Region Nordjylland
Vigtige datoer:
Oprettet:23. januar 2026
Ansøgningsfrist:20. februar 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Carina Lassen (-)
40316262
Arbejdsgiver
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
1ce68c6b-4d5f-415e-96c8-d824389a128a
Søg jobbet
Planlægger til råstofområdet i Region Nordjylland
Brænder du for at arbejde med råstofindvinding og forvaltning af natur og miljø i det åbne land? Og har du erfaring med planprocesser og borgerinddragelse samt relevant viden på råstofområdet?
Så er det dig vi leder efter som ny kollega til Råstofgruppen i Region Nordjylland.
Du bliver en del af et stærkt team
Vi er 7 engagerede medarbejdere, som er en del af kontoret Råstoffer og Bæredygtighed i afdelingen Miljø, Mobilitet og Uddannelse.
Vi tilbyder et godt og inspirerende arbejdsmiljø med mange forskellige kompetencer og et højt fagligt niveau. Vi arbejder med vidensdeling som omdrejningspunkt og lægger vægt på sparring i vores opgaveløsning.
Vi ser frem til at få dig med på holdet i arbejdet med bæredygtig råstofforvaltning i Nordjylland.
Du får mange spændende opgaver
Din hovedopgave vil blive at udarbejde en kommende råstofplan for Region Nordjylland i tæt samarbejde med Regionens politiske udvalg og Regionsrådet samt en bred vifte af eksterne interessenter.
Derudover vil du blive involveret i Råstofgruppens øvrige opgaver, som er:
- Kortlægning og planlægning af, hvor der skal indvindes råstoffer bl.a. sand, grus, kridt og ler
- Miljøvurdering af projekter og planer for råstofindvinding
- Projekter og samarbejder om udvikling af en mere bæredygtig råstofforvaltning
- Kommunikations- og myndighedsopgaver til sikring af dialog med borgere, virksomheder og interesseorganisationer m.fl.
- Videreudvikling af samarbejde med kommuner og private og offentlige aktører samt med landets øvrige regioner
- Vedligeholdelse og arbejde med råstofdata bl.a. QGIS, databaser og beregningsværktøjer
- Råstofindvindingstilladelser og tilsyn med råstofgrave
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du vil være et godt match til stillingen og dens opgaver samt til vores samarbejde i Råstofgruppen, hvis du har følgende baggrund og kompetencer:
- Du har en relevant teknisk/naturvidenskabelig orienteret uddannelse, fx cand. scient., ingeniør eller lignende
- Du har viden og gerne erfaring med planlægningsopgaver i en politisk styret organisation
- Du vil gerne arbejde med projekter og samarbejde på tværs af regionerne med en bred vifte af aktører
- Du har eventuelt erfaring med administration af råstofloven eller lignende lovgivning, herunder tilladelser og tilsyn i offentligt eller privat regi
- Du har en positiv og engageret tilgang til både opgaver og kolleger og har lyst til at arbejde tværfagligt i teams
- Du evner ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder og andre myndigheder
- Du trives med såvel fagligt komplekse opgaver og mere rutineprægede administrative opgaver
- Du kan arbejde systematisk og selvstændigt med en opgave og har evne og vilje til at træffe beslutninger
- Du har kørekort, og er klar på at samarbejde ud af huset.
Stillingen er fast på 37 timer pr. uge, og vi ønsker stillingen besat senest den 1. maj 2025.
Dit arbejdssted vil være Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.
Løn og ansættelsesvilkår vil følge reglerne i Ny løn og gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 20. februar 2026
Ansøgning og CV samt relevante bilag sendes via linket i stillingsannoncen.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Carina Lassen på tlf. 40 31 62 62 eller teamkoordinator Rikke Ellemann-Biltoft på tlf. 20 59 22 71, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
Om Region Nordjylland I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse , og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
