<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Vallensbæk Kommune

Arbejdspladsen ligger i Vallensbæk kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:3. maj 2024

Ansøgningsfrist:21. maj 2024

Virksomheden tilbyder

Tidsbegrænset ansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Johnny Schnegelsberg-Laursen

+4547974026

Arbejdsgiver

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100

2665 Vallensbæk Strand

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6041695

    IT-support elev i Vallensbæk Kommune

    Nu har du chancen for at blive Vallensbæk Kommunes nye IT-support elev. Vi søger en engageret, serviceminded og frisk IT-support elev til afdelingen IT Drift og Udvikling.

    Om stillingen:
    Som IT-support elev hos os får du en enestående mulighed for at udforske forskellige arbejdsområder inden for drift og udvikling af IT. Du vil få en meget spændende og alsidig uddannelse med brede kompetencerammer. Vi tilbyder et læringsmiljø, hvor du får hands-on erfaring og mulighed for at bidrage aktivt til opgaveløsningen.

    Du vil blive en del af tre forskellige teams i løbet af din toårige uddannelse og blive vejledt af en elevvejleder, der støtter din faglige og personlige udvikling. De tre teams er:

    IT-Servicedesk, her vil du indgå i de daglige opgaver med IT-support af kommunens medarbejdere. Opgaverne spænder vidt, og du kommer bl.a. til at arbejde med installation og fejlfinding af computere, mobile enheder og applikationer, Office 365 og Teams telefoni.

    IT-Infrastruktur vil involvere dig i drift og udvikling af kommunens it-infrastruktur som bl.a. inkluderer servere, netværk, backup, scripting, automatisering og IT-sikkerhed.

    IT-Brugerstyring vil introducere dig for hvilke opgaver, der ligger omkring bruger- og rettighedsstyring af medarbejderne i kommunen, for at de kan løse deres mangeartede opgaver.

    En arbejdsplads med nærvær
    Som IT-support elev i Vallensbæk Kommune har du mange udviklingsmuligheder i en spændende kommunal organisation. Vi er en moderne arbejdsplads i konstant bevægelse, som vægter nærvær, innovation og det personlige initiativ. Du får en hverdag fyldt med udfordrende og forskelligartede opgaver, en hverdag hvor vi prioriterer det sociale samvær højt og har en humoristisk tone. Sammen kan vi give dig en god og attraktiv uddannelse.

    Her kan du se en video med tidligere IT-elever som fortsat er ansat i kommunen.

    Du kommer også til at indgå i en gruppe med andre elever på tværs af kommunens forskellige centre.

    Ud over spændende opgaver tilbyder vi også

    • En god kantineordning
    • Beliggenhed tæt på offentlig transport
    • Spilleaftner og andre sociale arrangementer
    Dine kvalifikationer:

    • Du har bestået grundforløb 2 på IT-supportuddannelsen og lever op til øvrige adgangskrav til hovedforløbet.
    • Du har en passion for teknologi og en nysgerrig natur
    • Er serviceminded med gode samarbejdsevner
    • Er pligtopfyldende, struktureret, punktlig og ansvarsbevidst
    • Har et højt energiniveau og godt humør
    • Er udadvendt og god til at kommunikere
    • Sætter pris på at være i et travlt, afvekslende og udviklende miljø
    • Har gode danskkundskaber, både i skrift og tale, da alt kommunikation med brugere og kollegaer foregår på dansk.
    • Der vil forekomme praktiske opgaver omkring opsætning og vedligehold af udstyr, der kræver almindelig god fysisk form.
    • Har kørekort til bil (kategori B) eller er ved at tage det.
    Løn- og ansættelsesvilkår:
    Som elev i Vallensbæk Kommune vil din arbejdstid være 37 timer om ugen, med betalt frokostpause. Du har mulighed for flekstid, som tilrettelægges i forhold til arbejdsopgaverne og dine kollegaer. Din løn er efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

    Tiltrædelse den 1. september 2024.

    Yderligere oplysninger:
    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Johnny Schnegelsberg-Laursen 47 97 40 26.
    Du kan læse mere om Vallensbæk Kommune på http: http://www.vallensbaek.dk

    Ansøgning:
    Send din ansøgning vedlagt CV, kopi af uddannelsesbevis(er) og evt. udtalelser via kommunens rekrutteringssystem.

    Ansøgningsfrist tirsdag d. 21. maj 2024 kl 12.00

    Samtaler forventes afholdt den 24. og 29. maj 2024

    Vi ser frem til at høre fra dig.


    Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

    Der er 1 ledig stilling