Roima Denmark A/S
Vigtige datoer:
Oprettet:12. februar 2026
Ansøgningsfrist:30. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Signe Jensen (kontaktperson)
72144020
Arbejdsgiver
Roima Denmark A/S
Sofiendalsvej 5
9200 Aalborg SV
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
8855f9e1-b2d3-4a5f-a2d4-a510e19adc5d
Søg jobbet
UX/UI designer
UX/UI Designer med passion for stærke brugeroplevelser
Vil du være med til at forme fremtidens LOGIA‑oplevelse?
Roima Intelligence hjælper industrivirksomheder verden over med intelligente løsninger inden for produktion og supply chain. Et af vores centrale produkter er LOGIA – et af markedets mest brugervenlige WMS‑systemer. LOGIA styrer og optimerer hele lager‑ og logistikflowet på tværs af både manuelle og automatiske processer og er fuldt integreret med virksomhedens ERP. Plattformen består af både en desktop‑ og en webklient, der tilsammen skaber en moderne, intuitiv og effektiv brugeroplevelse.
Vi er i vækst – både i Danmark og internationalt – og derfor styrker vi vores organisation med nye kompetencer, der kan være med til at løfte vores produkter, brand og kundeoplevelser til næste niveau. Vi søger en dygtig og engageret UX/UI Designer til et barselsvikariat på 1 år med mulighed for forlængelse. Hos Roima får du mulighed for at skabe reel forretningsmæssig impact gennem stærke brugeroplevelser, designkvalitet og udvikling af moderne digitale løsninger.
Om rollen
Som UX/UI Designer bliver du en vigtig sparringspartner for vores udviklingsteam og en central aktør i at sikre en moderne, intuitiv og visuelt stærk brugeroplevelse i vores egen software. Du vil arbejde tæt sammen med både udviklere, Customer Success og vores kunder – og du får mulighed for at påvirke retningen for designet og kvaliteten af vores løsninger.
Du vil komme til at arbejde med en variation af opgaver, som blandt andet:
- Brugerinvolvering og undersøgelser hos eksisterende kunder
- Review af specifikationer og sparring med udviklingsteamet
- Sikre sammenhæng til Roima Experience Design Guide
- Test af nye releases og sikring af høj kvalitet
- Løbende input til forbedring af designstrategi og brugeroplevelse
Hvem er du?
Du er en person, der kan stå på mål for dine beslutninger og forklare dem tydeligt, samtidig med at du har en solid forståelse for UX‑teori og modet til at kæmpe for de løsninger, du mener skaber størst værdi. Du formår at leve dig ind i brugerens verden og omsætte indsigter til relevant og gennemarbejdet design, og du tager gerne ud til kunder for at hente viden og inspiration. Med naturlig pondus tør du udfordre både udviklere og Product Management, når det er nødvendigt, og du har et sikkert blik for moderne visuel identitet og UI-design. Du holder dig løbende opdateret på trends i branchen og arbejder hjemmevant i krydsfeltet mellem UX og UI, hvor du skaber intuitive, moderne og brugervenlige oplevelser.
- Du har erfaring med Figma eller tilsvarende designsoftware og arbejder hjemmevant i digitale designværktøjer.
- Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.
- Har du kendskab til lager- og logistikmiljøer eller supply chain, er det en klar fordel, men ikke et krav.
Du bliver rådgiver og sparringspartner for udviklingsorganisationen og hjælper med at:
- Prioritere UX‑indsatser
- Sikre kvalitet før implementering
- Inddrage brugeroplevelsen tidligt i processen
- Hente inspiration og viden fra kunder
- Drive kontinuerlig forbedring af design og usability
Apply between 11 February 2026 and 30 April 2026 23:59 (Europe/Copenhagen)Benefits
- Lunch benefit
- Flexible worktime
- Modern tools and equipments
- Phone benefit
- Free parking
- Healthcare and pension
- Breakfast benefit
- 5 days extra vacation
Link: UX/UI Designer med passion for stærke brugeroplevelser | Roima Denmark A/S
