CLOETTA DANMARK ApS
Arbejdspladsen ligger i Aarhus kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:24. januar 2025
Ansøgningsfrist:9. februar 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Thomas Kähler
Primary: 29994188
Arbejdsgiver
CLOETTA DANMARK ApS
.
Aarhus
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
5325c76c-9d91-47f7-bdd8-fb872ea2b6d9
Salgskonsulent til Århus/Randers/Djursland området
Stærke, innovative varemærker, varierende arbejdsopgaver, interessante udfordringer og et stort ansvar er nogle af de ting, der kendetegner Cloetta Danmark ApS.
Vi søger en målrettet salgskonsulent med bopæl centralt i ovenstående distrikt.
Du vil blive én af i alt 13 salgskonsulenter på landsplan. Som Salgskonsulent for Cloetta, får du mulighed for at arbejde i en international organisation, der er præget af positiv vækst og åbenhed overfor nye tiltag. Med sigte på at være ”Most Admired” i markedet, sætter Cloetta et højt ambitionsniveau og i denne rolle vil du være en vigtig del af denne rejse.
Som vores nye salgskonsulent bliver dine primære arbejdsopgaver at besøge og vedligeholde dagligvarebutikkerne i distriktet. Du skal være stærk til at opbygge og vedligeholde relationer ligesom du skal være analytisk med en stor forståelse for kundens forretning og komme med faktabaserede argumenter for dit indsalg. Samtidig er kampagneopfølgning og udstillinger i butikkerne en naturlig og vigtig del af din hverdag. Du vil blive en del af et velfungerende team, hvis mål er at blive den bedste samarbejdspartner inden for konfekture.
Kvalifikationer:
Vi forventer at du:
- Har et indgående kendskab til dansk detailhandel og kører i dag som konsulent
- Er proaktiv og arbejder målrettet med kategorioptimering og planlægning
- Har forståelse for tal og bruger dette som et naturligt værktøj i hverdagen
- Har erfaring med Microsoft Excel på brugerniveau
- Er konkurrence- og resultatorienteret, struktureret, motiveret og har et godt humør
- Er relationsskabende og kan sælge, rådgive og vejlede kunderne til at opnå gode resultater med salget og dermed skabe værdi for kunden og Cloetta Danmark
- Har sans for at skabe "sælgende udstillinger" i butik
- Bor centralt i distriktet
Vi tilbyder:
Et selvstændigt og udfordrende job i en internationalt orienteret virksomhed med gode udviklingsmuligheder, løn og bonuspakke, der modsvarer dine kvalifikationer, telefon- og pensionsordning samt firmabil.
Forventet tiltrædelse:
De indledende samtaler vil blive afholdt løbende og tiltrædelse vil være senest den 1. april 2025.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regional Salgschef Thomas Kähler på telefon +45 29994188.
Ansøgningsfrist senest søndag den 9. februar 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kørekort:
Almindelig bil