Områdekontoret Vest, Aarhus Nord
Vigtige datoer:
Oprettet:26. marts 2026
Ansøgningsfrist:19. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Susanne Sørensen (72557553)
72557553
Arbejdsgiver
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord
Voldbjergvej 16
8240 Riskov
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
5fb0abfc-89b5-40b4-9f55-99274a7a9a95
Søg jobbet
Ledelsessekretariatet og Sikkerhed i Fængselskreds Vest søger 1 kontorelev med speciale i offentlig administration med start 1. september 2026
Kan du arbejde selvstændigt, har du en positiv tilgang til andre mennesker og er du nysgerrig på at lære nyt og arbejde i en stor statslig organisation? Har du derudover lyst til at indgå i vores elevnetværk, hvor du sammen med andre elever arbejder for et godt fællesskab, faglig sparring og god trivsel? Så er det måske dig vi søger!
Vi tilbyder dig et alsidigt, udviklende og velkoordineret uddannelsesforløb, der skaber rammen for en god og solid uddannelse, med en arbejdsdag, der ofte indeholder en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver.
Dine arbejdsopgaver som kontorelev:
Danmarks Fængsler er et sted med mange berøringsflader. Vi sørger for, at du får en god introduktion til Danmarks Fængsler og ikke mindst til dine nye arbejdsopgaver. Du får et godt indblik i Danmarks fængslers opgaver og det administrative set-up, der understøtter hele organisationen. Som kontorelev ved Ledelsessekretariatet og Sikkerhed lærer du at understøtte den øverste ledelse og får en grundlæggende viden om sikkerheden i Danmarks Fængsler.
Din faglige og personlige udvikling vil være i fokus og du vil få et tilrettelagt uddannelsesforløb inden for administration og sagsbehandling. Dette kan eksempelvis være:
Ledelsessekretariatet:
- Autorisationsadministration
- Håndtering af Kredskontorets institutionspostkasse
- Telefonopkald til Kredskontoret
- Mødebooking, mødeforplejning og mødereferater
- Koordinering af besøg på Danmarks Fængslers matrikler
- Intranetnyheder
- Indberetning til Presseenheden i Styrelsen for Danmarks Fængsler
- Ajourføring af intranet/teamsites
- Varebestilling og -modtagelse
- Bestilling af fly, hotel og togbilletter
- Modtagelse og registrering af gæster i huset
- Opslagsopgaver og indhentning fra diverse systemer
- Tjek i Kriminalregisteret
- Aflytning
- Mødebooking og forplejning
- Referater
- Bistået i analyseopgaver
- Ad-hoc opgaver opgaver for diverse fagsøjler i enheden
- Journalisering
Hvem er du:
- Du har afsluttet grunduddannelsen, som kan være EUX, HHX, EU's eller lignende, med et godt resultat
- Du er selvstændig, engageret og positiv – og kan tage ansvar for de opgaver, som du bliver stillet overfor
- Du kan kommunikere og er velformuleret i både mundtlig og skriftlig dansk
- Du har gode IT-kundskaber og kendskab til Office-pakken
- Du er serviceminded og kan lide nye udfordringer og er parat til at indgå i forskellige teams i uddannelsesforløbet
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
- Hvis du ansættes om voksenelev, er der mulighed for, at du kan blive ansat til en forhøjet elevløn.
- Elevpladsen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. september 2026 eller snarest derefter.
- Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
- Ansættelsesområdet er Kredskontoret i Fængselskreds Vest.
- Din primære arbejdsplads bliver Kredskontoret i Fængselskreds Vest, Mosevej 5B, 8240 Risskov.
Om os:
Kredskontoret i Fængselskreds Vest består af et ledelsessekretariat og enheder for klientsagsbehandling, HR, økonomi, kontrol og tilsyn, sundhed, kriminalitetsforebyggelse og sikkerhed. Som elev vil du have tilknytning i Ledelsessekretariatet og i Sikkerhedsenheden.
Danmarks Fængsler sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Vi er således sat i verden for at begrænse kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Samtidig driver vi en lang række kriminalitetsforebyggende indsatser, hvor vi skaber rammerne for, at de domfældte og arrestanter, der vil gøre en indsats for det, kan få et liv uden kriminalitet.
Danmarks Fængsler er en alsidig arbejdsplads med medarbejdere fra mange fag og med mange kompetencer. Danmarks Fængsler består af et Styrelsen og fire kredse og beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere fordelt på omkring 85 arbejdspladser over hele landet.
Ansøgning:
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 19. april 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 18.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV i form af ansættelses- og ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.
Danmarks fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund.
