<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

PRO & CO A/S

Vigtige datoer:

Oprettet:10. september 2026

Ansøgningsfrist:05. november 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Jannie Dybdal ()

96603200

Arbejdsgiver

PRO & CO A/S

Enggårdvej 33

7400 Herning

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

77658363-5b81-4f9a-891e-4e9578d77c76

Søg jobbet

Landmåler til jord- og anlægsarbejde

Kan du lide alsidigheden i de praktiske opmålinger på byggepladsen og det efterfølgende arbejde med fordybelse i data, beregninger og dokumentation?

Som landmåler hos Gustav H. Christensen kan du se frem til en hverdag, hvor praktisk opmåling går hånd i hånd med arbejdet bag skærmen. Her skal data bearbejdes, mængder beregnes og dokumentationen bringes på plads.

Du får fast base på kontoret i Snejbjerg, men vil bruge en stor del af din tid på forskellige byggepladser, primært i Jylland. Du bliver en del af projektteamet og arbejder tæt sammen med projektledere og kollegaerne på pladserne. Sammen med din landmålerkollega, bliver du ansvarlig for at tage sig af de praktiske opmålinger, såvel som den datatunge del af jobbet, hvor fordybelse og struktur er afgørende.

Dine opgaver

Opgaverne varierer efter projekternes størrelse og karakter og kan tilpasses din erfaring og faglige baggrund. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Opmåling og landmålingstekniske opgaver på byggepladser

  • Samarbejde og koordinering med eget projektteam, samt øvrige byggeplads ansvarlige for at sikre korrekt udførelse

  • GPS og klargøring af data til maskinstyring

  • Droneopmåling

  • Håndtering og bearbejdning af måledata

  • Volumenberegninger

  • Arbejde med CAD-filer og forskellige data- og filformater

  • Udarbejde dokumentation, beregninger og databehandling i forbindelse med måleopgaver

Når du er ude på projekterne, vil arbejdsdagen typisk være en kombination af praktisk opmåling og efterfølgende arbejde med data, beregninger og dokumentation fra byggepladsens kontorfaciliteter.

Hvem er du?

Din vej ind i jobbet kan være forskellig. Du kan være uddannet landmåler, kort- og landmålingstekniker eller have en anden byggeteknisk baggrund, f.eks. som bygningskonstruktør med interesse for landmåling, GPS og maskinstyring. Kommer du med flere års erfaring fra en lignende stilling, vil din uddannelsesmæssige baggrund være mindre afgørende.

Det vigtigste er, at du trives med hele opgaven og tager ansvar for processerne fra start til slut. For at få succes i jobbet skal du kunne samarbejde med mange forskellige kollegaer og samtidig være tydelig omkring, hvad du har brug for fra andre for at komme videre med dit arbejde.

Du har en god IT-forståelse og er fortrolig med CAD og forskellige filtyper – det er ikke afgørende, at du på forhånd kender de programmer og det udstyr, der anvendes i virksomheden.

Hvad kan du forvente?

Som ny medarbejder hos Gustav H. Christensen kan du se frem til et selvstændigt job med frihed under ansvar og gode muligheder for at planlægge din hverdag så der er balance mellem arbejde og privatliv. Stillingen er på fuldtid, og du får fast base sammen med dine kollegaer på kontoret i Snejbjerg.

De fleste af dine kommende kollegaer har været ansat i virksomheden i mange år, og er blandt andet blevet på grund af det stærke sociale fællesskab og den uformelle omgangstone. En særlig aktiv personaleforening står for at arrangere flere årlige sociale aktiviteter, og derudover opstår der også mere uformelle initiativer i hverdagen – som når grillen tændes til en hotdog inden weekenden rammer

Du aflønnes med en individuelt forhandlet fast månedsløn samt pension og sundhedsforsikring. Derudover stilles firmabil, mobil, PC og nødvendigt udstyr til rådighed.

Ansøgning og spørgsmål

Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.

Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.

Entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S blev stiftet i 1974, hvor opgaverne primært bestod af byggemodning og mindre vejarbejder. En af de større opgaver var blandt andet at være med til at udvide hovedvejen fra Tjørring og ind mod Herning.

I starten af 1982 var der beskæftiget ca. 20 medarbejdere i firmaet. I dag er der ansat ca. 80 medarbejdere, og når behovet opstår, udvides kapaciteten gennem samarbejde med dygtige underleverandører.

Læs mere på www.ghc1.dk