<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Vigtige datoer:

Oprettet:26. januar 2026

Ansøgningsfrist:23. marts 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Carsten Hansen ()

86122611

Arbejdsgiver

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

Europaplads 8, 3. sal

8000 Aarhus C

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

8a6a8ae4-5861-4952-ab30-a54771f90892

Søg jobbet

CTS-ingeniør til projektering og rådgivning af CTS-installationer - Aarhus eller København

Vil du være med til at skabe næste generations byggeri?

Hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma bliver du en del af et fagligt miljø, som vægter tæt samarbejde på tværs af fagdiscipliner.

Du får mulighed for at udfordre din ekspertise med de mest spændende EL/CTS-projekter indenfor byggeri og industrisegmentet i et dynamisk team med høj faglighed og et stærkt bagland.

Velkommen til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Du vil blive taget godt imod af din forretningsenhed og 180 kolleger fordelt på vores kontor i København og i Aarhus. Der er en flad struktur og et godt kollegaskab, hvilket styrker samarbejdet – også på tværs af kontorerne.

Du vil opleve gode arbejdsforhold, en afvekslende hverdag, høj faglighed, den nyeste teknologi og en uformel stemning med højt til loftet i et ingeniørfirma, der tænker utraditionelt og visionært. Stor grad af indflydelse på eget arbejde og fleksibilitet i dagligdagen er en selvfølge i virksomheden. Du kan læse mere om Søren Jensen og vores projekter på hjemmesiden www.sj.dk.

Har du lyst til at drømme stort og udfordre processer

Som CTS-ingeniør får du base på virksomhedens lokation i Aarhus eller København. Dine arbejdsopgaver vil ligge indenfor:

  • Rådgivning og projektering af CTS-installationer igennem alle byggeriets faser.
  • Udarbejde projekt- og udbudsmateriale på CTS- løsninger, herunder løsninger til styring og overvågning af bygningstekniske anlæg.
  • Screening, prisoverslag og kvalitetssikring af installationer og tekniske anlæg i bygninger.
  • Projektopfølgning og fagtilsyn.
  • Kendskab til commissioning
  • Solid og innovativ rådgivning af kunder og samarbejdspartnere.

Arbejdsområderne omfatter både nyopførelser og renoveringer af bygninger med varierende karakter og kompleksitet, herunder datacentre, hospitalsbyggerier, kulturinstitutioner, boliger, kontor samt forsknings- og industribyggeri.

Du vil indgå i en kreativ, tværfaglig enhed på tværs af discipliner, og du sparrer med dine kolleger i en stærk faglig CTS-gruppe, hvor du har stor mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig fagligt. I mødes jævnligt med henblik på erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Om din baggrund forestiller vi os:

  • En faglig baggrund som ingeniør, el-installatør, maskinmester eller elektriker.
  • Du har minimum 3 års erfaring - gerne længere – i en lignende stilling eller fra CTS-entreprenørbranchen, hvor du har arbejdet indgående med tekniske beskrivelser, projektering og tilsyn af CTS.
  • Du har erfaring med bygningsinstallationer generelt.
  • Du har gerne solidt kendskab til diverse el-regulativer.
  • Du har både evnerne og lysten til at arbejde med forskelligartede opgaver, dele din viden og indgå i udvikling.
  • Du har udpræget ordenssans og systematisk tilgang, så du kan igangsætte og drive selvstændige opgaver.
  • Generelt gode IT-færdigheder og kendskab til eller ønske om at arbejde med digitale værktøjer.

Du har passion for dit fag og kommunikerer åbent, respektfuldt og tillidsvækkende. Du kan arbejde produktivt og selvstændigt med dine projekter, og du har mod på at bidrage og byde ind med idéer til løsningsforslag, samt hjælpe dine kunder videre med udvikling af deres faciliteter og gøre projekter til virkelighed.

Har ovenstående givet dig lyst til at søge jobbet?

Send ansøgning og CV via linket her på siden. Ansøgninger behandles så vidt muligt løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til job eller virksomhed, er du velkommen til at kontakte forretningsenhedschef Carsten Strüwing Hansen på csh@sj.dk / +45 41949330 eller CTS / BMS ingeniør Mogens Strange Dam på msd@sj.dk / +45 41949424.

Vi glæder os til at høre fra dig.