<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

FlexTemp ApS

Vigtige datoer:

Oprettet:27. marts 2026

Ansøgningsfrist:30. april 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Celine Hørby Jørgensen (HR Chef)

21990792

Arbejdsgiver

FlexTemp ApS

Gasværksvej 30B ST

9000 Aalborg

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

27137e9d-481a-43d6-b0f2-f675c709ea96

Søg jobbet

Client & Staffing Consultant

Har du indsigt i den tekniske branche eller metalindustrien – og trives du i en rolle med kundekontakt og koordinering?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi er på en spændende vækstrejse og søger nu en Client & Staffing Consultant, der forstår hverdagen i industrien – og som kan omsætte den forståelse til stærke kunderelationer og effektive bemandingsløsninger, herunder arbejde med både dansk og udenlandsk arbejdskraft.

Stillingen

Som Client & Staffing Consultant bliver du et centralt bindeled mellem vores kunder i industrien og vores rekrutteringsteam. Din brancheforståelse gør dig i stand til at sætte dig ind i kundernes behov – hvad enten det gælder produktion, montage eller metalbearbejdning.

Du kommer til at arbejde tæt med rekruttering og koordinering af både danske og udenlandske medarbejdere, og du spiller en vigtig rolle i at sikre et godt match – både fagligt og menneskeligt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Være primær kontaktperson for kunder – særligt inden for industri- og metalbranchen

  • Forstå kundernes tekniske behov og omsætte dem til konkrete bemandingsløsninger

  • Koordinere og følge op på medarbejdere – både danske og udenlandske

  • Sikre effektivt samarbejde mellem kunder og rekrutteringskonsulenter

  • Følge op på opgaver og sikre høj kvalitet i leverancer

  • Opbygge og vedligeholde stærke og langvarige relationer

  • Bidrage til udvikling af kundeporteføljen – især inden for tekniske fagområder

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra den tekniske branche eller metalindustrien – fx som smed, montør, elektriker, produktionsmedarbejder eller lignende

  • Alternativt har arbejdet med salg eller account management mod større kunder i industri- eller metalbranchen

  • Gerne har erfaring fra vikar- eller rekrutteringsbranchen (ikke et krav)

  • Har interesse for – eller erfaring med – at arbejde med udenlandsk arbejdskraft

  • Har en god forretningsforståelse og kan sætte dig ind i kundernes hverdag

  • Er stærk i dialog og relationer

  • Arbejder struktureret og trives i et miljø med højt tempo

  • Er løsningsorienteret og god til at holde overblik

  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau

Vi tilbyder:

  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med høj energi

  • En rolle med stor indflydelse og mulighed for at præge din hverdag

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • En virksomhed i vækst med korte beslutningsveje

  • Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning

Om FlexTemp

FlexTemp er specialiseret i rekruttering og udlejning af både dansk og udenlandsk arbejdskraft til bygge/anlæg, produktion og industrien.

Vi arbejder tæt sammen med virksomheder i bl.a. metal- og industribranchen og har stor erfaring med at levere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der kan indgå effektivt i danske og internationale virksomheder.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.