<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Københavns VUC

Arbejdspladsen ligger i København kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:1. juli 2025

Ansøgningsfrist:15. august 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Ali Qais

Primary: 30104331

Arbejdsgiver

Københavns VUC

Vognmagergade 8

1120 København K

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

16b4011d-6a38-4641-b1d6-010df58c040e

    Controller til Københavns Voksenuddannelsescenter

    Er du interesseret i uddannelse, og vil du være med til at styre økonomien på ét af landets største voksenuddannelsescentre? Vi søger en dygtig controller, der har lyst til at tage del i budget og regnskab og har erfaring med økonomistyring og administration.

    Om jobbet

    Økonomiafdelingen består af 7 medarbejdere og beskæftiger sig blandt andet med regnskab, budget, analyse og løn og sektorens studieadministrative system Ludus. Som controller på KVUC vil du få ansvar for dine egne opgaver, men skal også arbejde på tværs af organisationen

    KVUC er i økonomifællesskab med Lyngby VUC, og det er KVUC, der varetager det økonomiske arbejde for begge institutioner. Som controller hos KVUC vil du få ansvar for egne opgaver, samtidig med at du bidrager på tværs af organisationen og i samarbejdet med Lyngby VUC.

    Dine hovedopgaver bliver:

    • Opfølgning på bogføring
    • Års- og månedsafslutninger
    • Bidrage til udarbejdelse af budget og regnskab
    • Sparring med økonomienhedens øvrige medarbejdere
    • Løbende rapportering til ledelsen
    • Løbende opfølgning i forhold til administrative fællesskaber
    • Udvikling og dokumentation af forretningsgange
    • Sparring og beslutningsoplæg til ledelsen om budget og opfølgning
    • Opgaver i forbindelse med revision
    • Opfølgning på eksternt finansierede projekter og indtægtsdækket virksomhed
    • Kommunikation til organisationen om økonomirelaterede emner
    Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende og uformel organisation, hvor du har muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du får en spændende og afvekslende hverdag og en arbejdsplads med gode kolleger samt fokus på arbejdsmiljø og trivsel. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt, og du får mulighed for at præge dine opgaver ud fra dine interesser og faglige styrker.

    Om dig

    Vi forventer, at du har:

    • En relevant uddannelsesbaggrund, fx cand.merc., cand.oecon., cand.polit. eller HD eller tilsvarende kompetencer fra tidligere ansættelser
    • Indgående kendskab til lovgivningens krav til årsregnskab, bogholderi etc. i den statslige sektor
    • Erfaring med Navision Stat eller tilsvarende økonomisystem
    • Erfaring med opstilling og brug af økonomimodeller og VBA
    • Naturlig gennemslagskraft
    • Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk
    • Evne til at samarbejde i et team og giver en hånd med, hvor der er brug for det.
    • Godt overblik og gode kommunikationsevner
    Det er en fordel, men ikke et krav at du har kendskab til uddannelsesområdet, lønadministration og GDPR.

    Om KVUC

    På KVUC leverer vi uddannelser, der er livsforandrende for den enkelte og værdiskabende for samfundet. KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.000 kursister i 2024 svarende til 2.200 fuldtidskursister. Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelse til unge og voksne på 9.-10. klasses og gymnasialt niveau. Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning. KVUC er en selvejende uddannelsesinstitution under staten og den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet.

    KVUC sikrer adgang til uddannelse og beskæftigelse til unge og voksne, der af mange forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og for hvem det at gennemføre en uddannelse kan være en stor personlig udfordring.

    To år efter afsluttet HF-uddannelse fra et VUC er 9 ud af 10 i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse, særligt til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det på trods af at HF-kursisterne på VUC i højere grad har ufaglærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end en gennemsnitlig ungdomsårgang, og over halvdelen er tidligere faldet fra en anden ungdomsuddannelse. Almen voksenuddannelse (AVU) er med til at forbedre almene studiekompetencer for kursister, som har en svag uddannelsesbaggrund og svag arbejdsmarkedstilknytning.

    KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Du ansættes som AC-specialkonsulent, AC-fuldmægtig eller HK-specialist i henhold til AC-overenskomsten eller HK-organisationsaftalen i staten på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer med flekstid. Der vil være spidsbelastningsperioder, hvor det forventes, at du har ekstra travlt. Arbejdspladsen er fysisk placeret i Vognmagergade 8 i København K.

    Ansøgning og kontakt

    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Ali Qais (AQ@KVUC.DK, tlf. 30104331).

    Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Søg stillingen”. Send din ansøgning og relevante oplysninger senest fredag den 15. august kl. 12:00. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

    Der er 1 ledig stilling