<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

Energinet

Vigtige datoer:

Oprettet:31. marts 2026

Ansøgningsfrist:27. april 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Arbejdsgiver

Energinet

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

E10997395

Erfaren profil til udvikling og drift af Energinets koncernfælles ISMS

Talentech - Erfaren profil til udvikling og drift af Energinets koncernfælles ISMS Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Erfaren profil til udvikling og drift af Energinets koncernfælles ISMS Hvis du har betydelig erfaring med opbygning og udvikling af Informationssikkerheds- ledelsessystemer (ISMS) fra større og komplekse organisationer, er det dig, vi søger til Energinets Cyber- og Informationssikkerhedsenhed. Du bliver en del af en organisation i markant vækst, hvor cybersikkerhed er både et samfundskritisk og et forretningskritisk anliggende. Du kommer til at indgå i mange tværorganisatoriske samarbejder med dygtige kolleger. Du kan have arbejdssted i enten Ballerup eller Fredericia, men vi forventer, at du løbende er til stede på begge lokationer. Du udvikler Energinets ISMS Du får som leveranceansvarlig en central rolle i at konsolidere og videreudvikle Energinets kapabilitet inden for informationssikkerhedsledelse. “Vi har ansvaret for at udvikle og drive Energinets ISMS på tværs af organisationen. En central del af opgaven er at omsætte kompleks cyber- og informationssikkerhedsrelateret lovgivning til interne politikker og metoder, der kan implementeres i praksis. Vi arbejder risikobaseret og i tæt samarbejde med forretningen," siger Ellen Stensgaard Mortensen, Senior Manager. Dine opgaver er at: udvikle og videreudvikle Energinets koncernfælles ISMS omsætte lovgivning og standarder til interne ISMS-politikker i samarbejde med juridiske og faglige specialister sikre sammenhæng mellem risici, foranstaltninger og compliance, herunder ansvar for Statement of Applicability (SoA) designe og videreudvikle verifikations- og kontrollandskabet på tværs af IT og OT udvikle kontrolbeskrivelser, evidensmodeller og verificeringsmekanismer Du arbejder også med kvalitetssikring, modenhedsvurdering og løbende forbedring, ligesom du understøtter interne og eksterne audits. Du har dokumenteret erfaring med ISMS, compliance og risikostyring Vi forestiller os, at du har: Relevant uddannelse inden for IT, informationssikkerhed eller tilsvarende Regulatorisk forståelse og erfaring med relevant lovgivning Mindst 10 års erfaring med at udvikle, implementere og vedligeholde ISMS i større organisationer Kendskab til IT- og OT-miljøer og de sikkerhedsmæssige udfordringer, der knytter sig hertil. Erfaring med struktureret ledelsesrapportering af modenhed, risici og compliance-postures Mindst 3 års erfaring som projektleder eller leveranceansvarlig Relevante certificeringer: ISO 27001, ISO 27005, CISM, CISSP mv. Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen. Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 27. april. Vi forventer at holde 1. samtale online 4. og 6. maj, og 2. samtale i Fredericia 11. maj. Har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring/skriv til Ellen Stensgaard Mortensen på tlf. +45 5177 7006 / mail: emt@energinet.dk. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene. Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi. For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her Arbejdstid Arbejdssted Fredericia, Ballerup Kontakt Ansøgningsfrist 27-04-2026 Følg os Del