Odsherred Kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:08. februar 2026
Ansøgningsfrist:22. februar 2026
Virksomheden tilbyder
Kontrakt ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Jacob Kinck ()
Arbejdsgiver
Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
3771d9db-b86b-4fc7-a698-56839ec5e594
Søg jobbet
Barselsvikariat 12 måneder– Erfaren Lokalplanlægger
Vil du være med til at omsætte store visioner i en dynamisk landkommune til konkret lokal udvikling – og har du solid erfaring med lokalplanlægning? Trives du i et mangfoldigt, muntert og fagligt stærkt team? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar i Odsherred Kommune.
Odsherred Kommune er en lille kommune, der gør en stor forskel for dem, det hele handler om: vores borgere, landliggere, virksomheder og foreninger. Vi tager ansvar for vores egen udvikling af det gode liv med udgangspunkt i vores natur- og kulturarv samt de globale udfordringer, vi står overfor.
Behovet for lokalplanlægning er stort i Odsherred. Vi arbejder målrettet med at skabe rammer for nye bolig- og erhvervsområder, som kan bidrage til kommunens udvikling. Samtidig har vi en række spændende opgaver i gang – herunder områdefornyelser, boligpolitik, kommuneplanrevision, systematisk kortlægning af den arkitektoniske kulturarv samt to statslige kystforsøgsprojekter.
God arkitektur på alle skalaer er en vigtig politisk ambition i Odsherred Kommune, og vi er i fuld gang med at omsætte vores første arkitekturpolitik til praksis. Implementeringen sker gennem dialog og konkret anvendelse i både planlægning og sagsbehandling, hvor arkitektonisk kvalitet og funktionalitet vægtes højt i mødet med borgere, virksomheder og i den kommunale hverdag.
Vi søger nu en erfaren lokalplanlægger til et barselsvikariat, som kan indgå hurtigt og sikkert i opgaveløsningen og bidrage fagligt fra dag ét i vores ambitiøse planteam.
Hvem er vi?
Afdeling for Plan og Vej er en del af Center for Erhverv, Teknik og Miljø. Vi er en velfungerende afdeling med en god blanding af erfarne kræfter og nyere kolleger. Fagligheden er høj, engagementet er stort, og vi arbejder tillidsbaseret med fokus på både opgaveløsning og trivsel. Hos os må arbejdet gerne være både seriøst, sjovt og udviklende.
Afdelingens opgaveportefølje spænder bredt fra kommuneplanlægning og strategisk byudvikling til helhedsplaner, masterplaner og lokalplanlægning, som er vores kerneydelse. Afdelingens vejteam løser hver dag et hav af myndighedsopgaver. Med en god bredde i berøringsflader, og som en integreret del af lokalplanprocessen vægtes tværfagligheden højt i afdelingen og i den samlede opgaveløsning. Du får mulighed for at arbejde med hele lokalplanprocessen – fra de indledende strategiske overvejelser og dialog med borgere, naboer, bygherrer og udviklere til den færdige lokalplan, der sætter rammerne for et bæredygtigt hverdagsliv.
Derudover arbejder vi med politikudvikling (bl.a. arkitektur- og boligpolitik), planadministration, bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer (SAVE-registrering) samt byfornyelse gennem områdefornyelser og bygningsforbedringer. Vi bringer vores faglighed aktivt i spil og udfordrer gerne “vi plejer”, samtidig med at vi respekterer, at vi arbejder i en politisk styret organisation.
Afdeling for Plan og Vej består i dag af 8 fastansatte planlæggere, en projektmedarbejder i områdefornyelserne i Vig og Asnæs, og to medarbejdere indenfor strategisk køb og salg, samt 4 kolleger, der udgør afdelingens vejmyndighedsteam. Tilsammen er vi 15 medarbejdere.
Du bliver en del af et kompetent og kollegialt fagligt miljø med en ligefrem og uhøjtidelig omgangstone. Opgaverne løses i tæt dialog med det politiske niveau og med korte beslutningsveje.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren kollega, der hurtigt kan tage ansvar og indgå naturligt i teamet. Du har solid erfaring med lokalplanlægning og trives med både komplekse processer og konkrete leverancer. Du arbejder strategisk og analytisk med blik for både proces og produkt og er selvstændig, struktureret og initiativrig.
Du kommunikerer klart og i øjenhøjde – både skriftligt og mundtligt – og fremstår troværdig og imødekommende i dialogen med borgere, udviklere, investorer og erhvervsliv, også når interesserne er forskellige. Samtidig er det vigtigt for dig at være en god og ordentlig kollega, der bidrager aktivt til fællesskabet. Dine sager er også vores sager.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse, fx civilingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt, landinspektør, geograf, urban designer eller tilsvarende byplanfaglig baggrund
- Har erfaring med lokalplanarbejde og kan arbejde med helhedssyn inden for gældende lovgivning, politiske beslutninger og ressourcer
- Har kendskab til digitale planværktøjer – vi bruger DKPlan, og måske er du den, der kan løfte os yderligere?
Vi tilbyder
- Mulighed for at du kan udvikle dig og være med til at sætte retning for udviklingen i afdelingen
- Arbejde i en organisation, hvor der er højt til loftet og kort vej til borgmesteren
- Mange inspirerende samarbejdsrelationer på tværs af organisationen
- Faglig sparring samt mulighed for personlig og faglig udvikling
- Gode muligheder for at byde ind med nye tanker, idéer og løsninger
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen
- Adgang til personale- og kunstforening, feriefond m.m.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid men tidsbegrænset til 1. april 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer ugentligt på en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger. Det vil være muligt at planlægge en del af arbejdstiden fleksibelt.
Arbejdsplads er på Rådhuset, Nyvej 22, 4573 Højby.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Klinck, 21 19 19 70.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Send din velskrevne ansøgning, så vi har den senest søndag d. 22. februar kl. 23:59.
Vi holder ansættelsessamtaler 25 og 26 februar og forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. april.
Vi glæder os til at høre fra dig!
