<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Familieretshuset, Afdeling Odense

Vigtige datoer:

Oprettet:17. april 2026

Ansøgningsfrist:15. maj 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Maisa Mahmutovic ()

51634804

Arbejdsgiver

Familieretshuset, Afdeling Odense

Rugårdsvej 55A 55a

5000 Odense

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

62d5b6eb-06f3-4e2c-b164-90e89e60533b

Søg jobbet

Få et meningsfyldt arbejdsliv i 2026 - Bliv én af vores nye kontorelever

Bliv en af vores nye elever og vær med til at kontrollere, at de danske ægteskabsbetingelser opfyldes for danske og internationale borgere.
Som elev i Familieretshuset kan du være med til at løse opgaver inden for det familieretlige og personretlige område. Vi tilbyder dig en lærerig og spændende uddannelse, hvor du vil få indsigt i arbejdsgangene i en stor offentlig organisation.


Hvorfor skal du blive elev i Familieretshuset?

Vi udfører en række samfundsmæssige opgaver, og som vores elev får du mulighed for at tage del i dette. Du specialiserer din uddannelse, således at du får en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration med dybdegående kendskab til vores administrative opgaver.

Du vil i løbet af din 2-årige elevperiode få en solid kontoruddannelse i en spændende og travl organisation sammen med engagerede kolleger, hvor såvel dine faglige som sociale kompetencer vil blive bragt i spil. Uddannelsen veksler mellem praktisk oplæring og skoleophold, hvor du møder andre elever fra de øvrige offentlige institutioner.

Vi vægter elevuddannelsen meget højt, og vi har fokus på, at uddannelsen gør dig i stand til at varetage selvstændige arbejdsopgaver med henblik på at nå de fælles mål, som
Familieretshuset har sat sig.

Vi tilbyder dig

I kontoret for Internationale Ægteskaber får du:

  • en spændende og afvekslende hverdag med egne og alsidige opgaver med muligheder for ansvar
  • et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og engagerede kolleger, du kan sparre med
  • en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til dit privatliv
  • et job med mange kontaktflader
Som elev hos os vil du komme til at arbejde med forskellige opgaver, såsom lettere sagsbehandling, herunder udfærdigelse af afgørelser, journalisering på fagkontoret, referater af interne møder og mange andre forskelligartede opgaver. Der vil i mindre grad forekomme direkte fysisk eller telefonisk kontakt til borgerne.

Om dig

Er du en åben og imødekommende person, som ønsker at bidrage til noget større end dig selv, og kan du være hjælpsom overfor de mennesker, du kommer i kontakt med gennem dit arbejde, er stillingen som elev åben for dig. Det vil være en fordel, hvis du er god til at arbejde sammen med andre, og at du har en god arbejdsmoral. Dine kommende kolleger sætter også pris på, hvis du kan bidrage i hverdagen med godt humør.

Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, som er sammensat tværfagligt. Teamet har et fælles ansvar for sagerne fra start til slut. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og har lyst til at arbejde tværfagligt samt være en god sparringspartner for dine kolleger, som du har et tæt samarbejde med.
Med afsæt i lean-principper arbejder vi med at forbedre vores sagsprocesser og arbejdsgange. Vi værdsætter din mening og involverer dig i at forbedre vores processer og arbejdsgange. Derfor har din indsats en direkte indflydelse på både kontorets drift og dit teams udvikling.

Vi forventer, at du:

• taler og forstår dansk og engelsk
• har god IT-forståelse og sætter dig hurtigt ind i nye systemer
• er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
• er fleksibel og kan omstille dig mellem forskellige arbejdsområder
• tager ansvar for din egen læring og har gå-på-mod
• er nysgerrig efter at lære nyt men samtidig også er afklaret med, at rutiner er en naturlig del af hverdagen.

Adgangskrav

Du skal opfylde adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration dvs. EUX, HHX eller anden studentereksamen suppleret med HGS/EUD/EUS-grundforløb.
Er du ældre end 25 år, og har du relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig.
Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, beder vi dig vedlægge den i din ansøgning.
Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, skal du kontakte din lokale handelsskole.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Har du spørgsmål til stillingen, uddannelsen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Maisa Mahmutovic på 51 63 48 04, dog ikke mellem den 4. og 8. maj 2026.

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den15.05.2026. Vi forventer at afholde samtaler den 27.05.2026.

Tiltrædelse er den 1. september 2026.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Odense, Internationale Ægteskaber, Rugårdsvej 55A, 5000 Odense C.

Din ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes hos PET, og at den kan opretholdes under hele ansættelsen.

Du kan læse mere om at være elev i Familieretshuset her.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.