<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Anlægsprojekter

Arbejdspladsen ligger i Lyngby-Taarbæk kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:16. januar 2025

Ansøgningsfrist:2. februar 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Arbejdsgiver

Anlægsprojekter

Lyngby-Taarbæk

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

477b90b3-c510-48a5-a97c-06735f7f7415

    Bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med håndværksmæssig baggrund til projektledelse af tekniske byggeopgaver

    Trives du i en rolle, hvor du i høj grad selv bestemmer, hvornår og hvordan du løser opgaverne? Og er det vigtigt for dig at være en del af en dygtig organisation, der bidrager til den grønne omstilling? 

    Vi har ansvaret for at vedligeholde, og renovere én af Danmarks største ejendomsporteføljer med bygninger på hele Sjælland inkl. en del i Indre København. 

    Nexel – vi er på opgaven
    Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside, du finder linket til højre på siden.

    Vi arbejder med komplekse, tekniske bygninger 
    Du bliver en del af Special projekter i NEXEL, hvor vi er 18 engagerede og godt sammentømrede kolleger, der arbejder med en bred vifte af opgaver – herunder bl.a. renovering af tekniske bygninger på Sjælland, Lolland og Falster. Du vil indgå i afdelingen som en central del af teamet på bygningsområdet, hvor der pt. er to andre projektledere.
    Din base er på kontoret i Virum, men du skal nok få masser af afveksling, når du er ude i marken, ligesom du selvfølgelig indimellem kan arbejde hjemmefra, hvis du har behov for det. 

    "Det gode arbejdsmiljø er afgørende, for det skal være motiverende at være her hos os.". Nystartede kolleger er overraskede over, hvor imødekommende og venlige deres nye kolleger er", fortæller afdelingsleder Jacob Skovgaard Holm. 

    Du står for bygningsprojekterne fra start til slut
    Dit nye job byder på forskelligartede projekter, fx skalsikring og renovering af eksisterende tekniske bygninger. Det inkluderer også udskiftning af døre, belægning, tage, generelt vedligehold og andre tilsvarende opgaver, der sikrer, at vores tekniske bygninger er i perfekt stand. 

    Mere specifikt kommer du til at

    • udvikle, planlægge og gennemføre projekterne idet du finder de rette, og mest optimale tekniske løsninger indenfor rammerne af økonomi, tid og kvalitet
    • sætte tidsrammen, og holdet samt stå for projekteringen, evt. sammen med eksterne rådgivere
    • sætte entreprenører og samarbejdspartnere i gang 
    • håndtere de mange forskellige interessenter – både eksterne og interne 
    • bidrage med din viden, når vi laver nye udbud i tæt samspil med vores udbudsafdeling
    • stå for dokumentation under hele projektet
    • få projekterne afsluttet og afleveret til driften

    Som en del af arbejdet skal der også føres tilsyn med byggeprojekter, mangelgennemgang, afleveringsforretning mv. Vi forestiller os, du vil bruge ca. 30% af din tid ude i marken.

    "I forbindelse med et stort projekt omkring vinterspjæld på 19 af vores bygninger er vi netop blevet færdige med udbudsmaterialet. Dette har været et meget specielt projekt, hvor vi har skulle tænke anderledes, og finde nye gode løsninger, som passer, til lige netop vores organisation. Det har været spændende og udfordrende at arbejde med et projekt, hvor alt ikke er som det plejer", fortæller Linnea, der også er projektleder på vores bygningsportefølje og en af dine kommende tætteste sparringspartnere.

    Du har styr på kommunikation, og det bygningstekniske 
    Det vigtigste for os er, at du har din faglighed i orden og trives i at arbejde med mennesker – og at du deler vores mål om, at det skal være meningsfuldt at gå på arbejde.

    Vi forestiller vi os, at du

    • er uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør
    • helst har håndværksmæssig erfaring 
    • er vant til at arbejde med bygninger på et højt teknisk niveau, fx ved statisk forståelse 
    • er selvstartende, og har erfaring med projektledelse
    • er god til at kommunikere tydeligt – om det er naboerne til et graveprojekt, eksterne rådgivere, entreprenørvirksomheder eller interne samarbejdspartnere, du kommunikerer med
    • begår dig problemfrit på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt 
    • arbejder systematisk og målrettet 
    • formår at tage de nødvendige beslutninger, der sikrer fremdriften på et højt sikkerhedsmæssigt niveau 

    Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab 
    Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. 

    Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt. 
     
    Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen? 
    Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Skovgaard på telefon 2018 7019.

    Vi ser frem til at høre fra dig.

    For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. 

    Annoncen udløber den 2. februar 2025.

    #Nexel
     


    Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
    (Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=010925ff)

    Der er 1 ledig stilling