MIDDELFART SPAREKASSE
Arbejdspladsen ligger i Middelfart kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:19. november 2024
Ansøgningsfrist:12. december 2024
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Christina Welling
Arbejdsgiver
MIDDELFART SPAREKASSE
Havnegade 21
5500 Middelfart
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
6151666
Regnskabsanalytiker
Har du et solidt kendskab til regnskaber, og kan du omsætte din viden til brugbar information for vores erhvervsrådgivere, kreditafdelingen og ledelsen, så har vi et job til dig.
Vi søger en regnskabsanalytiker til vores hovedsæde i Middelfart. Regnskabsanalyse er en del af kreditafdelingen med i alt 11 kolleger fordelt på to teams – bevilling og administration. Du bliver en af seks kolleger i det administrative team, hvor I ud over regnskabsanalyse også leverer materiale til bestyrelsen, håndterer inkassosager mv. I teamet er i tre kolleger, der arbejder med regnskabsanalyse.
Analyserne bidrager med relevant regnskabsmæssig indsigt, både i vurderingen af nye kunder, gennemgang af lånesager og ved rebevillinger af engagementer. Samtidig danner analyserne fundamentet for erhvervsrådgiverens værdiskabende dialog med kunden.
For at lykkes i jobbet skal du:
- have solidt kendskab til regnskaber
- have kendskab til virksomhedsskatteordningen
- være god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du indgår ofte i drøftelser og sparrer med dine kolleger, særligt erhvervsrådgiverne, om regnskabsmæssige spørgsmål.
Du er formentlig uddannet revisor og har gennem dit job opnået stort kendskab til ejerledede virksomheder, som er vores typiske erhvervskunde. I dagligdagen arbejder du selvstændigt, og du er god til at prioritere din tid, så opgaverne bliver løst til de aftalte deadlines.
En attraktiv arbejdsplads
Vi kan tilbyde dig et job på den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter. Det ved vi, for det har medarbejdere på tværs af branchen svaret i en stor undersøgelse.
En af årsagerne til, at vi er en god arbejdsplads er, at vi giver vores kolleger stor frihed til at løse arbejdet, som det passer den enkelte bedst. Din opgave er at omsætte den frihed til gavn for Sparekassen, dine kolleger og dig selv. Vi vægter fællesskab og samarbejde højt, så vi prioriterer fysisk fremmøde på arbejdspladsen, men hjemmearbejde er også en mulighed.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kreditdirektør Henrik Jeppesen på tlf. 61 94 05 90 eller HR-konsulent Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.
Du kan søge jobbet her. Det skal du gøre senest 12. december 2024. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder egnede kandidater, og ansætter når vi har fundet den rigtige.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9a41bf0d)