AARHUS TECH
Vigtige datoer:
Oprettet:27. marts 2026
Ansøgningsfrist:26. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Henrik Skallerup (Uddannelsesleder)
22254510
Arbejdsgiver
AARHUS TECH
Hasselager Alle 2
8260 Aarhus
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
251c2fac-f445-4e29-80c6-d7fc439dbf97
Søg jobbet
Faglærer til elektriker-uddannelsen
Kom og vær med til at uddanne den kommende generation af elektrikere, hvor dine erfaringer og kundskaber bliver sat i spil, samtidig med at du får en central rolle i den grønne omstilling.
Er du uddannet elektriker, og har du overvejet et jobskifte, hvor dit arbejdsliv byder på formidling, relationer og kollegial sparring? Kan du forestille dig en hverdag, hvor du bruger dit fag på en ny måde sammen med unge mennesker, der ønsker at uddanne sig til elektrikere.
Så send straks en ansøgning til AARHUS TECH.
El-faget er i en rivende udvikling, og da vi er placeret i Aarhus, der er en populær storby, oplever AARHUS TECH en øget søgning til vores uddannelser.
Derfor har vi brug for dig, din faglighed og din erfaring, når fremtidens elektrikere skal dannes, uddannes og inspireres.
Vi tilbyder
Du bliver en del af at et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi samarbejder om den daglige undervisning og inspirerer hinanden.
Vi tager godt imod dig og sikrer, at du får en god opstart, hvor du bliver støttet af erfarne kollegaer. AARHUS TECH sikrer bl.a., at du får en pædagogisk diplomuddannelse som gennemføres i arbejdstiden.
Arbejdsopgaver
- Undervise vores engagerede elever på grund- og hovedforløbet, samt efteruddannelsen.
- Udvikle, afprøve og evaluere undervisningen sammen med dit professionelle læringsfællesskab.
- Samarbejde med branchens virksomheder omkring uddannelserne.
- Deltage i efteruddannelse så vi fastholder vores høje faglige niveau.
- Indgå i arbejdet med særlige faglige og pædagogiske indsatsområder.
Egenskaber
- Du trives sammen med unge mennesker og vil inspirere dem til at gøre deres bedste.
- Du har bred erfaring inden for elektrikerfaget og et godt kendskab til elektrikerbranchen som helhed og vil gerne holde dig opdateret.
- Du har blik for både faglig og personlig udvikling og møder eleverne med respekt, tydelighed og nærvær.
- Du trives med at arbejde i et team og med en varieret hverdag.
- Du er udviklingsorienteret og trives i et arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
- Du er en god kollega, som bidrager med smil og godt humør.
- Du er uddannet elektriker, installatør eller har tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for elektrikeruddannelsen.
Tiltrædelse
1. august 2026, eller efter aftale.
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Vi skal have din ansøgning senest den 26. april 2026, men holder løbende samtaler. Du skal sende ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.
Du kan godt søge jobbet og få succes som faglærer, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til mennesker i alle aldre. Vi sørger for du bliver opkvalificeret med en diplomuddannelse i erhvervspædagogik i arbejdstiden.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Henrik Skallerup på telefon 2225 4510 eller mail hsa@aarhustech.dk, eller faglærer Klaus Dyrmose på telefon 61987417 kld@aarhustech.dk
Vi er altid friske på en uforpligtende samtale over en kop god kaffe og ser frem til at møde dig.
AARHUS TECH opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.
