<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Teknologisk Institut

Vigtige datoer:

Oprettet:24. januar 2026

Ansøgningsfrist:08. februar 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Arbejdsgiver

Teknologisk Institut

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

E10910828

Talentech - Spildevandsspecialist til udvikling af fremtidens renseløsninger

Talentech - Spildevandsspecialist til udvikling af fremtidens renseløsninger Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Spildevandsspecialist til udvikling af fremtidens renseløsninger Vil du være med til at udvikle og demonstrere nye løsninger inden for spildevandsrensning og vandteknologi - tæt på praksis og i samarbejde med forsyninger, industri og myndigheder? Teknologisk Institut søger en erfaren spildevandsspecialist, der kan løse driftsnære opgaver for kunderne og udvikle vores aktiviteter inden for spildevand og industri - både fagligt og kommercielt. Spildevandsspecialist med solid procesforståelse og sans for forretning Du bliver en del af et fagligt stærkt team i Vandteknologi, der arbejder med udvikling, test og optimering af avancerede renseløsninger - fra konventionelle biologiske renseanlæg til nye teknologier og ressourcegenvinding. Vi driver både udviklings- og demonstrationsprojekter samt klassiske rådgivningsopgaver for forsyninger, industri og andre samarbejdspartnere. Du kommer primært til at arbejde med at udvikle løsninger på komplekse udfordringer inden for: Industrispildevand: Fra karakterisering og behandlingsstrategier til implementering af de teknisk og økonomisk bedste løsninger Kommunalt spildevand: Optimering og fremtidssikring af renseanlæg med fokus på effektivitet, robusthed og nye rensekrav Ressourcegenvinding: Projekter med fokus på genvinding af vand, energi og næringsstoffer fra spildevandsstrømme Rollen er en hybrid, hvor du kombinerer teknisk specialviden med kommercielt ansvar. Du leder teknisk tunge projekter med ansvar for faglig fremdrift, økonomi, tidsplan og kvalitet - og bruger samtidig en væsentlig del af din tid på kundedialog, forretningsudvikling og tilbuds- og ansøgningsarbejde. Det tilbyder vi Du bliver en del af et center i vækst med høje faglige ambitioner og tæt kobling til virksomheder og samfundsudfordringer. Du får ansvar for egne kunder og projekter og får mulighed for at arbejde på tværs af hele vandkredsløbet: Du vil hovedsageligt løse komplekse spildevandsopgaver, men vil også have mulighed for at indgå i projekter om drikkevand og procesvand. Vi tilbyder: Et stærkt tværfagligt miljø med kolleger, der brænder for vand og miljø Opgaver fra idé og udvikling til test og implementering hos kunder Gode muligheder for faglig og personlig udvikling - f.eks. i retning af ledelse eller forretningsudvikling En fleksibel hverdag med stort ansvar og indflydelse på egne opgaver Din baggrund Du har en relevant videregående uddannelse - f.eks. ingeniør, biolog, kemiker eller tilsvarende -gerne med en PhD - og flere års relevant erfaring med industri- og/eller kommunalt spildevand fra f.eks. forsyning, industri eller rådgiver. Du har solid forståelse for biologiske og kemiske processer i spildevandsrensning og praktisk erfaring med teknologier til behandling af spildevand. Erfaring med design, dimensionering og opskalering af pilot- eller fuldskalaanlæg er en fordel. Du motiveres af at bevæge dig i spændet mellem teknisk specialistviden og forretningsudvikling. Du er kommercielt orienteret, trives med kundedialog og ser muligheder for at udvikle nye projekter og samarbejder. Kolleger beskriver dig som analytisk, struktureret og selvstændig - men vil også fremhæve dine positive bidrag til det tværfaglige samarbejde. Du bliver en del af Teknologisk Institut På Teknologisk Institut arbejder vi uvildigt og med høj faglig integritet for at skabe innovation og nye løsninger. Vi er et anerkendt GTS-institut med stor faglig bredde, hvor vi udforsker nye teknologier og udvikler viden, der gør en forskel for erhvervsliv, samfund og menneskers liv. Du bliver en del af Vandteknologi, hvor vi er 16 engagerede kolleger, der hjælper vandbranchens aktører med at træffe bedre beslutninger om drikkevand, spildevand og biogas. Vi leverer uvildig rådgivning, test og dokumentation af bæredygtige teknologier og driver udviklingen fremad gennem tværfaglig specialistviden, moderne testfaciliteter og stærke partnerskaber. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Williane Macêdo på 7220 2907 eller centerchef Lotte Bjerrum Friis-Holm på tlf. 7220 1837. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest den 8. februar 2026. På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde. Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid. Søg her Ansøgningsfrist 08-02-2026 Arbejdssted Aarhus Del Share Share Tweet Email Share