DIGNITY
Vigtige datoer:
Oprettet:21. maj 2026
Ansøgningsfrist:11. juni 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Kåre Månsson ()
31573552
Arbejdsgiver
DIGNITY
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
514eb7e6-a727-40c0-b00c-6b7e79de4b82
Søg jobbet
Finance Business Partner og projektcontroller
Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Vil du gerne være med til at udvikle den måde, som vi økonomisk styrer vores projekter på tværs af organisationen?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling i vores Økonomienhed hvor du får en vigtig funktion med to hovedansvarsområder..
Som Finance Business Partner vil du få ansvar for at understøtte organisationens udførende afdelinger med analyser, metoder og udvikle modeller til projektstyringen på tværs af bevillinger og andre finansieringskilder (fx scenarier). Du vil understøtte læring, kvalitetssikring og vidensudveksling på tværs i vores projektcontroller team og mellem vores hovedkontor og landekontorer.
I den anden del af stillingen vil du som controller i dagligdagen håndtere projekter fra vugge til grav finansielt og navigere i spændingsfeltet mellem ’donor compliance’ og fleksibel implementering. Mange af vores midler anvendes af partnerorganisationer, og du vil derfor have en vigtig rolle i forhold til monitorering og kapacitetsudvikling af disse.
Kort sagt vil du anvende hele den finansielle palette af redskaber og metoder i samarbejde med dine kolleger i Økonomi og organisationens projektledere.
Økonomienheden, der er en del af vores Økonomi & IT-afdeling, ledes af DIGNITYs CFO (Økonomichef) og omfatter 11 medarbejdere, heraf 8 controllere. Enheden har ansvaret for vores økonomistyring i DIGNITY, herunder controlling af projektbevillinger, og samarbejder tæt med alle dele af vores organisation.
Om stillingen
Vi har et stærkt fagligt fundament og vil gerne udvikle os yderligere. Vi søger derfor en ny kollega, som udover en selvstændig projektportefølje også vil understøtte, at vi:
- Forstærker vores metoder og videreudvikler vores styringsredskaber til projektcontrolling (fx. omkostningsmodeller, finansielle scenarier mv.)
- Som økonomienhed fremmer den faglige sparring med organisationen og kolleger om finansiel styring af projekter
- udvikler os med fokus på styrke vores datamanagement og implementere automatisering og AI.
I forhold til din projektportefølje bestående af bevillinger og projekter skal du:
- bistå og vejlede DIGNITYs projektledere om de øknomiske sider af projektimplementering.
- kvalitetssikre den finansielle rapportering fra partnere og internt i DIGNITY.
- kvalitetssikre partnerkontrakter, budgetter og budgetrevisioner.
- stå for den finansielle afrapportering til donorer, inkl. udarbejdelse af projektregnskaber og revision. Vores donorer indbefatter Det danske Udenrigsministerium, EU, andre europæiske stater og private fonde.
- udvikle, tilpasse og implementere administrative rutiner og processer.
- bidrage til kapacitetsudvikling af partnere sammen med projektledere
Vi tilbyder dig:
- et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
- engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
- spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.
Kompetencer
Vi forestiller os, at du har en akademisk kandidatuddannelse fx Cand.Polit., Cand.Merc., Cand.Scient.Pol., men du kan også have en anden baggrund. Vi forventer, at du kommer med minimum 5 års konkret erfaring med økonomistyring fx fra en anden NGO eller en lignende organisation, fra centraladministrationen eller det kommunale eller regionale område. Vi er åbne overfor alle kandidater, der har den finansielle værktøjkasse i orden, og som gerne vil ind i en finansfunktion, hvor det handler om at understøtte organisationen i at anvende sine midler både effektivt og korrekt.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- er avanceret bruger af MS Office,særligt Excel, og ERP-systemer (vi bruger Business Central samt Power BI).
- har regnskabsforståelse og kan forstå projektøkonomi sampillet med ’finance’ og ’operations’.
- har flere års erfaring med administration og afrapportering af bevillinger - kendskab til internationale bevillingsregler er en fordel.
- kan navigere i organisationen mellem projektledere, afdelinger og chefer
- kan håndtere controllerrollens dobbeltfunktion som både kontrollerende og støttende.
- er en sød og støttende kollega, der gerne vil vidensdele og bidrage til enhedens faglige udvikling og sociale fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling med reference til DIGNITYs CFO. Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.
Vi ser frem til, at du begynder hos os i starten afaugust 2026.
Din arbejdstid er 37 timer ugentligt inklusive frokost, og du forventes at have op til 4 ugers rejseaktivitet om året.
Ansættelsen sker med udgangspunkt i relevant overenskomst, fx overenskomst for akademikere i staten.
Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores CFO, Kåre Månsson, på tlf. 31 57 35 52 (send sms om at du vil kontaktes)/mail: KM@dignity.dk.
Ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter indsendes via linket og senest den torsdag den 11. juni 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 15. og 16. juni og 2. samtalerunde den 22. og 23. juni 2026.
Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/
DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.