Lagkagehuset - 001/991 - Dortheavej
Vigtige datoer:
Oprettet:24. december 2025
Ansøgningsfrist:18. januar 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Arbejdsgiver
Lagkagehuset - 001/991 - Dortheavej
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
E10881711
B2B Sales Specialist - YoungCRM
B2B Sales Specialist - YoungCRM B2B Sales Specialist Hos Lagkagehuset er vi lige så stolte af vores hverdagsglæde som af vores bagværk. Derfor leder vi efter en B2B Sales Specialist, der kan hjælpe os med at udvikle og styrke vores B2B-forretning. Her bruger du din erfaring med relationsskabende salg, kommerciel udvikling og kundedialog, så vi sammen kan være et bedre bageri for alle. Det fortæller Andreas om rollen "Det her er en rolle for dig, der motiveres af at skabe stærke kunderelationer og se konkrete resultater af dit arbejde. Du bliver en vigtig del af et lille, dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden, har højt tempo - og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi udvikler B2B i Lagkagehuset." — Andreas, Senior B2B Sales Manager Din hverdag bliver fyldt med… Kort sagt handler rollen som B2B Sales Specialist om at udvikle og drive salget til både eksisterende og nye B2B-kunder. Den lidt længere version er, at du får en central rolle i at sikre vækst og kvalitet i vores B2B-forretning. Du arbejder både med at udbygge sortimenter hos eksisterende kunder, planlægge og afvikle kampagner, håndtere specialordrer og være deres daglige kontakt ind i Lagkagehuset. Samtidig bygger du pipeline, laver opsøgende salg og skaber nye relationer. Du samarbejder tæt med Supply Chain, Finans og Marketing - og du får ansvar for udvalgte key accounts. Vi tror derfor på, at du vil trives hos os, hvis du… Er kundeorienteret og trives med at være proaktiv i din tilgang Har forståelse for PnL og kan arbejde kommercielt med både top- og bundlinje Har erfaring med opsøgende salg og relationsopbygning Kan navigere i snitfladen mellem kunde, produktion og interne teams Har interesse for FMCG, detailhandel eller catering Hvad vi tilbyder dig Hos Lagkagehuset tilbyder vi alle vores medarbejdere gode muligheder for læring og udvikling. Vi tilbyder en lønpakke, der matcher din erfaring, inklusiv pensionsordning og sundhedsforsikring. Derudover får du også adgang til fordelagtig medarbejderrabat og Visma Logbuy. Din hverdag Dit arbejdssted bliver primært Dortheavej i København NV, men du vil også være ude hos kunder og i vores produktioner. Din arbejdsuge er på 37 timer. Vil du være en del af Lagkagefamilien? Motiveret ansøgning er ikke nødvendig, men vi ser gerne at du i dit CV skriver et par linjer om, hvad der motiverer dig ved denne rolle. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026. Vi ser gerne at vores nye kollega starter den 1. marts 2026. Hvis du har spørgsmål til jobbet, så er du fra den 5. januar velkommen til at kontakte Andreas Karmsteen, Senior B2B Sales Manager på mail: aka@lagkagehuset.dk. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores stillingsopslag, hvilket betyder at ansøgninger sendt på mail vil blive slettet. Lyder jobbet som noget for dig? Så kan du kan ansøge lige her! Om Lagkagehuset Vi investerer aktivt i vores medarbejderes udvikling gennem målrettet træning, karrieremuligheder og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Vi værdsætter åbenhed, samarbejde og en kultur, der understøtter udvikling på alle niveauer, så vi sammen kan opnå vores mål. Lagkagehuset har 113 butikker og 9 produktioner i Danmark, 26 butikker og 1 produktion i London og 5 butikker og 1 produktion i New York. Med knap 3.000 engagerede medarbejdere producerer og sælger vi kvalitetsprodukter gennem flere salgskanaler, herunder vores loyalitetsapp og webshop. Arbejdssted Dortheavej 10, 2400 København NV Stillingstype B2B Sales Specialist Ansøgningsfrist 18.01.2026 Startdato Hurtigst muligt Oprettet 23.12.2025 Ansøg Kontaktperson Virksomhedsbeskrivelse I Lagkagehuset har vi en klar vision: Vi vil være et bedre bageri for alle! Lagkagehusets rødder og værdier daterer tilbage til 1991, hvor Ole Kristoffersen åbnede et bageri på Christianshavn og Steen skallebæk åbnede et bageri i Haderslev. I 2008 slog de to bagervenner sig sammen, hvor de med et fælles ønske om at revolutionere danskernes brødoplevelse stiftede Lagkagehuset, som vi kender det i dag. Efter at Lagkagehuset i 2017 blev solgt til nye stærke og ambitiøse ejere, efterlever vi stadig dedikeret vores stifteres holdning: Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre med liv og sjæl. Det betyder, at vi med de bedste råvarer og dygtigste medarbejdere altid gør vores ypperste for at være et højdepunkt i både vores gæsters og kollegaers hverdag. Vores passionerede bagere og konditorer leverer hver dag rustikke og raffinerede kvalitetsprodukter til vores bagerier i hele landet - og udlandet. Uanset om man besøger os i New York, London, Haderslev eller København vil man mærke, at vi i hele organisationen har hjertet med i alt, hvad vi gør. Med respekt for vores rødder og ved at følge Ole og Steens mentalitet, gør vi hver dag vores bedste for at være et bedre bageri for alle!
