Nyborg Kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:06. februar 2026
Ansøgningsfrist:22. februar 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Cecilie Lindegaard Hansen ()
2489 4579
Arbejdsgiver
Nyborg Kommune
Torvet, 1
5800 Nyborg
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
23bcada7-6aa1-4652-96e3-08137c864ea8
Søg jobbet
Controller til Udbud og Indkøb
– med ansvar for e-handel, kontrakter, ledelsesrapportering og grønne indkøb
Vi søger en engageret og struktureret kollega i Udbud og Indkøb. Stillingen har et bredt ansvarsområde med fokus på e-handel, kontraktstyring, data og kommunikation – og du får en central rolle i at sikre, at kommunens indkøb understøtter både effektiv drift, økonomiske gevinster og bæredygtige målsætninger.
Om os
Udbud og Indkøb i Nyborg Kommune er en selvstændig enhed, der hører under chefområdet Økonomi og Digitalisering. Enheden består af seks personer: en daglig leder, to udbudskonsulenter, en kontrakt- og analysekonsulent, en kørsels- og logistikansvarlig, samt en studentermedhjælper.
Opgaverne i Udbud og Indkøb er forskelligartede, og omfatter bl.a. udbud sammen med vores indkøbsfællesskab KomUdbud, udarbejdelse af egne lokale udbud og tilbudsindhentninger, rådgivning og support af Nyborg Kommunes afdelinger i forhold til udbudsregler, vedligeholdelse af indkøbssystem og varekataloger, hjælp og vejledning til vores decentrale indkøbere om e-handel, controlling opgaver samt kontraktstyring. Derudover har vi en rolle i at udvikle organisationen igennem indkøb og arbejder struktureret på at blive set som en værdifuld samarbejdspartner for de øvrige afdelinger.
Udbud og Indkøb har stor berøringsflade i kommunen, og har et stort netværk blandt andre indkøbsafdelinger i Danmark, som vi ofte ses med til konferencer og andre netværksmøder.
Om stillingen
Du bliver en del af Udbud og Indkøb og arbejder tæt sammen med både kolleger, fagområder og leverandører. Stillingen rummer både strategiske og driftsnære opgaver, og giver mulighed for stor selvstændighed og indflydelse.
Dine ansvarsområder vil bl.a. være:
E-handel
- Opfølgning på strategi og mål for e-handel
- Undervisning og vejledning af medarbejdere i brugen af e-handel
- Daglig drift af kommunens e-handelssystem
- Godkendelse og vedligeholdelse af e-kataloger
Kontrakter og indkøbsaftaler
- Kontraktstyring, herunder oprettelse, vedligeholdelse og opfølgning på kontrakter
- Tilslutning til SKI- og KomUdbud-aftaler
- Medvirke til indgåelse af rabataftaler
- Sikre korrekt brug og compliance på indkøbsaftaler
Analyse, rapportering og gevinster
- Understøtte i forbindelse med udarbejdelse af ledelsesrapportering på indkøbs- og e-handelsområdet
- Gevinstberegninger og opfølgning på økonomiske og organisatoriske effekter
- Kvalitetssikring og strukturering af indkøbs- og kontraktdata
Grønne indkøb
- Bidrag til udvikling og opfølgning på strategi og mål for grønne indkøb
- Understøttelse af bæredygtige valg i kommunens indkøb
Formidling og kommunikation
- Formidling og kommunikation om indkøbsaftaler, e-handel og arbejdsgange
- Udarbejdelse af vejledninger, informationsmateriale og intern kommunikation
- Sparring og samarbejde med organisationen om anvendelse af aftaler
Nyborg Kommune har fleksibel fredag, hvor der er mødefri, ligesom du også har mulighed for at arbejde hjemme op til to gange om ugen.
Om dig
Du er en person, der kan lide at stå forrest, om det er i forbindelse med undervisning af kolleger, dialog med leverandører eller præsentationer for ledelsen. Samtidig kan du også fordybe dig i komplekse data analyser, og understøtte den daglige drift i afdelingen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for fx offentlig administration, økonomi, indkøb eller data.
- Har erfaring med eller interesse for e-handel, kontraktstyring og indkøbsanalyse
- Trives med både strategiske opgaver og daglig drift
- Er analytisk stærk og kan omsætte data til klar ledelsesinformation
- Er god til at kommunikere og formidle – også til ikke-specialister
- Arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret
Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men ikke krav, lige så vel som det vil være en fordel, hvis du har en juridisk eller indkøbsfaglig baggrund.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Yderligere oplysninger
Fås på kommunens hjemmeside www.nyborg.dk eller du kan kontakte leder af Udbud og Indkøb Cecilie Lindegaard Hansen på tlf. 2489 4579.
Ansøgningsfrist 22. februar 2026
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler 24. og 25. februar 2026
Tiltrædelse snarest muligt
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Om Økonomi og Digitalisering
Økonomi og Digitalisering er en professionel serviceorganisation i Nyborg Kommune med cirka 55 medarbejdere fordelt på fire enheder. Vi arbejder inden for økonomi, budget, finans, løn, udbud, indkøb samt it og digitalisering og understøtter kommunens øvrige afdelinger og cirka 2.500 medarbejdere gennem effektiv drift og udvikling.
Vi vægter et trygt og åbent arbejdsmiljø med fælles ansvar, respekt og tydelighed. Vi bruger hinandens kompetencer, giver plads til indflydelse og arbejder modtagerorienteret på tværs af organisationen for at finde de bedste løsninger sammen.
