Statens It
Vigtige datoer:
Oprettet:13. februar 2026
Ansøgningsfrist:02. marts 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Helle Uldbæk Sørensen ()
72311303
Arbejdsgiver
Statens It
Lautruphøj 2
2750 Ballerup
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
0f70573b-6053-433f-b916-f3983f04ee8a
Søg jobbet
Informationssikkerhedskonsulenter til Statens It
Informationssikkerhed er et af de helt centrale fokusområder i Statens It. Vi søger lige nu to nye kolleger, der skal understøtte dette fokus og bidrage til at beskytte kritisk information og håndtere en bred palette af opgaver inden for informationssikkerhed. Måske er det noget for dig?
Om dig Vi søger dig, der trives med at løse faglige opgaver i spændingsfeltet mellem myndighedskrav, lovgivning, processer og it-drift, og som har solid praktisk erfaring med informationssikkerhedsstandarden ISO27001 og ITIL.
Vores tilgang til sikkerhed stiller store krav til teknologi, processer og mennesker – det handler om at samarbejde og forbedre, men også om at udfordre det eksisterende med forståelse for helheden.
Vi forventer, at du:
- Har en videregående uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende niveau
- Er god til at sikre fremdrift i egne opgaver ved at afsøge forskellige løsningsmuligheder, bevare overblikket og arbejde struktureret og selvstændigt med deadlines
- Har gode mundtlige og skriftlige evner, som du dagligt bringer i spil, hvad enten du skal formidle til tekniske kolleger, it-revisorer eller ledelsen
- Er nysgerrig, har sans for detaljen og sætter en ære i at forstå substansen
- Er imødekommende og har en positiv og problemløsende tilgang til udfordringer
- Er en udpræget holdspiller, som trives såvel med gentagende som varierende opgaver i en til tider uforudsigelig hverdag.
- kendskab til ISO20000 og ISO27701, alternativt mod på hurtigt at tilegne dig viden inden for standarderne
- praktisk erfaring med udarbejdelse af risikovurderinger
- kendskab til NIS2 og/eller AI-forordningen
Teamets primære opgaver er arbejdet med de forretningsunderstøttende sider af informationssikkerhed, rådgivning inden for de forretningsunderstøttende sider af forebyggende sikkerhed og persondatabeskyttelse.
Teamet har ansvaret for Statens Its ledelsessystem for ISO2000, ISO27001 og ISO27701, og de kommende år vil arbejdet med og videreudviklingen af ledelsessystemet være en prioritet, som du kommer til at være en del af.
Teamets opgaver omfatter bl.a. aktiviteter inden for awareness, tilsyn og auditering, indgåelse af databehandleraftaler, visitering og vurdering af sikkerhedshændelser, beredskabsaktiviteter samt udarbejdelse af risikovurderinger, hvor NIS2 og AI Act også er centrale i forhold til metodeudviklingen.
Center for Sikkerhed og Compliance består lige nu af tre teams, som arbejder med cyber- og informationssikkerhed revision og tilsyn. Det kræver tæt samarbejde for at kunne møde forventningerne fra omgivelserne til bl.a. rådgivning, compliance, samt håndtering af cybertrusler i staten.
Det er os, der er frontpersoner i arbejdet med at sikre, at Statens It foretager de rigtige prioriteringer i forhold til sikkerhedsindsatser, og at vi er i stand til at dokumentere og efterleve det. Arbejdet med cyber- og informationssikkerhed er et strategisk fokusområde, som har ledelsens konstante bevågenhed og opbakning.
I centeret arbejder vi hele tiden på at styrke samarbejdet mellem de mere tekniske opgaver og de forretningsunderstøttende og compliancemæssige opgaver inden for cyber- og informationssikkerhed. Derfor har vi fokus på intern såvel som ekstern rådgivning inden for området.
Det betyder, at den rigtige kandidat - over tid - vil få rig mulighed for at være med til at præge arbejdsopgaverne afhængigt af ønsker og kompetencer.
Vigtigst er din indstilling til opgaven. Vi leder efter en person, der har ”can-do” tilgang til opgaveløsning, og som har lyst til at arbejde med og være drivende på problemstillinger, som går på tværs, idet vores opgaveportefølje løbende udvides.
Om os Vi tilbyder:
- Et alsidigt og afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads med frihed under ansvar og en uformel omgangstone
- Et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og brede kontaktflader – både internt og eksternt
- Rig mulighed for faglig udvikling.
Statens It har løbende fokus på at udvikle og drifte den videre digitalisering af staten. Vi har ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten.
Vi lægger vægt på at tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med rigtig gode muligheder for faglig udvikling og specialisering. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget. Vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef i Center for Sikkerhed & Compliance, Helle Uldbæk Sørensen på tlf. 72311303, eller hus@statens-it.dk
Statens It er en styrelse i Finansministeriet. Vi har hovedkontor i Ballerup, som vil være din arbejdsplads. Desuden har vi kontorer i både Aarhus og Sønderborg.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 2.marts 2026
Vi forventer at holde samtaler løbende og senest i uge 10 og 11 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest d. 1.maj 2026.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
