<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Københavns Kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:17. september 2026

Ansøgningsfrist:11. oktober 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Judith Furu-Grage ()

23 60 33 28

Arbejdsgiver

Københavns Kommune

Borups Allé 177

2400 København

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

1a0ddd03-0da8-4a08-b7fe-7b6a7e4ac34f

Søg jobbet

Byggesagsbehandler til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Vi tilbyder en stilling som byggesagsbehandler, der kan bidrage til at styrke vores team. Hos os vil du træffe afgørelser, der er med til at bevare såvel som at udvikle Københavns arkitektur inden for rammerne af lovgivningen og de politiske beslutninger.

Du bliver en del af en dynamisk og faglig stærk enhed, som beskæftiger sig med byggesagsbehandling i den sydvestlige del af København, samt konstruktionssager og skiltesager på tværs af kommunen.

I vores sagsbehandling tager vi bl.a. stilling til indretning, anvendelse og omfang af eksisterende og nye bebyggelser til beboelse og erhverv – spektret af byggesager er stort og forskelligartet. Byggesagerne i enheden omfatter alt fra større etageboligbebyggelser, herunder ungdoms- og tagboliger til ombygninger af kontorbyggeri, facadeændringer, indretning af restaurant samt skiltesager.

I vores arbejde med byggesager har vi stort fokus på at yde et højt serviceniveau. Man skal holde mange bolde i luften, samtidig som at man skal levere til rette kvalitet og tid. Københavns Kommune har stort fokus på at overholde de nationale servicemål på byggesagerne, såvel som at vi lever op til de politiske rammer og ambitioner i byen, herunder at indfri de klimamål Københavns Kommune har sat sig.

Ansvarsområder

  • træffe afgørelser i større og mindre byggesager, herunder både om- og tilbygninger samt nybyggeri
  • sikre at sagerne overholder gældende lovgivning, herunder bygge- og planlov
  • holde løbende dialog med rådgiver, virksomheder og andre interessenter undervejs i byggesagsforløbet
  • afholdelse af forhåndsdialoger- såvel som generel vejledning af borgere, erhverv og andre interessenter i vores kundecenter, på telefon og mail
  • koordinere og visitere relevante byggesager til de rette instanser i kommunen, herunder vej-, affald- og miljømyndigheden
  • bidrage til udvikling af processer og procedurer indenfor byggesagsbehandling
Vi forventer, at du

  • har baggrund som arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende
  • har to-tre års erfaring med myndighedsarbejde – gerne som byggesagsbehandler
  • har godt kendskab til relevant lovgivning, herunder bygge-, plan- og forvaltningslov
  • er god til at arbejde selvstændig såvel som i et team
  • har gode danske formidlingsevner både i skrift og tale
  • arbejder struktureret og er løsningsorienteret
Vi tilbyder

  • et tværfagligt fællesskab med dygtige og engagerede kollegaer
  • en arbejdsplads som vægter god trivsel og arbejdsmiljø
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
Om enheden og området
Du bliver en del af en enhed med 21 medarbejdere, som er en del af Område for Bygninger. Området har ansvaret for byggesagsbehandlingen i Københavns Kommune og har ca. 215 medarbejdere. Vi er en del af Bygge- Parkerings- og Miljømyndigheden (BPM), der varetager myndighedsopgaver indenfor byggeri, miljøbeskyttelse, byliv og parkering. I BPM stræber vi efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og erhvervsliv. BPM er en del af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der beskæftiger over 2.000 ansatte og holder til centralt på Islands Brygge i København.

Forvaltningen har ansvaret for at skabe rammerne for en bæredygtig og dynamisk byudvikling i Københavns Kommune. Vi arbejder med bygge-, planlægnings-, klima-, miljø- og infrastrukturprojekter, der skal sikre en høj livskvalitet for byens borgere samt en sammenhængende og grøn by.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen inklusive frokostpause. Du vil også blive omfattet af en flekstidsaftale. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer kan der indgås forhandling om tillæg mellem den ansættende leder og den forhandlingsberettigede organisation. Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2027 eller snarest herefter.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Judith Furu-Grage på 23 60 33 28.

Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og evt. andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Søg via linket senest søndag den 11. oktober 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.