Københavns Kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:05. februar 2026
Ansøgningsfrist:19. februar 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Maja Busck ()
51 37 23 65
Arbejdsgiver
Københavns Kommune
Borups Allé 177
2400 København
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
2c3cc4f8-bb2a-4bec-a945-73748b726272
Søg jobbet
Byplanlægger til strategisk byudvikling i København
Vil du være med til at drive byudviklingen og skabe rammerne for fremtidens København? Så bliv en del af Kontoret for Planlægning på Københavns Rådhus, hvor vi arbejder på at skabe verdens bedste by.
Hvem er vi?
Kontoret for Planlægning har ansvar for byens overordnede fysiske udvikling inklusiv de store byudviklingsområder som Nordhavn, Jernbanebyen, Østhavnen og udvikling af kommunens egne arealer. Vi har ansvaret for Københavns kommuneplan, og vi arbejder også med en række strategiske projekter, heriblandt biodiversitet og kulturarv.
Vi har vores hverdag på det historiske Københavns Rådhus. Vores opgaver har stor politisk bevågenhed, og hver eneste dag arbejder vi for at gøre København til en bedre by at bo, arbejde og leve i. Kontoret har en vigtig rolle i at sørge for, at byen udvikles, så den kan rumme den forventede befolkningsvækst samtidig med, at byen udvikler sig i den rette økonomiske, sociale, klimamæssige og bæredygtige balance.
Kontoret for Planlægning er en del af Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret består af seks kontorer, som alle arbejder med kommunens overordnede byudvikling, herunder kommuneplanlægning, trafikplanlægning, Østhavnen, partnerskaber, erhverv, kriminalitetsforebyggelse samt kommunens selskaber.
Hvem søger vi?
Vi søger en ny kollega, som har mindst 4-5 års erfaring med byplanlægning fra eksempelvis stat, kommune, tegnestue eller konsulentbranchen, og som ønsker at arbejde med den overordnede, fysiske planlægning af København. Du har gåpåmod, samarbejdsevner og strategisk sans for byudvikling og kan håndtere komplekse projekter. Du er klar til at sætte din viden i spil hos os og indfri de mål, Borgerrepræsentationen har sat med kommuneplanen. Du har relevant uddannelsesbaggrund inden for f.eks. byudvikling, byplanlægning, geografi, samfundsvidenskab eller arkitektur.
Vi lægger desuden vægt på, at du har følgende kompetencer
- Planfaglig viden, erfaring med strategisk byudvikling og kendskab til lokalplaner og kommuneplaner
- Stærke samarbejdsevner og evne til at indgå i konstruktiv dialog med kommunens øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
- Både kan trives med at indgå i et team og samtidig evner at løse opgaver selvstændigt
- Kan påtage dig rollen som ansigt på kommunen i dialogen med borgere, udviklere og rådgivere
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og evner at formidle kompliceret stof letforståeligt
- Er en god kollega
Vi tilbyder en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger gør en forskel for udviklingen af København. Vi varetager flere af de største byudviklingsprojekter i Danmark i tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Du kan eksempelvis arbejde med de store byudviklingsområder, kommuneplantillæg, helhedsplaner eller tværgående projekter. Den præcise portefølje sammensættes løbende i dialog med dig.
Vi er et kontor på ca. 25 medarbejdere med en bred faglighed, bl.a. arkitekter, ingeniører, geografer og antropologer. Det er en forudsætning for arbejdet, at vi samarbejder og hjælper hinanden, og derfor lægger vi også stor vægt på godt kollegaskab.
Ansættelsesvilkår
Fuldtidsansættelse med ønsket tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer, erfaring og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Økonomiforvaltningen lægger vægt på personlig udvikling og kompetenceudvikling og er samtidig en familievenlig arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte planchef Mads Monrad Hansen på 27 62 21 95 eller teamleder Maja Busck på 51 37 23 65.
Søg via linket senest torsdag den 19. februar 2026
Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.
