<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads

Arbejdspladsen ligger i Aalborg kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:8. maj 2024

Ansøgningsfrist:31. maj 2024

Virksomheden tilbyder

Tidsbegrænset ansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Sine Christensen

72372689

Arbejdsgiver

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads

Lauritzens Plads 1

9000 Aalborg

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6044854

    IT-supporter elev til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Aalborg

    Brænder du for at yde en professionel brugersupport til dine kollegaer? Vi søger en ny IT-supporter elev til en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dine egne opgaver.

    It-support med stort kundefokus

    Som IT-supporter elev i IT Center Aalborg er du med til at hjælpe vores kunder med at håndtere deres it-udfordringer, så de hurtigt og bedst muligt kan fokusere på deres kerneopgaver. Din overordnede opgave er at levere en effektiv og kvalificeret it-support kombineret med god service.

    It-support teamet i Aalborg består af 65 engagerede IT-medarbejdere og IT-specialister. Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for modtagelse og løsning af brugerhenvendelser i Service Desk samt administration af brugerautorisationer. Du får en varieret arbejdsdag, hvor dine opgaver består af modtagelse af supporthenvendelser og opgaver i specialiserede faggrupper.

    Personlige og faglige kvalifikationer
    Du er en udadvendt og selvstændig person, som motiveres af at yde en god service. Du går engageret ind i løsningen af en opgave og opsøger den fornødne viden, idet vi ofte får opgaver, som vi ikke har løst tidligere. Hertil er du initiativrig og fleksibel og trives godt med at arbejde i dynamiske omgivelser.

    Det er ikke et krav, at du har arbejdet med it tidligere, men du skal have lyst til at forstå tekniske problemer. Du skal desuden have en god forståelse for Office-pakken og interesse for at sætte dig ind i Skatteforvaltningens øvrige systemer.

    Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer

    Du vil i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen få en lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne offentlig organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du altid kan sparre med.

    Vi tilbyder en spændende og travl hverdag, hvor vi som kollegaer arbejder sammen som et team baseret på fælles opgaver og fælles ansvar. Skatteforvaltningens IT-support er samlet i Aalborg. Derfor kan vi tilbyde et bredt fagligt miljø med mange kollegaer. ​

    Adgangskrav

    Du skal opfylde adgangskravet for at få adgang til hovedforløbet på IT-supporter uddannelsen. Dette er, at du som minimum skal have bestået grundforløbet inden for data- og kommunikation.

    ​Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder på en teknisk skole. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering eller har været i skolepraktik, bedes du vedlægge dokumentation for denne inklusive dokumentation for praktikkens længde.

    Du kan læse mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og hvordan det er at være elev på www. ufst.dk/elev.

    Kontakt og ansættelsesvilkår

    Send din ansøgning samt CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 31. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og afklaring forventes umiddelbart inden ugens udløb.

    Har du spørgsmål til stillingen, uddannelsen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte den elevansvarlige ved Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, IT-Medarbejder Sine Christensen på telefon 72372689.

    Inden ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst.

    Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg. Ansættelse er pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt.

    Der er 1 ledig stilling