<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

AG-Electric a/s

Vigtige datoer:

Oprettet:15. september 2026

Ansøgningsfrist:10. november 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Peter Thode Loft (Administrationschef)

+4540191010

Arbejdsgiver

AG-Electric a/s

Jernbanegade 15

6200 Aabenraa

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

67a84111-b6b1-4d65-8560-eb35f952992d

AG Electric A/S søger Ventilationstekniker til det Sydjyske

Har du solid erfaring med ventilation og klar til at komme med på vores team?

Vi søger en dygtig ventilationstekniker, der både kan sit håndværk og samtidig vil være med til at styre opgaverne sikkert i mål.

Om jobbet

Du bliver en del af et engageret team, hvor du både vil arbejde med planlægning, servicering, indregulering og dokumentation af ventilationsløsninger i det sydjyske. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Indregulering og idriftsættelse af ventilationsanlæg

  • Servicering af anlæg, herunder Nilan, og mindre varmepumper

  • Optimering af ventilationsløsninger

  • Kvalitetssikring og dokumentation

  • Alt sammen i en tæt dialog med kunder, leverandører og kolleger

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som tekniker og kender branchen

  • Er fagligt dygtig, kvalitetsbevidst og selvkørende

  • Har lyst til at udvikle dig sammen med AG Electric A/S

  • Er struktureret, serviceminded og god til at kommunikere

  • Har kørekort og gerne erfaring med IT-baseret dokumentation

  • Gerne har køleuddannelsen op til 3 kg., og ellers er klar til at tage den.

  • Er du VENT-certificeret er det bare et plus!

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en virksomhed i vækst

  • En flad organisation, hvor der er kort fra idé til handling

  • Mulighed for at vokse med opgaverne og udvikle dig fagligt

  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger

  • Gode ansættelsesvilkår, firmabil (ofte med udkørsel hjemmefra) og pensionsordning

  • Frihed under ansvar og plads til at præge din egen hverdag

Du vil referere til vores afdelingschef i Christiansfeld, der er uddannet køletekniker, og dermed bliver en tæt sparringspartner. Desuden bliver du kollega til ca. 25 elektrikere i Christiansfeld og 20 ventilationsfolk i KF Ventilation i Aabenraa.

Om AG Electric A/S

AG Electric A/S er en privatejet og veletableret sønderjysk virksomhed med godt 150 ansatte fordelt på afdelinger i Christiansfeld, Sønderborg, Vojens og Aabenraa. Vores hovedafdeling er i Aabenraa, hvor vi i 2024 flyttede i nyrenoverede lokaler i det tidligere posthus. Vores køleafdeling flyttede i 2025 i nyrenoverede lokaler i Christiansfeld, og arbejder tæt sammen med KF Ventilation A/S i Aabenraa, som AG Electric A/S ejer størstedelen af.

Vi arbejder med alt fra intelligente bygningsinstallationer, køl/ventilation, landbrug, industri, energioptimering, sikringsløsninger og service. AG Electric A/S hjælper hele vejen fra rådgivning og projektering til projektledelse og energivejledning.

Vores køleafdeling er en lille enhed i den store virksomhed, der servicerer og reparerer nuværende løsninger samt rådgiver og installerer nye fryseanlæg, kølerum eller frostrum. Kundekredsen dækker over industrien, kontormiljøer, detailforretninger og -butikker, hoteller, restauranter samt lidt private kunder i det meste af Syd- og Sønderjylland.

Kompetenceudvikling, viden og erfaring er grundstenene hos AG Electric A/S, hvor alle dygtiggør sig løbende via kurser, efteruddannelse og partnerskaber. Du tilbydes en stilling i en virksomhed med stærke værdier og en flad organisationsstruktur. Der lægges stor vægt på ordentlighed og rettidig omhu. AG Electric A/S er desuden medlem af TS-gruppen, som er en landsdækkende kæde af Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med hovedansættelse i Christiansfeld.
Løn efter kvalifikationer.
Vi er medlem af Tekniq Arbejdsgiverne og har overenskomst med Dansk El-forbund.
Derudover tilbydes gode udviklingsmuligheder, sundhedsforsikring samt gode personalearrangementer.

Ansættelsesproces

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og venter gerne på den rette ansøger.

Er du interesseret i at blive en del af AG Electric-familien, så send en kort beskrivelse af hvorfor du søger denne stilling sammen med dit CV til ansoegninger@ag-electric.dk.

Yderligere oplysninger

Kontakt afdelingschef Jesper Holmegård Ravn på 2486 2907.