<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Stenger & Ibsen Construction (SIC)

Arbejdspladsen ligger i Skive kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:18. december 2024

Ansøgningsfrist:12. februar 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Kim Bernhard Tornby

Primary: 24 24 51 96

Arbejdsgiver

Stenger & Ibsen Construction (SIC)

Nørregade 73

Skive

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

4a67d67a-d1d0-4bb9-b79a-54d6c454044a

  • Handicap ingen hindring

Solution Tech Lead til Stenger & Ibsen Construction (SIC)

Vil du være med til at udvikle teknologierne inden for Renewable Energy og hybridparker, og er du lige så optaget som vi, af både at være specialister i at designe den helt rigtige robuste elektriske infrastruktur, og at udvikle nye el-løsninger, der kan understøtte vores kunders nuværende og fremtidige behov?
Så kunne dette spændende job være lige noget for dig!

I forbindelse med et generationsskifte og udvidelse af vores aktiviteter, søger vi en Solution Tech Lead til vores technical solution team, som i tæt samarbejde med den øvrige organisation skal udvikle forslag og prisberegne dem i forbindelse med tilbudsgivning til etablering af den elektriske infrastruktur i vindmølle-, batteri- og solcelleparker samt substations.
Karrieremuligheder? Vi forventer ikke, at du går med et ønske om personaleledelse, og når der indgår ”Lead” i titlen, så handler det om at tage lederskab gennem høje faglige ambitioner, konstant at udvikle din og vores samlede ekspertise og ikke mindst at bidrage aktivt til vores sammenhængskraft på tværs af SIC.
Det er vigtigt, at du er faglig dygtig, og i den forbindelse er din uddannelsesmæssige baggrund ikke altafgørende, men i højere grad din viden om- og erfaring med stærkstrøm. Måske er du en erfaren stærkstrømselektriker/-installatør evt. stærkstrømsingeniør, men du kan f.eks. også være maskinmester med stor faglighed indenfor stærkstrøm.
Du er vild med at tænke i nye løsninger og kan tænke ”ud af boksen” – men altid med sikkerhed og robust kvalitet som ufravigelige krav.
Det er også vigtigt, at du evner at arbejde både konstruktivt og proaktivt på kryds og tværs – både internt i SIC på tværs af vores landeteams og eksternt med vore mange samarbejdspartnere, leverandører og kunder.
Vores hverdag er præget af masser af dialog og interaktion med hinanden, og vi forsøger at omsætte de komplekse problemstillinger til enkle løsninger, og vi ser en fremtid med virkelig mange muligheder, som vi står i en god position til at gribe.
Du vil få base på hovedkontoret i Balling ved Skive, og har bopæl i rimelig køreafstand til arbejdsstedet.


Vi tilbyder bl.a.:
  • Et spændende job i en solid vækstvirksomhed og en branche i rivende udvikling
  • At arbejde med fremtidens grønne teknologier
  • At få en nøgleposition i projekteringen af bæredygtige anlæg og energiparker
  • At indgå i et stærkt fagligt team med ambitiøse mål
  • At arbejde i en uformel organisation med flad struktur og et godt støttende team
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder, og vi støtter op om efteruddannelse
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Pension, sundhedsforsikring og tandlægeforsikring
  • En aktiv personaleforening
  • Attraktiv lønpakke

Primære arbejdsopgaver:
  • Tilbudsgivning og kalkulation af elinstallationer til landbaserede vindmølleparker, batteriparker, solcelleparker og substations
  • Dimensionering og udvælgelse af HV-komponenter samt bestykning af E-house bygning på substations
  • Projektering og kvalitetssikring af projekter i indland og udland samt udarbejdelse af dokumentation i øvrigt
  • Udarbejde pre-design, grid-layout, SLD samt dimensionering af MV-net i forbindelse med udarbejdelse af tilbud
  • Udarbejde/beskrive tekniske og kommercielle tilbud
  • Arbejde med at strømline, strukturere og samordne processerne på tværs af afdelingerne
  • Kunde- og leverandørkontakt samt deltage i messer. I alt ca. 10 rejsedage om året.

Om dig:
Vi er indstillet på, at vi ikke finder en personprofil, som matcher jobbet 100 %, men skulle vi alligevel skrive en ønskeseddel på det, der for os matcher perfekt, så vil det se således ud:
  • Uddannet el-ingeniør, stærkstrømstekniker, el-installatør eller lignende, samt generelt viden og erfaring med stærkstrøm herunder beregning og projektering
  • Har en kreativ tilgang til opstilling af forskellige mulige park infrastruktur scenarier for vindmølleparkejere/developere
  • Gerne erfaring med opbygning og dimensionering af substations
  • Gerne kendskab til solcelleparker og batterilagringssystemer
  • Generel viden om- og erfaring med stærkstrømskomponenter
  • Solidt kendskab til kalkulation og tilbudsberegning
  • Evner at kommunikere på flere forskellige niveauer og gode samarbejdsevner
  • Har ret gode sprogkundskaber i engelsk både mundtligt og skriftligt, og du kan forstå og gøre dig forståelig overfor vores nordiske kollegaer, samarbejdspartnere og kunder
  • Flair for IT – Microsoft Office pakken såsom Word, Excel, SharePoint, MS Project, Outlook m.fl.
  • Tager ansvar, og at du er ambitiøs på egne og teamets vegne
  • Har overblik og evne til at holde flere bolde i luften på én gang
  • Arbejder struktureret, er proaktiv og selvdreven
  • Idérig og brænder for at lære nyt
  • Vi er glade og positive kollegaer, og forventer det samme af dig

Har vi fanget din interesse?
Så send din ansøgning ved at klikke på Ansøg knappen nedenunder stillingsannoncen.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Juel Enemærke, Group COO, SIC på tel. 93 10 20 23 eller jje@si-construction.com, eller Kim Bernhard Tornby, Jysk Rekruttering på tel. 24 24 51 96.

JYSK REKRUTTERING står for rekrutteringsarbejdet 
Stenger & lbsen Construction (SIC)
Stenger & Ibsen Construction blev grundlagt i 2003 gennem sammenslutningen af to veletablerede virksomheder i Danmark. Siden da har SIC udvidet til Sverige og Finland, og vi har ambitiøse planer om at træde ind på flere markeder i de kommende år.
Vi leverer energi infrastruktur, Civil Balance of Plant (C-BoP) og Electrical Balance of Plant (E-BoP) til fornybar energi. Vores kerne og oprindelige ophav er onshore vind energi, men sammen med vores kunder bevæger vi os ind i hybride løsninger omfattende vindparker, solcelleparker, substations og batterilagringssystemer.
Vores hovedambition hos SIC er at skabe en unik, kvalitativ, innovativ og bæredygtig løsning til vores kunders specifikke behov.
Vores team består af højt kvalificerede medarbejdere med mange års erfaring.
Da vores tjenester inkluderer teknisk rådgivning, har vi udviklet unik specialistviden og kompetencer til at give vores kunder den bedste og mest effektive løsning.
Vi hjælper fremsynede virksomheder og organisationer med at gøre planerne om bæredygtig energi til virkelighed. Vi tilpasser os løbende vores kunders- og branchens behov.
Udvikling er centralt for os, men endnu vigtigere er vores unikke kultur og værdier. SIC’s DNA er indlejret i vores medarbejdere, der alle har en løsningsorienteret tilgang og viser respekt for hinanden og for verden omkring os. Læs mere på
www.si-construction.com

Kørekort:

Almindelig bil

Der er 1 ledig stilling