<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Allerød Kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:05. februar 2026

Ansøgningsfrist:22. februar 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Dorte Søndergaard ()

23 64 57 12

Arbejdsgiver

Allerød Kommune

Vassingerødvej 2

3540 Lynge

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

13fcafc3-c9bc-4506-880b-e2a5d5b92650

Søg jobbet

Energiansvarlig/ maskinmester

Har du energien til at styre vores? Vi søger en fagligt stærk kollega til at stå i spidsen for at driftsoptimere vores bygninger. Du skal være både dygtig, rar og god til at samarbejde og have lyst til at være en del af kommunens grønne omstilling.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge med flekstid og tiltrædelsesdatoen er 1. april 2026 - gerne hurtigst muligt.  

Om jobbet
Vil du hjælpe os med at holde styr på og optimere vores tekniske anlæg og data i de kommunale bygninger? Finde de bedste løsninger og stille krav, når vi bygger nyt eller udskifter teknik? 
At gennemføre energibesparende projekter herunder konvertering af varmeanlæg samt være tovholder i implementering af krav jfr. energieffektiviseringsdirektivet? 
Så er det måske dig, vi søger, da vores energiansvarlige maskinmester har søgt nyt job efter næsten 10 år 
i stillingen. 

Vi har Enity (EMS) til forbrug og energiregistrering af alle vores bygninger, hvor vi har mulighed for at følge forbrugsmønstre og uregelmæssigheder.

Der vil både være opgaver på rådhuset med strategisk fokus på energioptimering, men der vil også være mange praktiske opgaver, hvor du er ude og skrue på ventilerne i kommunens bygninger, hvorfor det er vigtigt, at du også har hænderne skruet rigtigt på. 

Om dig
Du har en uddannelse som maskinmester, energiteknolog, diplomingeniør gerne med relevant håndværksmæssig baggrund og derudover kunne vi ønske, at:

  • Du har erfaring med styring og regulering af CTS-anlæg.
  • Du har flair for fejlsøgning på tekniske anlæg.
  • Du har erfaring inden for energioptimering.
  • Du har godt kendskab til ”Enity” (EMS), CTS/BMS, samt andre styringsplatforme (f.eks. Danfoss ECL) 
    til varme, vand og ventilationsanlæg.
  • Du har erfaring med eller interesse for grøn omstilling og bæredygtighed.
  • Du er både god til samarbejde og til at arbejde selvstændigt, fx ved selvstændigt at kunne drive opgaverne frem.  
  • Du er løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne, og synes det er spændende at finde løsninger inden for den tidsramme og økonomi, der er til rådighed. 
  • Du har kørekort til alm. bil.

Om os
Vi er 14 ansatte i Ejendomsafdelingen foruden 23 tekniske servicemedarbejdere. Du vil blive en del af vedligeholdelses-/projektteamet. Vi er både fagligt og aldersmæssigt bredt repræsenteret. 
Vores fællesnævner er engagement og samarbejde og ønsket om at skabe/bibeholde gode, sunde, brugbare, driftsoptimerede kommunale bygninger. 
Vi har et tæt sammenhold i afdelingen og en uformel omgangstone – opgaveløsning, samarbejde og sparring er i fokus.  Vi er en politisk styret organisation med alt, hvad det indebærer.

Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne. 

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med flekstid og vi har betalt frokostpause, hvor vi spiser i en dejlig kantine.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte Ejendomschef Dorte Søndergaard på 23 64 57 12 for at høre nærmere 
om stillingen. 

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 
den 22. februar.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 24. og 25. februar og kan først indkalde til samtaler efter fristens udløb, hvilket derfor vil være d. 23. februar. 
Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.