interessenter om finansiering, samarbejde og implementering
  • Bidrage til ledelsens strategiske beslutningsgrundlag på udviklingsområdet
Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med strategisk udvikling, styring og prioritering i en kompleks organisation
  • Har dokumenteret ledererfaring, herunder gerne med opbygning eller videreudvikling af funktioner eller enheder
  • Har stærk analytisk forståelse og kan omsætte overordnede strategiske målsætninger til konkrete indsatser
  • Kan arbejde i krydsfeltet mellem militære, civile, akademiske og teknologiske miljøer
  • Har relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau
  • Har forståelse for – eller erfaring fra – Forsvaret, centraladministrationen eller lignende politisk styrede organisationer
Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er på chef-/lederniveau og indebærer personaleansvar for afdelingens medarbejdere samt ansvar for prioritering af udviklingsmidler inden for afdelingens område.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Forsvarsakademiet, Svanemøllen Kaserne.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at Stabschef kommandør John Boye Rasmussen på telefon 7281 7013.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 7. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Videns produktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.