<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Dansk Roadshow ApS

Vigtige datoer:

Oprettet:10. februar 2026

Ansøgningsfrist:13. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Katrine Krog ()

87416515

Arbejdsgiver

Dansk Roadshow ApS

Niels Bohrs Vej 58

8362 Hørning

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

6fd37dba-7960-4825-990c-f82570dc15bc

Tømrer eller montage-medarbejder til kreativt eventværksted

– byg unikke løsninger for marketing- og eventbranchen

Er du typen, der ikke bare bygger efter en tegning – men tænker med, udfordrer løsningen og finder den smarte måde at gøre det på? Så læs videre.

Hos Dansk Roadshow bygger vi ikke standardløsninger. Vi udvikler og producerer unikke, mobile eventløsninger til bl.a. marketingbureauer, brands og events – hvor kreativitet, funktion og æstetik skal gå hånd i hånd.
Det betyder, at hver opgave er forskellig, og at vi har brug for dig, der kan tænke kreativt og løsningsorienteret, når ideer skal omsættes til virkelighed.

Om jobbet
Vi søger en tømrer, montør – eller en anden håndværker med stærk praktisk erfaring – som har lyst til at arbejde med specialopgaver, kreative opstillinger og skræddersyede løsninger.
Det kan være alt fra salgs- og eventcontainere til møbler, mobile enheder og specialkonstruktioner, der designes specifikt til den enkelte kunde.

Du bliver en del af vores eventværksted og arbejder tæt sammen med både smede, elektrikere og resten af værkstedsteamet – ofte i dialog om hvordan vi løser opgaven bedst muligt.

Vi tilbyder:

  • En hverdag fyldt med varierende og anderledes opgaver

  • Produktion af unikke eventløsninger – intet samlebånd, intet standard

  • Mulighed for at være en aktiv del af den kreative proces og idéudviklingen

  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt humør og stærkt sammenhold

  • Løn efter kvalifikationer

  • Mulighed for opstillinger på messer, events og festivaler

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Indretning og opbygning af salgs- og eventcontainere

  • Kreative opstillinger for marketingbureauer og kunder, hvor løsningen ikke er givet på forhånd

  • Opbygning af møbler i træ – ofte i kombination med smedekonstruktioner

  • Tilpasning, reparation og videreudvikling af eksisterende udstyr

  • Sparring og idéudvikling sammen med resten af værkstedsteamet

  • Deltagelse i opstillinger ude på events, messer og festivaler

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med tømrer-, snedker- eller montagearbejde

  • Trives med specialopgaver og kreative løsninger

  • Er selvstændig, tager ansvar og kan drive en opgave frem

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Har en kreativ tilgang og lyst til at finde nye veje

  • Er fleksibel – vi har travlt i forår/sommer, og giver til gengæld fleksibilitet i lavsæson

Om Dansk Roadshow
Du bliver en del af et travlt og kreativt eventværksted, hvor vi hjælper hinanden i mål. Udover værkstedet arbejder vi også med eventlogistik, udlejning og eventproduktion.

Sommeren er vores højsæson – tempoet er højt, men stemningen er god, og sammenholdet stærkt.

Stillingen er fuldtid, og vi ønsker den besat hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Ansøgning eller spørgsmål
Kontakt Katrine på kk@danskroadshow.dk