<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Arbejdspladsen ligger i København kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:20. juni 2025

Ansøgningsfrist:4. juli 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Burcin Erdiker

Primary: 24433243

Arbejdsgiver

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Carsten Nieburhs Gade 43

1577 København V

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6a63b23d-77ff-4411-84c3-a3f9c0ab6f6e

    Geoteknisk anlægsingeniør til beregninger af geotekniske konstruktioner

    Kunne du tænke dig at arbejde med kompliceret teknologi, i et miljø hvor de stigende klimamæssige udfordringer spiller en stor rolle? Så har vi en spændende stilling, hvor du kommer til at samarbejde tæt med geotekniske ingeniører, geologer, afvandingsspecialister og konstruktions ingeniører.

    Sektionen for Geoteknik er en del af Anlægsprojektering, der er et nyere i Banedanmark. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for sætte dit aftryk på vores udformning.

    Vi har fokus på egenprojektering, og ønsker at designe vores projekter selv, lige fra de mindre projekter, til de store og komplekse anlægsprojekter. Det er hos os, at de store tekniske beslutninger tages, ligesom vi selv udvælger vores projekter til egenprojektering blandt alle Banedanmarks projekter.

    Få indflydelse på spændende og komplekse konstruktionsprojekter

    Som vores nye kollega inden for projektering af geotekniske konstruktioner, vil du arbejde med vores samfundskritiske projekter, når de skal gennem undersøgelses- og projekteringsfaserne.

    Gennem projekteringen er du med til at sikre, at vi laver bygbare løsninger, der gavner samfundet de næste mange årtier. I det daglige arbejde vil du både få ansvaret for egne projekter, ligesom du vil skulle yde sparring og støtte til dine kollegaer.

    Du vil bl.a. skulle arbejde med projektering af jord-konstruktioner, brofundamenter,

    støttevægge, pælefundamenter, dæmninger og byggegruber. Dertil udarbejder vi geotekniske undersøgelsesrapporter og er pennefører på fagbeskrivelserne i udbudsmateriale. Du vil desuden bistå Banedanmarks dialog med myndighederne samt andre interessenter.

    Faglige engagement i spændende og komplekse projektsammensætninger

    Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør og har erfaring med projektering af geotekniske konstruktioner. Du kender til anvendelse af beregningsprogrammer som PLAXIS, GEOSLOPE, OPTUM G2/G3, SPOOKS, LPILE eller tilsvarende, samt udarbejdelse af tilhørende beskrivelser i udbudsmaterialer.

    Banedanmark er en stor organisation, hvor du vil blive mødt af mange parallelle projekter. Det er derfor væsentligt, at du kan bevare overblikket, arbejde struktureret og være i stand til at skabe enkelthed i tekniske sager. Du skal på det enkelte projekt være i stand til at prioritere opgaverne løbende.

    Vi arbejder ud fra fastlagte processer og tager udgangspunkt i skabeloner og standardværktøjer, som vi også løbende udvikler. Dette hjælper os netop med at bevare overblikket. Du skal derfor kunne se dig selv arbejde i disse rammer og bidrage til den videre udvikling.

    Du vil i løbet af en arbejdsdag samarbejde og sparre med kollegaer og andre interessenter på projekterne. Det er derfor vigtigt, at du motiveres af at samarbejde og kommunikere med andre, og dele ud af din faglige viden.

    Din nye arbejdsplads

    Din kommende arbejdsplads afhænger af din bopæl. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrsgade 43 i København, men vi har også kontorer i Fredericia og Aarhus, så du kan blive tilknyttet den placering, der passer bedst til dig.

    Du bliver en del af sektionen for Geoteknik, hvor du får ca. 20 af landets dygtigste kollegaer. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor interessen i at hjælpe hinanden, er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen. Ambitionen er, at vi i løbet af de næste par år skal vokse til flere gode og fagligt kompetente kollegaer i sektionen for Geoteknik.

    Dine kommende kolleger, består af en bred fordeling af kompetencer og anciennitet, og ancienniteten spænder fra nyuddannede til 25+ års erfaring. Der vil derfor være rig mulighed for både at lære, og lære fra sig i det daglige arbejde.

    Vi giver plads til dig som individ, og du får stor indflydelse på hvilke opgaver, vi vil prioritere at hjemtage i egen projekteringen. På den måde kan vi være med til at støtte op omkring din udvikling, og øge din faglighed. Hos os kan du tilmed se frem til en række sundhedsmæssige fordele, betalt frokostpause og en balanceret tilgang til koordinering af arbejds- og privatliv.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

    For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

    For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

    Ansøgning og kontakt

    Vil du høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Burcin Erdiker på M: 4176 3567. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen

    klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

    Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere

    arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

    Vi glæder os til at høre fra dig.__

    Der er 1 ledig stilling