Fredericia Kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:26. februar 2026
Ansøgningsfrist:22. marts 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Rekruttering, HR og Organisation ()
+4572106877
Arbejdsgiver
Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
34936550-e8fe-4c19-8d9a-a66a1aa276f1
Søg jobbet
Miljømedarbejder til Natur og Miljø
Natur- og Miljøafdelingen i Fredericia Kommune søger en ny medarbejder pr. 1. maj 2026.
Der sker rigtig meget i Fredericia Kommune. Vi har vækst på både erhvervs- og boligområdet og har samtidig fokus på den gode dialog med erhvervsliv og borgere. Vi søger derfor en kollega, der vil være med til at sikre hurtig sagsbehandling og en god oplevelse for virksomheder og borgere. Den nye medarbejder bliver en del af team Erhverv og Ressourcer i Natur- og Miljøafdelingen.
Natur– og Miljøafdelingen
Natur- og Miljøafdelingens 26 medarbejdere har ansvaret for at løse Fredericia Kommunes opgaver indenfor erhvervsregulering, jordforurening, affald, spildevand, drikkevand, vandløb, natur, klima og varmeplanlægning.
Vi arbejder ud fra et værdisæt, hvor service og fælles ansvar vægtes højt. Du bliver en del af et travlt og stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden i opgaveløsningen og samarbejder åbent og tillidsfuldt på tværs af fagområder.
I vores sagsbehandling og opgaveløsning har vi hele tiden fokus på sagen og dét, der er vigtigst for borgeren og virksomheden.
Vi har et godt arbejdsmiljø med stor frihedsgrad, medindflydelse og fleksible arbejdsforhold, og vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling.
Dine primære opgaver
Du bliver en del af team Erhvervs og Ressourcer, som består af 10 medarbejdere. Teamet arbejder med miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug, myndighedsopgaver inden for affaldsområdet og håndtering af henvendelser fra borgere. Derudover arbejder vi tæt sammen med vores kollegaer i de andre afdelinger, hvor vi bidrager med faglige input til deres opgaver.
Vi forstiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver inden for miljøregulering af virksomheder. Derudover vil du indgå i tværfaglige opgaver og deltage i diverse faglige netværk med andre kommuner.
Hvis du har lyst til at arbejde med affald, er det en mulighed - men det er ikke et krav.
Teamets fremtidige opgaveløsning bliver tilrettelagt ud fra dine og dine kollegaers kompetencer og interesser. Du får således indflydelse på dine opgaver og mulighed for at være med til at forme dit eget job.
Dine kvalifikationer- Du har en relevant uddannelse som ingeniør eller lignende
- Du har lyst til at arbejde med miljøregulering
- Du ønsker at blive en del af et stærkt fagligt hold, hvor vi i høj grad sætter pris på videndeling og sparring med hinanden.
- Du kan formidle budskaber klart - både mundtligt og skriftligt
- Du mestrer at være serviceorienteret og samtidig med at du er konsekvent i håndhævelsen af miljølovgivningen
- Du kan lide at arbejde efter princippet frihed under ansvar.
- Du har kørekort.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Inger Pabst,2533 8946 eller fagkoordinator for Erhverv og Ressourcer Mette Schjødt, 4131 8742.
Løn – og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Dit arbejdssted bliver Gothersgade 20 i Fredericia.
Tiltrædelse 1. maj 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 25. marts 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, eksamensbevis, CV og relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
22. marts 2026.
