FREDERICIA SPILDEVAND OG ENERGI A/S
Vigtige datoer:
Oprettet:25. februar 2026
Ansøgningsfrist:19. marts 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Arbejdsgiver
FREDERICIA SPILDEVAND OG ENERGI A/S
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
E10949145
Projekterende ingeniør til fremtidens vandinfrastruktur
Tilbage Se lignende job Projekterende ingeniør til fremtidens vandinfrastruktur Fredericia Spildevand og Energi Fastansættelse Fredericia Vil du være med til at sikre bæredygtige og innovative løsninger i Fredericia Spildevands kloakinfrastruktur? Har du stærke kompetencer inden for planlægning, projektering og dimensionering af regn- og spildevandsanlæg? Motiveres du af at skabe robuste tekniske løsninger, der gør en forskel for både byudvikling og miljø? Så er det dig, vi søger. "Vi savner en kollega til teamet, der brænder for projektering og faglig fordybelse, og som trives med samarbejde på tværs." Mark, Projektleder Jobbet Som ingeniør bliver din primære opgave at arbejde med planlægning, projektering og dimensionering af projekter inden for udbygning og sanering af ledningsnettet for regn- og spildevand. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Udarbejdelse af tekniske løsninger, beregninger og dimensionering Projektering i samarbejde med interne og eksterne rådgivere Bidrag til forundersøgelser, analyser og tekniske vurderinger Udarbejdelse af udbudsmateriale Kvalitetssikring af projektmateriale Bidrag til myndighedsprocesser og tekniske afklaringer Sparring med projektledere, drift og øvrige fagpersoner Du bliver en vigtig faglig ressource, som sikrer, at projekterne er teknisk solide, bæredygtige og fremtidssikrede. Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant ingeniøruddannelse og erfaring med projektering og dimensionering af anlægs- eller forsyningsprojekter - gerne inden for ledningsnet for spildevand. Derudover lægger vi vægt på, at du: Arbejder struktureret og analytisk Har interesse for tekniske detaljer og faglig kvalitet Trives med samarbejde og faglig sparring Kan omsætte komplekse problemstillinger til brugbare løsninger Har flair for digitale værktøjer og tekniske beregninger Hvorfor skal du søge? Hos os får du mulighed for at fordybe dig fagligt og arbejde med projekter, der har stor betydning for både klima, miljø og byens udvikling. Du får indflydelse på løsningerne og mulighed for at præge den tekniske retning. Du bliver en del af afdelingen Ledningsnet og et engageret team, Klima & Infrastruktur, hvor vi i dag er syv specialister og projektledere. I afdelingen er der desuden 13 medarbejdere i driftsfunktionen. Samarbejde, videndeling og konstruktiv feedback er i fokus, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling. Vil du være en del af holdet? Vi glæder os til at modtage CV og eventuelt en kort motiveret ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt. PeopleTools medvirker i rekrutteringen. Ansøgningsfristen er d. 19. marts. Vi holder 1. samtaler d. 23. marts og 2. samtaler 26.-27. marts. Inden en eventuel anden samtale vil du blive bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test. Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Anne Kirstine Lindvang, Afdelingschef, Ledningsnet: Tlf. 41 89 23 17 // akl@frse.dk Camilla Diener, PeopleTools:Tlf. 93 39 05 15 // cd@peopletools.dk Om Fredericia Spildevand og Energi Fredericia Spildevand og Energi A/S driver et af Danmarks helt store renseanlæg, hvor en betydelig del af spildevandet kommer fra Fredericias industrivirksomheder. Vi er cirka 45 medarbejdere, som døgnet rundt sørger for transport og rensning af spildevand fra husholdninger og industrier i Fredericia Kommune. På vores renseanlæg producerer vi desuden både energi, varme og teknisk vand. Fredericia Spildevand og Energi A/S er ejet af Fredericia Kommune. Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Techjob
