Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Vigtige datoer:
Oprettet:27. marts 2026
Ansøgningsfrist:19. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Helle Grangaard (Leder for Værksteder og Lab)
41701785
Arbejdsgiver
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Philip De Langes Allé 10
1435 København K
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
54f5525c-af96-4c75-9eaf-1d79db0dc735
Søg jobbet
Specialist inden for træ til Det Kongelige Akademis værksteder
Vi søger en kompetent, erfaren snedker til varetagelse af værkstedsdrift og - udvikling af det ene af vores to træværksteder. Træværkstederne er et fælles udbud som desuden indbefatter Metal og Digital fremstilling. Stillingen er en fuldtidsstilling. Den er til besættelse den 1. maj 2026.
Den rette kandidat har specialiseret erfaring inden for træproduktion og mestrer de håndværksmæssige teknikker i faget på et højt professionelt niveau. Du brænder for dit fag, besidder stor viden om materialer og metoder samt er optaget af at opsøge og inddrage ny viden, teknologier og teknikker. Du finder det inspirerende og motiverende at indgå i et kreativt internationalt, videns- og undervisningsmiljø, med højt til loftet, hvor du kan være med til at udvikle fremtidens designere og arkitekter og understøtte en bæredygtig udvikling inden for faget.
Stillingen er fagligt forankret ved Det Kongelige Akademis internationalt anerkendte design – og arkitektuddannelser. Værkstederne på Holmen understøtter undervisningen i de forskellige faglige miljøer på skolen samt kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning hos underviserne. Det er på værkstederne de studerende lærer om form og udtryk, funktion og objekt gennem mange forskellige materialer. På værkstederne har de studerende rig mulighed for at udforskning og udvikle dybdegående eksperimenter med materialernes forskellige udtryk.
Stillingen er en del af Det Kongelige Akademis 16 fagspecialiserede værksteder og laboratorier, hvor de studerende som led i deres respektive uddannelser til designere, arkitekter og konservatorer introduceres til teknikker, håndværket og materialer inden for deres fag. Værkstederne og laboratorierne, der dækker forskellige områder såsom keramik, glas, træ, metal, lys, tekstil, beklædning, foto mv., indgår som en aktiv del af den daglige undervisning og benyttes af både de studerende og det videnskabelige personale. Der er ca. 20 ansatte på værkstederne og laboratorierne, som er fysisk placeret på Holmen og Esplanaden i København samt i Nexø på Bornholm.
Om stillingen
Som teknologinstruktør bliver du medansvarlig for det ene af skolens to træværksteder sammen med to kollega, hvor du får tæt samarbejde med undervisere og forskere, øvrige teknologiinstruktører samt Akademiets øvrige personale. Der vil løbende være opgaver med vedligeholdelse af inventar og udstyr i tæt samarbejde med teknologiinstruktøren på det andet træværksted samt Metalværkstedet. De 3 værksteder understøtter hinanden og deles om opgaver på tværs eller i teams.
Som en af skolens håndværksmæssige specialister inden for træ understøtter du det videnskabelige personale i undervisningen af de studerende. Du yder på daglig basis specialiseret instruktion og sparring til både de studerende og det videnskabelige personale inden for udstyrsanvendelse, materialer, formgivning og designløsninger i tilknytning til værkstedet. Du får ansvar for at afholde ”kørekort-kursus” for studerende, så de selvstændigt kan anvende maskinerne og begå sig på værkstedet.
Det Kongelige Akademi er en uddannelsesinstitution i udvikling, hvorfor du skal være parat til at kaste dig ind i krav til nye kompetencer og arbejdsprocesser og kunne være i en hverdag som er både kaotisk, spændende og udfordrende.
Arbejdsopgaverne og ansvarsområder som teknologiinstruktør tæller derfor blandt andet:
• Udvikling og drift af værkstedet, herunder at sikre at værkstedet er funktionsdygtigt og tilgængeligt i samarbejde med dine nærmeste to kollegaer
• Vedligehold, reparation og indkøb af udstyr
• Indkøb af materialer
• Forvaltning af lager og salg af materialer til studerende
• Assistance til undervisere og forskere, som benytter værkstedet
• Instruktion og vejledning af studerende
• Tilrettelæggelse og afholdelse af værkstedskurser
• Deltagelse i og understøttelse af undervisningen
• Understøttelse af sikkerheden på værkstedet
• Generelle administrative opgaver
Kompetencer og kvalifikationer
Foruden ovenstående kvalifikationer forestiller vi os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for faget, f.eks. møbel – eller bygningssnedker
- Har dokumenteret erfaring med værkstedsdrift
- Har kendskab til og lyst til at lære færdigheder inden for digitale fremstillingsprocesser som CNC fræsning, 3D print, laserskærer samt dybdegående kendskab til softwaren, der understøtter disse processer. (Fusion, Rhino, Rhino cam)
- Evner at inspirere andre og formidle din faglige viden og erfaring
- Er imødekommende, servicemindet og god til at samarbejde
- Har lyst til at bidrage til Akademiets og uddannelsens udvikling
- Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk
- At du vægter sikkerheden på værkstedet højt
- Undervisningserfaring er en fordel
Du er velkommen til at søge stillingen, selvom du ikke opfylder alle kriterierne
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en varig fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2026.
Ansættelse og aflønning vil ske som teknologiinstruktør i henhold til OAO-s fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for håndværkere og teknikere i staten, hvor basislønnen udgør kr. 30.315,17 pr. måned. Dertil hører et anciennitetsbestemt pensionsbidrag på op til 16,60 % af basislønnen.
Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængigt af dine kompetencer og erfaring.
Ansøgningen
Ansøgning bilagt CV og uddannelsesdiplom skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 19. april kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes i pdf-format bilagt CV og dokumentation for uddannelse.
Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 22. april 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Værksteder & Lab Helle Grangaard på tlf. 4170 1785 eller mail hgra@kglakademi.dk
Oplysninger om ansøgningsproces og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Dorte Sällberg på tlf. 4170 1965 eller mail dsal@kglakademi.dk
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
Du kan desuden læse mere om Det Kongelige Akademi www.kglakademi.dk.
