<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

CAPAX RECRUITMENT ApS

Arbejdspladsen ligger i Albertslund kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:18. juli 2024

Ansøgningsfrist:12. september 2024

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

William Pokriva

Arbejdsgiver

CAPAX RECRUITMENT ApS

Orient Plads 1

Albertslund

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6086841

    Dataingeniør

    Denne stilling er for Kemp & Lauritzen i Albertslund. 

    Om virksomheden

    Kemp & Lauritzen A/S, en landsdækkende teknikorganisation med over 140 års erfaring, har konsekvent leveret innovative tekniske totalløsninger til både private og offentlige kunder.

    Med næsten 3.000 dedikerede medarbejdere hjælper virksomheden hver dag danske virksomheder inden for el, køl, VVS, ventilation og en række specialer.

    Kemp & Lauritzens tekniske løsninger er nøje forankret i data og digitale værktøjer for at imødekomme fremtidens behov i forhold til den grønne omstilling.

    Kemp & Lauritzens strategi er solidt forankret i fem markante trends i markedet: bæredygtighed, elektrificering, digitalisering, mangel på arbejdskraft og partnerskaber. Dette afspejler deres forpligtelse til at være i front på markedet og levere løsninger, der er relevante og fremtidssikrede. Virksomheden ønsker desuden at tage ansvar i alt de gør, og de ønsker at skabe plads til forskellighed – Og være én af Danmarks bedste arbejdspladser.

    For medarbejdere hos Kemp & Lauritzen er hverdagen præget af variation, udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling. Virksomheden gennemgår en kontinuerlig udvikling – særligt inden for IT, hvilket kræver, at medarbejderne trives i et miljø præget af forandringer dog støttet af et solidt tværfagligt sammenhold med kompetente kolleger over hele landet.

    Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved engagement, frihed under ansvar og en positiv indstilling til opgaver og kunder.

    Om afdelingen

    Man vil blive en del af teamet Data & Analytics, der er forankret i IT som i alt består af 33 mennesker.

    Data & Analytics er et lille team på 4 ansatte og to eksterne konsulenter (deltid). Teamet består af chefen for Data & Analytics, en medarbejder som har ansvaret for rapportering (Power BI), en medarbejder der er ansvarlig for data warehouse (MS SQL og MS Fabric), samt en medarbejder som er ansvarlig for master data management, datakatalog og datakvalitet.

    Derudover består teamet af 2 eksterne konsulenter på deltid, som har ansvaret for data integration. De leder derfor nu efter en Dataingeniør, der kan være ansvarlig for data integration på deres Enterprise System Bus og erstatte de eksterne konsulenter på deltid.

    Teamet er præget af høj faglighed og hver person har stor mulighed for at tage ejerskab og lead inden for deres eget tekniske område.

    Der er desuden stort fokus på løbende teknisk sparring både i teamet, men også på tværs i hele IT-afdelingen, der sikrer et godt sammenhold, høj faglighed og følelsen af at arbejde for en fælles purpose.

    Om stillingen

    I rollen som Dataingeniør vil du være ansvarlig for og have lead på Kemp & Lauritzens Enterprise System Bus (EBS) og i den forbindelse at arbejde med og udvikle integrationsløsninger på tværs af forskellige forretningssystemer.
    Det er derfor essentielt, at du evner og trives med at arbejde selvstændigt inden for dette tekniske område. Der vil altid være mulighed for faglig sparring på tværs i teamet eller IT-afdelingen, dog vil du fungere som ”specialisten” inden for data- og systemintegration.

    Du vil bl.a. arbejde med asynkrone og event-drevet beskedmønstre samt API-udvikling- og håndtering, da mange af endepunkterne interagerer via API’er.

    Kemp & Lauritzen arbejder med Azure Cloud, og det er derfor et krav at du har generelt kendskab til Azure Cloud Services- og Functions samt indgående kendskab til Azure Service Bus da dette er grundlaget for ESB-løsningen.

    ESB’et tilbyder et .Net SDK for beskedvalidering, levering og fejlovervågning og arbejdet med samt forståelsen for .Net udvikling vil derfor også være en stor del af rollen.

    I rollen som dataingeniør kræves det desuden at man har en generel erfaring med kontinuerlig integration og levering i en cloud-kontekst, og indgående kendskab til Azure DevOPs, der understøtter hele udviklingslivscyklussen, fra planlægning og kodning til testning og deployment i K&L.

    Slutteligt vil du som Dataingeniør have indflydelse på teamets arbejdsgange samt have autonomi over dine arbejdsopgaver inden for dine ansvarsområder.

    Krav

    Kemp & Lauritzen forventer at du har min. tre års erfaring fra en lignende rolle samt at du:

    • har solid erfaring med dataintegrations- og datamodelleringsprocesser
    • har kendskab til Azure, herunder Azure Enterprise Service Bus og Azure DevOps, og har solid erfaring med at arbejde med API’er til integration
    • er rutineret i et eller flere programmeringssprog til at udvikle integration, herunder .Net og C#.
    • kan arbejde selvstændigt og struktureret samt er samarbejdende af natur
    • er løsningsorienteret og pligtopfyldende

    Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med følgende:

    • Fejlhåndtering og overvågning: Evne til at identificere, analysere og løse forskellige typer fejl i et distribueret system.
    • Databaser: Erfaring med forskellige databasesystemer.
    • Sikkerhed: Forståelse for sikkerhedsaspekter i cloud-baserede integrationsløsninger.
    • Systemarkitektur: Evne til at forstå og arbejde med komplekse, distribuerede systemer.
    • Performanceoptimering: Kompetencer i at optimere systemer til at håndtere varierende belastninger.

    Capax Recruitment assisterer Kemp & Lauritzen i denne rekruttering. For yderligere information kontakt William Pokriva på wpo@capax.dk

    Der er 1 ledig stilling