<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

KOHBERG BAKERY GROUP A/S

Vigtige datoer:

Oprettet:30. april 2026

Ansøgningsfrist:29. maj 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Arbejdsgiver

KOHBERG BAKERY GROUP A/S

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

E11030611

Kvalitetstekniker søges til Kohberg Bakery Group A/S i Bolderslev

Talentech - Kvalitetstekniker søges til Kohberg Bakery Group A/S i Bolderslev Advarsel Din browser er forældet. Få den bedste brugeroplevelse med hurtigere hastighed, sikkerhed og privatliv ved at bruge den nyeste version af Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Safari eller Opera. × Kvalitetstekniker søges til Kohberg Bakery Group A/S i Bolderslev Brænder du for fødevaresikkerhed, kvalitet og laboratoriearbejde? Har du lyst til at blive en del af et stærkt kvalitetsteam i en spændende virksomhed? Så er du måske vores nye kollega… Om jobbet Som kvalitetsmedarbejder vil du indgå i vores kvalitetsafdeling, hvor du får en alsidig og vigtig rolle i den daglige kvalitetskontrol og kvalitetssikring. Dine opgaver vil spænde bredt og give dig mulighed for at arbejde både praktisk og administrativt. I kvalitetsafdelingen løfter vi i flok og har et tæt samarbejde omkring opretholdelse og videreudvikling af kvalitetsniveauet hos Kohberg Bakery Group. Dine ansvarsområder • Ledelse af HACCP-team, samt hygiejne- og linjekontrol • Udvikling og vedligeholdelse af procedurer og instruktioner i kvalitetsstyringssystemet (IPW) • Kalibrering og vedligeholdelse af måleudstyr • Dokumentation, rapportering og opfølgning på afvigelser, reklamationer og kundehenvendelser • Udføre inspektioner og rengøringskontroller i produktionen Andre opgaver • Deltagelse i BRC- audit samt andre audits indenfor fødevaresikkerhed • Rådgivning og træning af medarbejdere inden for fødevaresikkerhed og kvalitet • Analyse og aflæsning af mikrobiologiske prøver • Kimfaldsanalyser og holdbarhedsaflæsninger • Indkøb af materialer til laboratorieopgaver • Kontaktperson ift. skadedyrsbekæmpelse Derudover vil du kunne bidrage med viden og erfaring i arbejdet med standarder som BRC og andre fødevaresikkerhedsstandarder. Har du erfaring som intern auditor, er det en fordel - men ikke et krav. Din profil Vi forventer, at du har erfaring med fødevarer og/eller laboratoriearbejde og har en grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til BRC standarden og IPW, og tidligere har arbejdet med analyser og fødevaresikkerhed. Derudover ser vi gerne, at du er stærk i brugen af MS Office og har generel IT-forståelse samt behersker dansk og engelsk flydende. Kendskab til tysk er en fordel. Som person er du struktureret og grundig med sans for detaljen. Du er vant til at arbejde selvstændigt, men trives også i samarbejdet med kolleger. Du tager ansvar for dine opgaver, og har lyst til at bidrage til et velfungerende og engageret team. Vi tilbyder Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for at få indblik i mange forskellige områder inden for kvalitetsarbejdet. Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og et engageret team, hvor der er fokus på samarbejde og høj faglighed. Vi tilbyder en alsidig hverdag med mulighed for at præge virksomhedens kvalitetsarbejde og udvikle dine egne kompetencer. Rejseaktiviteten i stillingen er yderst begrænset. Ansøgning Er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning og CV via linket så vi har din ansøgning senest den 29. maj 2026. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag via nedenstående link. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Group Quality Manager; Sarah Bjerre Lindboe på tlf. +45 28342063. Om Kohberg Bakery Group A/S - Vi lever vores værdier Kohberg Bakery Group er siden grundlæggelsen i 1969 vokset fra at være et lille lokalt rugbrødsbageri i Sønderjylland til det største danskejede bageri. Med hovedsæde i sønderjyske Bolderslev har Kohberg 500 ansatte, hvoraf 80 er uddannede bagere. Du får mulighed for personlig og faglig udvikling hos Kohberg, hvor de grundlæggende værdier er Passion, Ansvarlighed, Nærværende, Temaorienterede og Forandringsparat. Som fødevareproducerende virksomhed er Kohberg en røgfri arbejdsplads. Læs mere på: Kohberg