<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Arbejdspladsen ligger i Ballerup kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:5. august 2025

Ansøgningsfrist:26. august 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Lars Buskbjerg Larsen

Primary: 72814839

Arbejdsgiver

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Lautrupbjerg 1-5

2750 Ballerup

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

9d4907ca-2dd9-4966-8cec-727c24c72c78

    Ingeniør til sagsbehandling – Electronic Warfare

    Vil du være med til at beskytte Flyvevåbnets kampfly, transportfly, helikoptere og droner mod missilangreb? Så er det måske dig, vi leder efter.

    Om os
    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er det Danske Forsvars indkøbsorganisation. I FMIs sektion for FLV Electronic Warfare, anskaffer vi EW-udstyr til F-35, F-16, C-130J, EH101, MH60R mv. Vores primære opgave består i at sikre, at Flyvevåbenets enheder har den nødvendige selvbeskyttelse, så både fly og besætninger kommer sikkert hjem fra mission.

    Det betyder, at vi både finder og vurderer nye systemer og holder eksisterende systemer relevante. Det omfatter teknisk sagsbehandling, håndtering af dokumentation, opdatering og reparation af udstyr samt samarbejde med både danske og internationale virksomheder.

    Vi forventer at stå over for en større anskaffelse nyt udstyr til en eller flere platforme – og du kan komme til at spille en central rolle i den proces.

    Om stillingen
    Du vil få ansvaret for konkrete områder – f.eks. specifikke platforme eller sensorsystemer samt blive ansvarlig for et nyt avanceret træningssystem til F-35.

    Vi tilbyder:

    • En unik mulighed for at arbejde med højteknologi og bidrage til Danmarks forsvarsevne.
    • Et stærkt og tværfagligt team bestående af ingeniører, indkøbere, planlæggere, jurister og projektledere
    • Rejseaktivitet 20–30 dage om året i ind- og udland
    • Løbende efteruddannelse og kurser inden for teknik, projektledelse, logistik, jura og militære forhold
    Om dig
    Vi forestiller os, du er uddannet ingeniør, gerne nyuddannet, og har lyst til at træde ind i en højteknologisk og specialiseret verden, hvor du kan gøre en forskel for Flyvevåbnet. Du kan også have en anden relevant teknisk baggrund.

    Du har enten erfaring med eller evne til hurtigt at tilegne dig viden om sensorer i det elektromagnetiske spektrum – særligt inden for RF og EO. En baggrund inden for elektro/aviation eller lignende tekniske områder er en klar fordel.

    Du har forståelse for/erfaring med projektledelse og trives i en stor organisation med både civile og militære kollegaer. Du kan samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer – internt i FMI, med overliggende myndigheder og Flyvestationernes dokke/værksteder.

    Du behersker både dansk og engelsk på et højt niveau – mundtligt og skriftligt.

    Ansættelsesvilkår
    Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

    Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

    Arbejdsstedet er i Ballerup.

    Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

    Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

    Kontakt og ansøgning
    Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lars Buskbjerg Larsen på telefon 72 81 48 39.

    Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

    Ansøgningsfristen er den 26. august 2025.

    Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

    I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

    Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

    Der er 1 ledig stilling