<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Frederikshavn Kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:06. juli 2026

Ansøgningsfrist:09. august 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Niels-Christian Pallisgaard Aaen ()

+4520482740

Arbejdsgiver

Frederikshavn Kommune

Rådhus Alle, 100

9900 Frederikshavn

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

7155381a-2c24-44a2-acbd-3e04f2c6dc36

Søg jobbet

Kollega til vejmyndigheden i Frederikshavn Kommune

Vil du være med til at arbejde for bedre trafiksikkerhed, god mobilitet og udvikling af infrastrukturen i Frederikshavn kommune, så er dette et job for dig. 

Veje og øvrig infrastruktur binder byer og områder sammen. Borgere, virksomheder, pendlere og turister er afhængige af god mobilitet og sikkerhed på vejene. Drift og udvikling af vejnet og infrastruktur har med andre ord stor betydning for Frederikshavn Kommunes udviklingsmuligheder indenfor erhvervsliv, bosætning og turisme. 

Nu har du mulighed for at være med til at påvirke dette. Vi mangler nemlig en medarbejder, som sammen med de tre andre kollegaer i vejmyndighedsteamet kan løfte opgaverne på området. 

Hvem er vi?
Du bliver ansat i afdelingen Fælles Funktioner og Vej, som er en del af Center for Teknik og Miljø. Afdelingen har 13 medarbejdere som varetager en række administrative- og myndighedsmæssige opgaver samt sekretariatsbetjening for diverse råd og nævn. Vejteamet består af i alt 4 medarbejdere.

Vejteamets overordnede rolle er at skabe god mobilitet og sikkerhed på vejene, gennem administration af vejlovgivningen, hvilket f.eks. udmønter sig i myndighedstilladelser, godkendelser af vej- og afmærkningsprojekter, trafiksikkerhedsprojekter og påbud indenfor vejområdet. 

I Vejmyndighed har vi således en stor andel administrativt myndighedsarbejde, men vi indgår også i udviklingsprojekter, som ofte sker i forbindelse med lokalplanlægning eller kommunens øvrige anlægsprojekter. 

Ud fra devisen ”vi kan selv, men ikke alene” samarbejder vi om opgaverne. Vi samarbejder internt i teamet, på tværs i centeret, og sammen med Center for Ejendomme, Park og Vej.  Derudover har vi høj grad af eksternt samarbejde med samarbejdspartnere og borgere og projektudviklere uden for organisationen. 

Du får indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, så arbejds- og privatliv kan hænge sammen.  Vi benytter os ind imellem af muligheden for at arbejde hjemmefra, selvfølgelig under hensyntagen til det faglige- og det sociale miljø.

Det sociale fællesskab understøttes af tiltag som Frederikshavn Kommunes Idrætsklub, kommunale kunstforeninger, faglige klubber og gode kantineforhold. Desuden sørger vi for at finde på sjove og faglige interne sociale arrangementer i teamet eller i afdelingen. 

Hvilke opgaver løser vi?
I vejmyndigheden løser vi en bred portefølje af opgaver som fx: 

  • behandler sager om vedligeholdelse af vejnettet, beskæringssager og råden over vejarealer. 
  • udarbejder vejtekniske vurderinger og myndighedsbehandling ifm. byggemodninger og byggerier.
  • bidrager med vej/trafikmæssige input til lokalplaner og øvrige projekter.
  • behandler vejafmærkningsplaner i tæt samspil med politiet.
  • udfører trafiksikkerhedsarbejde og vurdering af konkrete trafiksikkerhedsforhold.
  • udarbejder sagsfremstillinger mv. til politisk behandling.

Desuden har vi generelt et samarbejde med borgere, virksomheder og interessenter om fysiske infrastrukturløsninger inden for vejlovgivningens rammer, herunder også tilsyn og besigtigelser.

Hvad forventer vi os af dig?
Din opgave bliver at behandle flere af ovenstående opgaver. Den præcise opgavesammensætning afhænger af din profil og erfaring. Det er en fordel, at du kender til en eller flere af opgaverne og har kendskab til lovgivning på vejområdet. Det er også et plus at have erfaring med myndighedsarbejde - gerne i en kommunal kontekst. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er dermed ikke afgørende, men du skal gerne have erfaring med, eller gode forudsætninger for at lære, den myndighedsmæssige sagsbehandling på vejområdet. Hvis din metodeværktøjskasse er i orden, så hjælper vi dig med resten. 

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med og dygtiggøre dig inden for vejområdet, og at du motiveres af myndigheds- og sagsbehandling.

For at lykkes i opgaverne er det en forudsætning at du er god til at kommunikere både på skrift og i tale. Du skal have gode samarbejdsevner og kunne interagere med fx kollegaer, borgere, virksomheder. Du forventes at kunne tage ansvar for dine opgaver og arbejde selvstændigt.

Udover din faglighed er det en forventning, at du går til arbejdet med et ønske om at bidrage til vores gode arbejdsmiljø. Har du lyst til at blive en del af et dynamisk og energisk center, hvor vi sammen løser mange spændende opgaver, og hvor du kan være med til at sætte dit aftryk på opgaver og retning, så er det dig, vi søger.

Ansættelsesproces

Vi skal have din ansøgning senest den 9. august 2026.

Ansættelsessamtalerne holdes 21. august 2026. 

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. 


Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. 
Du bliver en del af Center for Teknik og Miljø, som er placeret på Rådhuset i Frederikshavn, Rådhus Allé 100.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftalen om lokal løndannelse.


Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne afdelingsleder Niels-Christian Aaen 2048 2740. Alle henvendelser behandles fortroligt.