BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
Vigtige datoer:
Oprettet:25. marts 2026
Ansøgningsfrist:20. april 2026
Virksomheden tilbyder
Fast ansættelse
Fuldtid
Kontakt person
Arbejdsgiver
BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
Danmark
Annoncen er hentet fra Jobnet
Annonce ID
E10987943
Bliv IT-supporterelev på AO's hovedkontor i Albertslund
Bliv IT-supporterelev på AO's hovedkontor i Albertslund I Career AO Bliv IT-supporterelev på AO's hovedkontor i Albertslund Træd op på karrierestigen og bliv IT-supporterelev i en innovativ virksomhed Får du energi af, at rutinen bliver udfordret hver eneste dag? Er det vigtigt for dig at have kolleger, du kan grine med? Og vil du sætte gang i karrieren i et firma, der har vundet priser for vores brug af IT? Så er det måske dig, der kommer til at hjælpe dine 1000 kolleger på kontoret, lageret og i butikken, når alt fra ERP-systemer til labelprintere driller. "Jeg ser regelmæssigt ting, der er nye for mig, efter at have været her i 10 år. Så du kommer ikke til at kede dig," siger din nye teamleder, Jon Zimmerdahl Pedersen. Velkommen til AO-familien - få attraktiv erfaring med innovative IT-løsninger Vi en af Danmarks førende forhandlere af VVS, el, værktøj og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen. Men selvom vi har 100 års historie, sidder vi ikke fast i fortiden. Det er ikke så vigtigt, hvad du kan - men hvad du vil Du behøver ikke vide noget om byggematerialer og værktøj for at kunne være i AO! For vi har nemlig mere fokus på dit potentiale, din udvikling og din personlighed. Du yder support både fysisk på hovedkontoret i Albertslund, online og over telefonen - og navnlig det sidste, da mange af dine kolleger arbejder i butik. Vi har også butikker i Sverige, men du vil kun skulle tale engelsk med dem Og det vigtigste er, at VI er klar til at investere i DIG! Derfor står vi klar med en exceptionel elevuddannelse, der giver mange elever lyst til at blive hos os efter endt forløb. Du bliver klædt godt på Som IT-supporterelev hos AO bliver du en vigtig del af vores IT-afdeling på ca. 60 medarbejdere, heraf 8 i Egå. Du vil være tilknyttet vores IT-afdeling, som varetager IT-drift og IT-udvikling for hele AO-koncernen. Dine kolleger vil sørge for en grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at udvikle dig og løbende får mere ansvar. Det vigtigste for os er, at du lærer en masse og bliver en væsentlig del af vores hverdag. Dagene i IT-support er aldrig ens, men du kan bl.a. se frem til at: At yde førsteklasses IT-Support og løse kollegers IT-problemer i hele virksomheden over telefonen At hjælpe til med at implementere de nyeste teknologier indenfor IT Fysisk opsætning af udstyr Forsendelse og modtagelse af IT-udstyr Print af kort og vedligeholdelse af vores nye adgangssystem "Som IT-supportelev hos Brdr. AO får man varierende opgaver med alt fra oprettelse af nye brugere til support af it-udstyr som bruges på vores store lager. Man føler fra start af et ansvar ift. at opretholde den daglige it-support, med støtte fra hjælpsomme kollegaer i en virksomhed som udvikler sig med hurtige skridt. Det er en arbejdsplads hvor tonen er uformel, og der både er plads til grin og seriøsitet." - Niclas, IT-supporter. Hos AO går vi ikke bare på arbejde… …For vi er meget mere end bare en virksomhed. Vi er gode venner og kolleger, der har hinandens ryg og hjælpes ad - vi er faktisk lidt som en familie. Og arbejdet er ikke bare noget, der skal overstås. Det er tid vi bruger sammen med vores gode kolleger. Tid, hvor vi knokler, snakker, griner, udvikler, samarbejder og ved fælles indsats hjælper vores kunder og kollegaer på den bedst mulige måde. Du bliver en del af vores IT-supportafdeling, der i dag består af 4 IT-supportere og 1 teamleder. Vi er et ungt team, der nyder en hverdag med et højt energiniveau og et lige så højt jokeniveau. Det gælder både på arbejdet og privat, hvor vi også gerne ses. "Du behøver ikke at gå på æggeskaller her. Vi kan sagtens tage gas på hinanden, for vi holder sammen, når det gælder. Så her bliver du en del af et team, hvor vi har hinandens ryg," fortsætter Jon. Er du klar til at kickstarte din karriere? Det eneste krav er, at du skal have lyst til at blive en del af fællesskabet og, at du har gennemført og bestået: Grundforløb 1 og 2 på Data- og kommunikationsuddannelsen med speciale i IT-Support. Er du over 25 år og dermed voksenelev, bedes du vedlægge en realkompetencevurdering, der fastlægger indholdet og længden af uddannelsesforløbet på baggrund af din tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Send din ansøgning og CV via linket hurtigst muligt. Vi søger en IT-supportelev til start hurtigst muligt og indkalder løbende til samtaler. Vi afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jon Zimmerdahl, Leder af IT-support på tlf. +45 70 28 00 77 eller jzp@ao.dk Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøg Frist: 20/04/2026 Kontaktperson: Jon Zimmerdahl Pedersen Leder af IT-support jzp@ao.dk +45 70 28 00 77 Jobområde: IT Lokation: Rørvang 3, 2620, Albertslund, Denmark Log ind Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer. Forkerte oplysninger Log ind Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord. Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer. Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail. Opret kodeord Gem Vil du gerne slette? Hvis du sletter vil du miste alt data. Slet Slet ikke
