<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Københavns Kommune

Arbejdspladsen ligger i København kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:3. maj 2024

Ansøgningsfrist:17. maj 2024

Virksomheden tilbyder

Tidsbegrænset ansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Uddannelse København

35303935

Arbejdsgiver

Københavns Kommune

Borups Allé 177

2400 København NV

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6041594

    Kontorelever til Offentlig Administration i Københavns Kommune

    Vil du være kontorelev på Danmarks største offentlige arbejdsplads?

    Hvis du vil være en del af et stærkt fagligt fællesskab, så skal du søge en kontorelevstilling i Københavns Kommune. Vi søger otte ambitiøse kontorelever, som brænder for at sikre kvalitet i de administrative funktioner, til ansættelse den 2. september 2024.

    Københavns Kommune er landets største offentlige arbejdsplads og praktiksted, og vi har de bedste forudsætninger for at give dig en bred og alsidig kontoruddannelse. Vi er en kommune, som er i konstant bevægelse. Vi satser på bæredygtighed, grønt miljø og økologi. Vi er på forkant med udviklingen, også den teknologiske, og vægter digitalisering højt. Vi har fokus på god og effektiv betjening af borgerne, og vores kerneopgave er at gøre det nemt og godt at være københavner.

    Elevuddannelse i Københavns Kommune
    Hos os er uddannelse af elever en kerneopgave, og din uddannelse er vigtig – også for os. Derfor bliver du tilknyttet en oplæringsvejleder, som følger dig under hele uddannelsen. Din vejleder bliver din tætte sparringspartner i den konkrete afdeling, hvor du er elev. Herudover bliver du oplært af kompetente og engagerede kolleger, som er klar til at sparre med dig om konkrete opgaver. Du får en personlig uddannelsesplan, som sikrer, at der er fokus på dine oplæringsmål gennem hele uddannelsen.

    Du får

    • varierende opgaver i din elevtid
    • selvstændige opgaver i takt med, at du udvikler dine kompetencer
    • løbende opfølgning på dine uddannelsesmål
    Herudover har du mulighed for

    • at deltage i studietur til Bruxelles
    • at deltage i oplæringsstedets sociale aktiviteter
    • adgang til kommunens personalegoder
    • flekstid i forhold til oplæringsstedernes retningslinjer
    • at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på work-life balance
    En kontoruddannelse med flere muligheder
    Hvis du vil være kontorelev hos os, har du mulighed for at vælge mellem to forskellige praktikpladsprofiler, som du kan vælge ud fra hvilke typer opgaver, der passer bedst til dig, og hvilken grad af borger-/kundekontakt, som du ønsker. Find den praktikpladsprofil, der passer bedst til dig:

    • Praktikpladsprofil 1 (vil blive opslået separat senere )
    • Praktikpladsprofil 2: For dig, der gerne vil have en varieret hverdag både med og uden borgerkontakt.
      Læs mere om praktikpladsprofil 2 her
      Hvis du sætter pris på denne blanding af administrative opgaver og opgaver med borgerkontakt, og du ønsker at levere en høj grad af service, anbefaler vi, at du søger praktikpladsprofil 2.
    • Praktikpladsprofil 3: For dig, der brænder mest for administrative opgaver med begrænset borgerkontakt.
      Læs mere om praktikpladsprofil 3 her
      Hvis du brænder for at levere en høj grad af administrativ perfektion og trives bedst med opgaver, som ikke kræver direkte kontakt med borgerne, anbefaler vi, at du søger praktikpladsprofil 3.
    Er du blevet nysgerrig, kan du læse mere om os på vores hjemmeside.

    Hvis en elevplads hos os, lyder som noget for dig, så send os din ansøgning. Hvis du vælger at søge begge profiler, skal vi bede dig om at uddybe, hvorfor de begge to er relevante for dig.

    Vi forventer, at du har bestået EUX-kontor, et fem-ugers kompetencegivende forløb (EUS) for studenter (STX, HTX eller HF), en HHX eller et grundforløb (påbegyndt før 31. juli 2015), som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet Offentlig Administration.

    Ansættelsesvilkår
    Dine løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK. Er du under 25 år, er lønnen ca. 15.800,- kr. om måneden. Er du over 25 år, er lønnen ca. 23.900,- kr. om måneden.

    Vil du vide mere om elevstillingerne?
    Ring til Uddannelse København på 3530 3935 eller læs mere om at være elev i Københavns Kommune på Uddannelse Københavns hjemmeside.

    Sammen med din ansøgning skal du uploade dine relevante eksamensbeviser. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, så upload dine standpunktskarakterer.

    Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
    Vi holder samtaler i uge 22 med Uddannelse København og repræsentanter fra praktikstederne.

    Der er 8 ledige stillinger