<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Vigtige datoer:

Oprettet:26. februar 2026

Ansøgningsfrist:17. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Martin Høllsberg Hansen ()

+4535278063

Arbejdsgiver

ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Esbjergvej 24, 6000 Kolding, Danmark

6000 Kolding

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

2b88e8b9-073e-47fb-b64b-f977e30d0115

Søg jobbet

Konstruktionsingeniør til vores kontor i Kolding

Er du en kompetent konstruktionsingeniør, og er du skarp til statik og FE-modellering? Trives du med at arbejde med konstruktioner indenfor både byggeri, infrastruktur og industri? Ønsker du at bringe dine evner i spil i en virksomhed, hvor vi arbejder på tværs som én helhed?   
 

Så mangler vi dig i vores team i Kolding. 

 

Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver 

Du vil blive en del af et team med 16 kolleger bestående af både erfarne og yngre ingeniører og bygningskonstruktører, som alle bidrager til en uformel og hyggelig stemning samt et godt samarbejde, hvor vidensdeling prioriteres højt.  

Vores projekter er primært onshore og spænder bredt inden for byggeri, industri og infrastruktur, og du vil få rig mulighed for at beskæftige dig med forskelligartede opgaver. 

Nogle af de væsentligste opgaver, vi har på bordet for tiden, er projektering af produktionshaller, administrationsbygninger, rørbroer og støjskærme. Vi arbejder på tværs af afdelinger, og du vil derfor komme til at samarbejde med kolleger på kontorer andre steder i landet. 

 

Dine arbejdsopgaver 

Vi søger en kompetent ingeniør til design af både træ-, beton- og stålkonstruktioner, og vi ser dig i rollen som bygværksprojekterende eller afsnitsprojekterende.  

Dine daglige arbejdsopgaver vil blandt andet være: 

  • Beregninger af konstruktioner, herunder også geotekniske konstruktioner. 
  • Udførelse af FE-modellering. 
  • Design af samlingsdetaljer. 
  • Udarbejdelse af statisk dokumentation. 
  • Projektledelse. 

Vi arbejder projektorienteret, og arbejdet udføres i tæt samarbejde i projektgrupper, hvor vi samarbejder med ingeniører fra andre faggrupper samt kunden. Du vil have mulighed for at udvikle dig til fagleder eller projektleder, hvis dette er et ønske. 

 

Dine kvalifikationer 

For at få succes i denne rolle skal du trives med projektorienteret arbejde og have evnen til at organisere og håndtere flere opgaver med forskellige deadlines samtidigt, mens du sikrer fremdrift i projekterne. 
 
Det er væsentligt at du er nysgerrig på at lære nyt og har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da videndeling er central for måden vi arbejder, da vi tror på, at vi sammen finder den bedste løsning.  

Derudover forventer vi, at: 

  • Du er uddannet ingeniør med speciale indenfor bærende konstruktioner (diplom eller civil). 
  • Du har minimum 3 års erhvervserfaring som rådgiver. 
  • Du har god statisk forståelse og har kendskab til udformning af statisk dokumentation jf. SBi 271. 
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk. 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis: 

  • Du har erfaring som bygværksprojekterende. 
  • Du har erfaring med FE-beregninger. 
  • Du har erfaring med programmerne Matchcad, Autodesk ROBOT, Revit, Autocad eller Tekla. 
     
Tryg arbejdsplads med højt til loftet 

Hos ISC får du en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer. Vi gør en dyd ud af at passe godt på vores medarbejdere, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige kunnen. Derfor står alle vores dygtige og erfarne ingeniører klar til både at lære fra sig og lade sig inspirere af netop dine ideer og input. 

Derudover kan du se frem til: 

  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø 
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring 
  • Mulighed for at prøve kræfter indenfor andre fagområder 
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke 
  • Flekstidsordning 
  • Firmapensionsordning 
  • Løn efter kvalifikationer 
     
Kend os på bygbare projekter med gennemtænkte løsninger 

ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor viden, relationer og rådgivning er kernen i alt, vi gør. Vi værdsætter en hverdag, hvor vi bliver fagligt udfordret og bliver klogere sammen i et stærkt fagligt fællesskab. Vores organisationsstruktur er karakteriseret ved, at vi er en fleksibel størrelse, hvor der er plads til dialog på tværs. 

Det er en værdi for ISC at levere bygbare projekter med gennemtænkte løsninger, og vi arbejder sammen på tværs af firmaets syv kontorer for at kunne det.  

Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri & anlæg, industri samt infrastruktur.      

Du vil derfor blive en del af en veletableret organisation, der har eksisteret siden 1967 - hvor holdånd i hverdagen og en professionel indstilling er afgørende for, at vi kan levere den kvalitet, vi er stolte af.   

 

Lyder det som en stilling for dig?     

Send os din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at læse din ansøgning og lære dig og bedre at kende. 

Vi behandler din ansøgning med omhu og giver dig en tilbagemelding, så snart vi har vurderet alle kandidater.    

Din person og erfaring er unik, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.