<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Byudvikling

Vigtige datoer:

Oprettet:27. februar 2026

Ansøgningsfrist:16. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Kontrakt ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Hans Brigsted ()

72 32 21 30

Arbejdsgiver

Byudvikling

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

3a453ad2-cd6e-4e07-bdb9-3202488f670e

Søg jobbet

Barselsvikar for byplanlægger

Vil du være med til at skabe kvalitet og bæredygtighed i byudviklingen gennem lokalplanlægning og miljøvurdering?

Vi søger en engageret barselsvikar, som har lyst til at arbejde med lokalplanlægning, miljøvurdering af planer og projekter og samskabende processer i en kommune i udvikling.

Dit arbejde hos os
Som vores barselsvikar får du en central rolle i arbejdet med:

  • udarbejdelse af lokalplaner for alt fra boligområder til erhverv og projekter i det åbne land
  • miljøvurdering af planer og konkrete projekter – særligt med fokus på klimasikring, bæredygtighed og biodiversitet
  • at udvikle og kvalificere projekter i dialog med borgere, politikere og samarbejdspartnere
  • at bringe kreative idéer og nye metoder i spil i planprocesser og samskabelse.
Vi har mange spændende planopgaver på vej, og du får stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger din arbejdsdag og skaber fremdrift i dine projekter.

Din profil
Vi forestiller os, at du:
  • er uddannet byplanlægger, fx arkitekt, eller miljøplanlægger, fx ingeniør.
  • har teoretisk – og gerne praktisk – erfaring med lokalplanlægning og/eller miljøvurdering
  • er nysgerrig, samarbejdsorienteret og trives i et fagligt miljø, hvor vi både sparrer og deler viden med hinanden
  • har interesse for samskabelse og procesarbejde med borgere og interessenter
  • har arbejdet med QGIS/MapInfo og digitale lokalplaner
  • har erfaring med projektledelse.

Dit nye faglige fællesskab
Du bliver en del af sektionen Byudvikling, som består af 15 dygtige kolleger med forskellige fagligheder. Vi arbejder bl.a. med:
  • kommune- og lokalplanlægning
  • miljøvurdering
  • byudviklingsprojekter
  • salg af kommunale ejendomme.
Vi er en del af afdelingen By og Miljø, hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen. Du får sektionsleder Hans Brigsted som nærmeste leder.
Hos os møder du en uformel, venlig og tillidsfuld arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden – og deler et godt grin undervejs. Vi har fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid.

Flere grunde til at vælge os
Du kommer til at arbejde i en kommune i rivende udvikling. Der er stort politisk fokus på vores arbejdsområder med afvejning af de mange interesser i både bevaring, udvikling, klima og bæredygtighed. Hos os er der mulighed for at arbejde med og lære mange sider af faget og at få varierende opgaver alt efter kompetencer og interesser.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved åbne kontorlandskaber med mulighed for at trække i stillerum ved behov. Afhængig af opgaverne er der mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen. Det er nemt at komme hertil både på cykel eller med offentlig transport. Kommer du i bil, har vi gratis parkering ved rådhuset. Derudover har vi dejlige udenomsarealer, en god kantine og et veludstyret træningslokale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er tidsbegrænset og sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker den besat fra den 7. april til den 31. december 2026.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 16. marts, kl. 9.00. Indsend din ansøgning med relevante bilag via linket, som du finder helt nederst på denne side. Vi planlægger ansættelsessamtaler den 19. marts.

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på https://www.hillerod.dk/nyheder-og-fakta/udvikling-og-planer/

Har du nogle spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Hans Brigsted på telefon 72 32 21 30.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.