FBG Medier A/S
Vigtige datoer:
Oprettet:19. december 2025
Ansøgningsfrist:26. januar 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Arbejdsgiver
FBG Medier A/S
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
E10873091
FBG Medier A/S — Account Manager til salg og kunderelationer hos FBG Medier
FBG Medier A/S — Account Manager til salg og kunderelationer hos FBG Medier Account Manager til salg og kunderelationer hos FBG Medier Vi mangler en kollega, som vil indgå i vores helt særlige fællesskab fyldt af god energi. Som Account Manager hos FBG Medier får du ansvar for dine egne kunder og arbejder tæt sammen med teamet om at skabe stærke og langvarige relationer. Du rådgiver kunderne om medieløsninger, der skaber synlighed og målbare resultater, og du følger op fra idé til eksekvering. Du arbejder på tværs af FBG Mediers produkter inden for digital-, print- og abonnementsløsninger. Du har fokus på både kundens succes og dine egne mål. Med dit kommercielle drive og din målrettede tilgang er du med til at udvikle både kunderne og FBG Mediers forretning. Hvem er vi? FBG Medier er et moderne mediehus med højt til loftet. Vi tæller syv forskellige nyhedsmedier og omkring 35 medarbejdere, som dagligt bidrager med hver sit speciale. Vi gør os umage for at skabe en hybrid arbejdsplads og rammerne til, at du kan være den bedste udgave af dig selv. Hos os bliver alle hørt og ingen glemt, og der hersker en dyb respekt for hinanden, vores kompetencer og forskelligheder. Vi værner om vores værdier, og fællesskabet er en afgørende faktor. Du kan læse mere om os i vores værdifolder, som er husets grundsten. FBG Medier har en ambition om hvert år at blive certificeret som Great Place to Work. I 2025 er vi kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads. Stilling Du bliver en del af salgsafdelingen med 5 kollegaer. Du får dit eget distrikt, og du overtager en eksisterende kundeportefølje. Sammen med teamet arbejder du i et dynamisk og uformelt miljø, hvor vi sparrer med hinanden, deler erfaringer og har en åben dialog i hverdagen. Hos FBG Medier vægter vi samarbejdet højt, og hver enkeltes styrker bringes i spil. Du får ansvar for dine egne kunder, men er aldrig alene - vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater og udvikle både kunderne og forretningen. Dit hovedfokus vil være: Ansvarlig for egen kundeportefølje bestående af gode faste kunder Eget salgsdistrikt Nysalg i eget distrikt Opfølgende salg via telefon og mail Hvem er du? Du trives, når der er tempo på hverdagen, og du elsker at skabe kontakt med mennesker. Du er nysgerrig på kundernes forretning og skarp til at finde løsninger, der rammer målgruppen og skaber effekt. Du sætter dig tydelige mål, arbejder fokuseret og bliver motiveret af at se resultaterne af din indsats. Som Account Manager handler jobbet ikke kun om at sælge markedsføring. Det handler om at skabe værdi, gennem tillid, indsigt og vedholdenhed. Du er ambitiøs på både dine egne og kundernes vegne, og du får energi af at nå i mål og flytte tallene i den rigtige retning. Du har et stærkt drive, en positiv tilgang og et vinderinstinkt - men du er også en holdspiller, der deler viden, støtter kollegerne og fejrer succeserne sammen med teamet. Din personlighed, dit drive og din lyst til at skabe resultater er altafgørende. Kort sagt er du en relationsskaber med kommercielt fokus, salgsdrive og en klar tro på, at resultater skabes gennem mennesker. Se Jørgen fortælle om dagligdagen i FBG Medier Hvad tilbyder vi? Vi har mere end 100 år bag os, og vi har store planer for fremtiden og ambitioner om fortsat at være læsernes foretrukne medier. Hvis du vil være med på rejsen, kan vi tilbyde dig: En spændende stilling med en høj grad af selvstændighed En afvekslende hverdag sammen med et team af passionerede kolleger En uhøjtidelig omgangstone og et stærkt sammenhold Gage bestående af fast løn og provision, pensionsordning, sundhedssikring, tandforsikring, kantineordning samt en aktiv personaleforening Vi forestiller os, at du bor i fornuftig afstand til Herning og kan tiltræde stillingen hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os dit CV og eventuelt en kort ansøgning. Ansøgningsfristen er mandag den 26. januar 2026, men meget gerne før. Du kan høre mere om jobbet hos salgschef Kasper Nielsen på kni@fbg.dk, mobil: 25 58 87 57. Send din ansøgning mærket "Account Manager" til: FBG Medier A/S Att.: Merete Bjerregaard Birk Centerpark 36 7400 Herning Mail: job@fbg.dk FBG Medier A/S er en veletableret og moderne medievirksomhed, som beskæftiger omkring 35 ansatte. Vi sætter en ære i at levere indhold af høj praktisk værdi og kvalitet for vores målgrupper, der blandt andet består af professionelle aktører inden for landbrugsbranchen og anlægs- og entreprenørbranchen. Behandling af personoplysninger FBG Medier A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV samt tilhørende dokumenter. Vi behandler udelukkende oplysninger, som fremgår af det fremsendte materiale og disse indgår i vurderingen af, om den ledige stilling matcher dine kompetencer. Vi opfordrer til venligst kun at fremsende personoplysninger, der er relevante for den stilling, som du ønsker at ansøge. Dine oplysninger opbevares alene så længe dette er nødvendigt til opfyldelse af de formål, hvortil personoplysningerne er indhentet. Vi opbevarer som udgangspunkt oplysningerne under rekrutteringsforløbet, hvorefter disse vil blive slettet. Besidder du nogle relevante kompetencer, kan vi have et ønske om at opbevare dine oplysninger i en længere periode i op til 6 måneder. Dette vil ikke ske uden at vi indhenter dit udtrykkelige samtykke. Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage. Hvis du inviteres til en personlighedstest, vil opbevaringsperioden for dine oplysninger være som beskrevet herover. Mød os Uopfordrede ansøgninger Vi er altid på udkig efter nye talenter, som ønsker at gøre en forskel for FBG Medier. Derfor er uopfordrede ansøgninger altid velkomne. Har vi en ledig stilling, som matcher din profil, bliver du kontaktet med henblik på en personlig samtale. Vi tillader os at gemme din ansøgning i op til 3 måneder. Send ansøgning samt CV på mail til Merete Bjerregaard på job@fbg.dk Behandling af personoplysninger FBG Medier A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV samt tilhørende dokumenter. Vi behandler udelukkende oplysninger, som fremgår af det fremsendte materiale og disse indgår i vurderingen af, om den ledige stilling matcher dine kompetencer. Vi opfordrer til venligst kun at fremsende personoplysninger, der er relevante for den stilling, som du ønsker at ansøge. Dine oplysninger opbevares alene så længe dette er nødvendigt til opfyldelse af de formål, hvortil personoplysningerne er indhentet. Vi opbevarer som udgangspunkt oplysningerne under rekrutteringsforløbet, hvorefter disse vil blive slettet. Besidder du nogle relevante kompetencer, kan vi have et ønske om at opbevare dine oplysninger i en længere periode i op til 6 måneder. Dette vil ikke ske uden at vi indhenter dit udtrykkelige samtykke. Dit samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage. Hvis du inviteres til en personlighedstest, vil opbevaringsperioden for dine oplysninger være som beskrevet herover.
