Aabenraa Kommune
Arbejdspladsen ligger i Aabenraa kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:6. november 2024
Ansøgningsfrist:8. december 2024
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Aabenraa Kommune
Arbejdsgiver
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
6144503
To medarbejdere til omlægningsprojekter under Grøn Trepart
Om os
Aabenraa Kommune er erhvervsvenlig og optaget af bæredygtighed. Vi arbejder aktivt og i et tæt og konstruktivt samarbejde med blandt andet landbruget for at gennemføre den grønne omstilling.
Som medarbejder i Team Natur & GIS forventer vi, at du er åben, kan holde mange bolde i luften, kan skabe dialog med borgere og virksomheder og kan bidrage aktivt til at finde løsninger. Kommunikation er en vigtig evne hos dig.
Om jobbet
Stillingen hører til i Team Natur & GIS i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Teamet har 19 medarbejdere og en teamleder. Vi løser blandt andet opgaver inden for natur, landskab, vandløb, klimatilpasning, vand- og Natura 2000-planer og GIS. Vi har et højt fagligt niveau og en uformel omgangstone, og vi lægger stor vægt på at samarbejde, hjælpe og sparre med hinanden på tværs af grupper og fagligheder.
Du bliver en del af projektgruppen, som nu udvides fra to til fire sagsbehandlere, og som i fællesskab skal sikre, at opgaverne i medfør af Grøn Trepart gennemføres. Derudover løser gruppen opgaver vedrørende blandt andet vandløbsrestaurering, andre naturprojekter og naturforvaltningsopgaver samt biodiversitetstiltag på kommunale arealer.
Dine opgaver kan for eksempel være
- opsøgende arbejde hos landmænd i projektegnede områder
- skitsering af projektideer
- ansøgning og håndtering af tilskud til projekter
- projektstyring i forbindelse med forundersøgelser og realisering af projekter
- opfølgning på projekter
- planlægning og samarbejde vedrørende omlægningsplaner og eventuelle kystvandråd
Om dig
Vi forventer af dine faglige kompetencer, at du
- har en naturvidenskabelig, planlægningsmæssig, forvaltningsmæssig eller anden relevant uddannelse som f.eks. biolog, agronom eller lignende
- har et godt kendskab til landbrugets forhold, vandmiljø og sammenhænge mellem arealanvendelse og miljøpåvirkning
- har erfaring med planlægning, projektering og praktisk gennemførelse af projekter, herunder inddragelsesprocesser og lodsejerdialog
- kan vurdere projektforslag i f.t. nytte, realiserbarhed og omkostninger, omsætte retningslinjer og rammer til konkrete projekter samt finde og formidle løsningsmuligheder og omsætte komplekse problemstillinger til forståelige og gennemførlige elementer
- kan anvende GIS og andre relevante IT-værktøjer
- er god til at kommunikere på dansk med forskellige målgrupper, både mundtligt og skriftligt har kørekorthar kendskab til kommunal sagsbehandling og planlægning, eller har arbejdet i en landbrugsorganisation
I forhold til dine personlige kompetencer forventer vi, at du
- kan planlægge, strukturere og prioritere opgaver
- kan holde hovedet koldt og ikke lader dig slå ud af modstand, konflikter eller forhindringer
- kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde og sparre med såvel interne som eksterne parter
Vi tilbyder
- alsidige, meningsfulde opgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- gode muligheder for deltagelse i kurser samt tæt sparring og samarbejde med dygtige, engagerede kollegaer
- en start-pakke af kurser, som giver en god introduktion til kommunen og arbejdet som sagsbehandler
- stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
- gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer bl.a. i personaleforeningen
- hjælp til at finde en bolig, hvis du planlægger at flytte til området
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte agronom Søren Byskov Nielsen tlf. 2147 7830 / mail sbn@aabenraa.dk eller teamleder Tine Fricke tlf. 5170 2003 / mail tfric@aabenraa.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om to fuldtidsstillinger. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesstart er den 1. februar 2025. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen, som vil være betinget af, at attesten er tilfredsstillende.
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest søndag den 8. december 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 11. december 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=23d03d07)