<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://px.ads.linkedin.com/collect/?pid=6413761&amp;fmt=gif">

ABENA PRODUKTION A/S

Arbejdspladsen ligger i Aabenraa kommune

Vigtige datoer:

Oprettet:3. februar 2025

Ansøgningsfrist:3. marts 2025

Virksomheden tilbyder

Fastansættelse

Fuldtid

Almindelige vilkår

Kontakt person

Per Kammeyer

Primary: 51581879

Arbejdsgiver

ABENA PRODUKTION A/S

Erik Jessens Vej 37

6200 Aabenraa

Danmark

Annoncen er hentet fra Jobnet

Annonce ID

b161a1f2-ed32-4ff2-aab1-c09e766aa54d

    Maskiningeniør til ABENA Produktion A/S

    Har du en teknisk baggrund og trives med en varieret arbejdsdag, hvor du kombinerer konstruktion, problemløsning og samarbejde på tværs af faggrupper? Vil du have indflydelse på optimering og udvikling af avancerede produktionsmaskiner i en international virksomhed? Så er det dig, vi leder efter!

    Vær med, hvor det sker
    Hos ABENA Produktion A/S fremstiller vi dagligt over 3 millioner højkvalitetsbleer på produktionsanlæg, der kører op til 800 produkter i minuttet. Vi udvikler løbende vores maskiner og investerer i den nyeste teknologi for at sikre kvalitet og effektivitet.

    Som Maskiningeniør i vores tekniske afdeling får du en nøglerolle i at sikre den bedste performance af vores produktionsudstyr. Du bliver en del af Teknisk afdeling, et tværfagligt team på ca. 60 medarbejdere, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

    Din rolle – fra design til implementering
    Du vil have en hands-on tilgang til optimering af vores maskiner og få ansvaret for at udvikle og implementere forbedringer i samarbejde med vores reparatører og teknikere. Du kommer primært til at arbejde med konstruktion af dele i forbindelse med reparation, ombygning og optimering på vores maskiner, hvoraf en stor del af arbejdet består i at rådgive og lede reparatørerne i opgaver og projekter. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

    • 3D-konstruktion og tegning af maskindele
    • Koordinering og rådgivning af reparatører
    • Videreudvikling af blemaskiner og tilhørende udstyr
    • Projektering
    • Deltagelse i installation og indkøring af nye maskiner
    • 3D-print af prototyper


    Hvem er du?

    Du har en mekanisk baggrund, fx som maskiningeniør eller maskinmester, og du brænder for konstruktion, procesteknik og optimering. Du har formentlig erfaring fra en produktionsvirksomhed og trives med at veksle mellem hands-on arbejde ved maskinerne og kontoropgaver som planlægning og tegningsdokumentation samt opfølgning på opgaver.

    Vi forestiller os, at du:

    • Har en teknisk uddannelse inden for konstruktion, fx maskiningeniør eller maskinmester
    • Har erfaring med 3D-konstruktion og teknisk tegning
    • Har en god procesforståelse og trives i et produktionsmiljø
    • Er åben, udadvendt og en holdspiller
    • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale


    Hvorfor vælge ABENA?

    Et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed. Vi har et godt arbejdsklima med positive og engagerede kolleger, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse. ABENA Produktion tilbyder bl.a. kantineordning, motionsrum, sundhedsordning samt en lang række af andre personalegoder. Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde, samtidig med at vi sætter en ære i at være ordentlige. Ordentlige over for hinanden, over for vores kunder, leverandører og over for naturen.

    Er du klar til at være en del af vores team?
    Send din ansøgning snarest muligt ved at trykke på "Ansøg" – vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per Kammeyer, Chef for teknisk afdeling på 51 58 18 79.

    Vi glæder os til at høre fra dig!

    Der er 1 ledig stilling