<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

VEJSTRUPRØD BUSIMPORT ApS

Vigtige datoer:

Oprettet:12. oktober 2026

Ansøgningsfrist:30. oktober 2026

Virksomheden tilbyder

Fast ansættelse

Fuldtid

Kontakt person

Dan B. Pedersen (CEO)

40356252

Arbejdsgiver

VEJSTRUPRØD BUSIMPORT ApS

Kliplev Erhvervspark 1

6200 Aabenraa

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

a7894089-99c9-4711-a71f-36074f98c910

Ingeniør til homologering og kvalitet

Ingeniør til homologering og kvalitet

– bliv specialist i minibusser

 

Vil du være med til at sikre, at vores minibusser er korrekt godkendt og dokumenteret efter EU's regler? Har du en ingeniøruddannelse og lyst til at lære homologering og typegodkendelse fra bunden? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

Om VBI Group

VBI Group er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1980. Vi køber og sælger nye og brugte busser. Vi har afdeling i Christiansfeld, Kliplev og i Nekla, Polen og leverer flere hundrede busser om året til kunder i hele Europa.

I Kliplev-afdelingen, der vil være dit primære arbejdssted, opbygger vi basiskøretøjer som Mercedes Sprinter, Iveco Daily og MAN TGE til færdige minibusser i klasse M1, M2 og M3 – herunder også kørestolsbusser.

Vi er en virksomhed i vækst.  Beslutningsvejene er korte og omgangstonen uformel.

 

Jobbet

Som homologerings- og kvalitetsingeniør får du en central rolle i arbejdet med typegodkendelse, dokumentation og kvalitet.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Ansvar for EU-helbilsgodkendelser (WVTA) efter forordning (EU) 2018/858 som 2.-trinsproducent.
  • Håndtering af nye godkendelser, udvidelser og informationsdokumenter.
  • Oprettelse af køretøjer i NIV/Færdselsstyrelsens systemer samt enkeltgodkendelser.
  • Udarbejdelse og kontrol af CoC-dokumenter.
  • Kontrol af delgodkendelser på komponenter som sæder, seler, ruder, belysning og ramper.
  • Ansvar for CoP-kontroller (Conformity of Production).
  • Deltagelse i audits med myndigheder og tekniske tjenester som IDIADA og TÜV.
  • Vedligeholdelse af vores kvalitetssystem (QMS) og cybersikkerhedssystem (CSMS/UN R155).
  • Tæt samarbejde med produktion, salg og vores fabrik i Polen.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en ingeniøruddannelse, fx som maskin- eller produktionsingeniør, eller en tilsvarende teknisk baggrund.
  • Arbejder struktureret, grundigt og analytisk.
  • Har lyst til at sætte dig ind i tekniske regler, standarder og dokumentation.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde på tværs af organisationen.
  • Taler og skriver både dansk, engelsk og tysk.

 

Erfaring med køretøjer, typegodkendelse, syn eller kvalitetsstyring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse og lyst til at lære et specialiseret område. Du vil få gode muligheder for at præge og udvikle dit eget arbejdsområde.

Kommer du fra Nordtyskland, behøver du ikke kunne dansk fra start, hvis bare du taler tysk /engelsk og har lyst til at lære dansk.

 

Vi tilbyder

  • Grundig oplæring i homologering og typegodkendelse.
  • Et solidt udgangspunkt med eksisterende godkendelser, dokumentation og procedurer.
  • En selvstændig nøglerolle med stor indflydelse og direkte reference til ledelsen.
  • Tæt samarbejde med både produktion og vores fabrik i Polen.
  • En uformel og hjælpsom omgangstone i en familieejet virksomhed i vækst.
  • Løn efter kvalifikationer samt pension.

 

Arbejdssted: Kliplev ved Aabenraa
Ansættelse: Fuldtid

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

Send din ansøgning og CV til dbp@busimport.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Dan B. Pedersen på +45 40 35 62 52.