Region Nordjylland
Arbejdspladsen ligger i Aalborg kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:8. marts 2025
Ansøgningsfrist:30. marts 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Malene Stjernholm
Primary: 29619887
Arbejdsgiver
Region Nordjylland
Porsvej 1
Aalborg
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
0ccc121b-1dfb-4057-9698-1dc32984461b
Controller til Sygehusapoteket Region Nordjylland
Om os
Sygehusapoteket er en del af Region Nordjylland og har 240 medarbejdere. Sygehusapoteket har tre kerneopgaver: Forsyning af lægemidler og data, fremstilling af sygehusspecifikke lægemidler samt leverance af kliniske farmaceutiske ydelser.
Vi omsætter for 900 mio. kr. om året, hvoraf 200 mio. kr. er egenproducerede varer, 15 mio. kr. er salg af ydelser fra Klinisk Farmaci og resten er indkøb og distribution af lægemidler til regionens hospitaler. Vi supporterer hospitalerne med information om lægemidler samt leverer data om regionens lægemiddelforbrug.
Om jobbet
Da én af vores kolleger i Administrationen går på efterløn, har vi lige nu en central stilling som controller ledig.
Administrationen består af ni specialiserede medarbejdere, der arbejder med HR og løn, forvaltning af Apovision (ERP), sekretariatsbetjening samt økonomi.
I økonomiteamet er I to medarbejdere, der i samarbejde skal løse bogholderi- og økonomistyringsopgaverne. Hovedvægten vil i denne stilling ligge på økonomistyringen. Økonomiteamet har et tæt samarbejde med Apovision-teamet og Sygehusapotekets BI-team.
Du kommer til at varetage en nøgleposition, så stor selvstændighed, initiativ og gå-på-mod er en forudsætning. Du skal være projekt- og procesorienteret, da vi løbende udvikler økonomistyringen på flere områder.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Budgetlægning, økonomiopfølgning og regnskabsaflæggelse
- Økonomisk planlægning og økonomistyring i forhold til alle tre kerneopgaver samt projekter
- Udarbejdelse af nøgletal, analyser, dagsordenspunkter og notater
- Vedligeholdelse af økonomisystem, kontoplaner og struktur
Din profil
- Du har et indgående kendskab til økonomistyring og er vant til at arbejde selvstændigt.
- Du er analytisk, struktureret og har et stærkt overblik.
- Erfaring med Navision BC og lagerstyring er en fordel.
- Du er udadvendt og stærk kommunikativt – både mundtligt og skriftligt. Du trives med at arbejde tæt på ledelsen og tage ansvar for økonomiske beslutninger.
- Du har en relevant uddannelse, for eksempel HD, cand.oecon., cand. merc. eller tilsvarende.
De tre vigtigste kompetencer, vi søger:
- Kommunikation: Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner til at præsentere økonomiske data og anbefalinger klart og effektivt.
- Analytiske evner: Evnen til at analysere komplekse økonomiske data og udarbejde præcise rapporter og forecasts.
- Detaljeorienteret: En skarp sans for detaljer og nøjagtighed i økonomisk rapportering og budgettering.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde tæt på ledelsen og påvirke økonomiske beslutninger.
- En spændende og varieret hverdag med stor selvstændighed.
- Interessant samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder.
Vi er en glad og serviceminded afdeling med en uformel omgangstone. Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde i det omfang arbejdet tillader det. Sygehusapoteket er placeret tæt på motorvej og med cykelafstand til Aalborg midtby. Der er kantine og en aktiv personaleforening.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen inkluderer fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause. Arbejdstiden er mandag til fredag 8.00-15.30. Vi har flekstidsordning og gode muligheder for hjemmearbejde. Du vil primært arbejde på Porsvej 1, 9000 Aalborg, men enkelte møder kan foregå andre steder. I forbindelse med ansættelse indhentes referencer og straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne. Sygehusapoteket har røgfri arbejdstid og arbejdsplads.
Forventet tiltrædelse fra 1. juni 2025.
Ansøgning
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund
Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, så ring til kontorchef Malene Stjernholm, 29619887 – gerne mellem 7.30-18. Har du lyst til et uforpligtende kaffemøde for at høre mere eller se Sygehusapoteket, så sig endelig til.
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle øvrige filer via Region Nordjyllands ansøgningssystem senest søndag den 30. marts 2025. Invitation til samtale sendes den 2. april.
Vi forventer at holde samtaler den 7. april og evt. 2. samtale den 10. eller 11. april. Der kan muligvis blive tale om test i forbindelse med processen.
Læs mere om Sygehusapoteket på Sygehusapoteket eller følg os på LinkedIn: (17) Sygehusapoteket, Region Nordjylland: Indlæg | LinkedIn
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.