Trafik, Vej & Park
Arbejdspladsen ligger i Kolding kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:13. maj 2025
Ansøgningsfrist:30. juni 2025
Virksomheden tilbyder
Tidsbegrænset ansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Arbejdsgiver
Trafik, Vej & Park
Nytorv 11
6000 Kolding
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
2cc06741-0d5a-418c-b3c7-081632300b4f
Anlægsprojektleder søges til 2-årig ansættelse
arbejdssted: Trafik, Vej og Park, By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid
Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt
Hvad kan vi tilbyde:
I Kolding Kommune har vi så mange både store og spændende anlægsprojekter, at vi har brug for en ny kollega i en projektansættelse over de kommende 2 år. Du vil få ansvaret for projektledelsen af nogle af vores mellemstore og mindre anlægsprojekter. Sideløbende med dine egne projekter skal du bistå dine kollegaer med projekteringsopgaver, beregning af anlægsoverslag og samarbejde med tekniske rådgivere og entreprenører.
Dine egne projekter kunne f.eks. være cykelstier, vejprojekter og byggemodninger.
Du skal søge denne stilling, hvis du også trives med at levere gode løsninger og sikre fremdrift på projekterne. Vi arbejder tæt sammen i teamet, du bliver en del af, så du er aldrig alene. Vi har det sjovt og griner ofte, men vi stiller også høje faglige krav til både os selv og hinanden.
Vi arbejder som udgangspunkt i OpenRoads, men hvis du ikke har erfaring med dette, kan et kursus være en mulighed.
Kvalifikationer:
- Du skal være uddannet bygningsingeniør eller anlægsingeniør og skal have erfaring med anlægsprojektledelse, gerne fra en af landets kommuner.
- Som projektleder skal du være struktureret, proaktiv, opsøgende og samarbejde med alle interessenter på projektet både internt og eksternt.
- Som person skal du have gåpåmod og være imødekommende, energisk og vedholdende. Du skal have lyst til at bidrage til teamet fagligt og socialt.
- Erfaring med betjening af politikere vil være en fordel, men er ikke et krav.
- Du skal have kørekort til personbil.
Hvem er vi?
Afdelingen Trafik, Vej og Park består af 3 teams, som i fællesskab udvikler Kolding Kommunes veje, stier, fortove, pladser mm. I teamet, du bliver en del af, er vi 10 kollegaer med forskellige tekniske baggrunde. Alle har tårnhøj faglighed og sparrer dagligt på kryds og tværs med hinanden for at finde den bedst mulige løsning. Vi har en uformel, humoristisk tone og engagerer os i hinanden.
Vores anlægsprojekter og opgaverne fordeles på følgende områder:
- Bymidten
- Byggemodninger og mindre vejprojekter
- Infrastrukturprojekter
Vi arbejder på projekterne helt fra de indledende ideer og tanker, og frem til de er udført og overdrages til drift. Alt efter størrelsen på opgaverne skitserer, projekterer og udbyder vi selv ellers foregår disse faser i tæt samarbejde med rådgivere. I udførelsesfasen fører vi også gerne selv tilsyn og har byggeledelsen, men når vi har mange projekter, samarbejder vi også med rådgivere om disse opgaver.
Om By og Fællesforvaltningen
Vi er en del af By- og Fællesforvaltningen, hvor cirka 1000 medarbejdere samarbejder om at understøtte organisationen bedst muligt i at lykkes med Byrådets politiske ambitioner som fremtidens bæredygtige kommune. Det betyder, at forvaltningen har et særligt fokus på:
- at styrke Kolding Kommunes bæredygtige vækstmuligheder
- at skabe bedre velfærd for borgerne og understøtte det gode liv i Kolding Kommune
- at sikre en sund og bæredygtig økonomi bl.a. ved at forenkle vores organisation.
Vi arbejder som kommune aktivt for den grønne omstilling, og for os er bæredygtighed mere end et modebegreb. Vi har et Bæredygtighedshus, som er knudepunkt for bæredygtighed og grøn omstilling. Det er stedet, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og medarbejdere kan få et skub til en mere bæredygtig omstilling og frit kan dele viden, idéer og inspiration inden for bæredygtighed.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Teamleder Jette Villefrance Nielsen på telefon 23 80 52 15.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for relevant erfaring.
Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende, send derfor din ansøgning snarest.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.