Aarhus Kommune
Arbejdspladsen ligger i Aarhus kommune
Vigtige datoer:
Oprettet:21. januar 2025
Ansøgningsfrist:9. februar 2025
Virksomheden tilbyder
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Kontakt person
Ronnie Thuun Jensen
Primary: 29208652
Arbejdsgiver
Aarhus Kommune
Edw. Rahrs Vej 64
Aarhus
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
657ba267-e6f8-4e98-910d-cfd3348a3cb7
Aarhus Kommune søger dygtige medarbejdere til anlægsarbejde
Team Anlæg og Vejdrift i Aarhus Kommunes Entreprenørenheden søger 6 medarbejder til praktisk arbejde med Fortovsarbejde og andre mindre anlægsopgaver på de offentlige veje. Med start hurtigst muligt.
Teamet består af 1 teamleder, 3 koordinatorer og 38 dedikerede medarbejdere med mange års erfaring på området. Entreprenørenheden består af medarbejdere, fordelt på 11 Teams der laver alt fra grøn pleje, vintertjeneste, afvandingsopgaver, skilte og striber m.m.
Arbejdsopgaverne vil være fordelt over hele kommunen og kan variere meget i størrelse og kompleksitet.
Hvis du kan se dig selv ind i nedenstående beskrivelse af jobbet, vil vi meget gerne have din ansøgning.
Det er vigtigt at:
- Du er god til at samarbejde. Både med kollegaer i eget team og kollegaer med andre fagligheder
- Du kan arbejde selvstændigt og effektivt, da vi arbejder i en organisation med fokus på øget produktivitet samt høje krav til faglighed og kvalitet i det udførte arbejde.
- Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor der i perioder kan forventes meget ekstra arbejde. Entreprenørenheden er nemlig til for borgere og virksomheder i Aarhus Kommune, så. stor fleksibilitet i både opgaveløsning og arbejdstid er derfor en vigtig kvalifikation for vores medarbejdere.
Det er en fordel hvis:
- Du har erfaring indenfor arbejdet med anlægsopgaver, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære faget
- Du har kørekort til kategori B og trailerkort.
- Du kan bruge PC, smartphone og tablet på brugerniveau.
- Du har erfaring med minigraver/rendegraver samt andet udstyr og maskiner inden for faget.
- Du kan tale og forstå dansk.
Yderligere information om stillingerne
Vi lægger stor vægt på engagement for løsning og udvikling af opgaven samt, at du har et godt overblik og kan følge opgaver til dørs til den aftalte tid.
Der vil i perioder være arbejde uden for normal arbejdstid og du skal være indstillet på at indgå i vinterberedskabet (snerydning og saltspredning i hele kommunen).
Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og drøfter gerne muligheden for, at du kan videreuddanne dig inden for områder, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.
Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune med tjeneste indtil videre ved Entreprenørenheden, som er en del af Teknik og Miljø.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit og løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med 3F.
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os din ansøgning og CV senest d. 9. februar 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. E-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Samtaler forventes afholdt i uge 12
Vi glæder os til at høre fra dig
Supplerende oplysninger kan indhentes ved Teamleder Ronnie Jensen på tlf. 29208652
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Kørekort:
Almindelig bil, Almindelig bil med stort påhængskøretøj